Data Engineer (back-end)
KMD A/S
København, DK, 2100 Aalborg, DK, 9000
Hos KMD udvikler vi digitale løsninger, som bruges og skaber fremskridt for millioner af mennesker verden over. Disse løsninger danner digitalt grundlag for samfundets vigtigste aktører, fra politiske og juridiske myndigheder og offentlige instanser til finansielle institutioner og private virksomheder. Vores mission er at gøre deres digitale ydelser og adfærd pålidelig, tilgængelig og effektiv.
Vi tror på, at fremtiden er, hvad du selv gør den til. Derfor er en karriere hos KMD en karriere med formål og frihed. Her er du ikke alene direkte medvirkende til at forbedre livet og hverdagen for en masse mennesker. Du får også motivation, plads og værktøjer til at forme din egen professionelle færd og udvikling.
Brænder du for at arbejde med data engineering via data-warehouse, BI og advanced analytics, på cloud og on-premise teknologi? Får du energi af at levere løsninger der skaber konkret værdi hos brugeren? Vil du være med til at sætte den tekniske retning?
Som vores nye kollega er du med til at sikre vores kunder det bedst mulige fundament for datadrevne beslutninger. Du bliver en del af et team og en kultur, hvor vi udvikler løsninger i tæt samspil med vores kunder. Vores tilgang i samarbejdet er transparens, ærlighed, og ordentlighed.
Om jobbet
Vores ambition at blive Danmarks fortrukne rådgiver- og udviklingspartner indenfor Data og Advanced Analytics. Vores udviklingsrejse er bakket op af KMD, NEC og Charlie Tango.
Du vil komme til at arbejde i fagligt fællesskab med 25+kollegaer, hvor fokus er at levere værdiskabende løsninger og have langvarige kunderelationer. Ledelsesstilen er åben og inkluderende, med en tydelig forventning til alle om at sætte deres aftryk.
Teamet du ansættes hos, er fordelt på Østerbro i København, Aarhus og Aalborg.
Arbejdsopgaver
- Deltager i behovsafklaringer fx sammen med forretningsspecialister hos vores kunder
- Tager ejerskab for videreudvikling og vedligeholdelse af eksisterende løsninger (on-premise og cloud)
- Understøtter anvendelsen- og videreudviklingen af vores teknologiske løsninger
- Bidrager i udarbejdelse af tilbud og udbud – Vi er alle en del af projekterne fra start til slut
Som konsulent tager du ansvar for dine opgaver og sætter retning sammen med dine kollegaer. Det vigtigste for os er, at du kan afdække krav, kode og implementere løsningerne.
Om dig
Du er typen der sætter en ære i at forstå og finde løsninger på komplekse problemer. Som konsulent er du først og fremmest proaktiv og løsningsorienteret med et solidt teknisk fundament. Du er struktureret, detaljeorienteret og analytisk i din opgaveløsning og fastholder samtidigt overblikket. Du er teknisk sparringspartner og omsætter teknisk viden til værdi for kundens forretning. Ansvar og samarbejde falder dig naturligt og du ikke bange for at sige din mening. Du synes, at det er spændende at følge en opgave hele vejen fra idéfase over design til implementering.
Da vi ikke har sælgere ansat, er det vigtigt at alle deltager i at skabe nye opgaver, kunder og projekter. Det er derfor vigtigt at du ser dig selv som mere end udvikler - Du er konsulent
Vi forestiller os at du har følgende kvalifikationer:
- Relevant uddannelse kombineret med teknisk-erfaring (3+ års erfaring som MS full-stack BI/DW udvikler)
- Kendskab til versionsstyring og databaseprojekter i Visual Studio / SVN / GIT
- Dygtig indenfor ETL, datamodellering, databaser og optimering af SQL
- Erfaring med en eller flere af disse Azure Data-stack, Databricks, MS Fabric og Snowflake
Vi forventer, at du har flere års erfaring med at udvikle og vedligeholde dataplatform-løsninger end-to-end, dog er du klart stærkest på back-end-delen. Optimalt set har du erfaring fra både on-premise- og cloudbaserede løsninger, hvorfra du medbringer erfaring med meta-drevet frameworks, moderne BI-arkitektur og forståelse for kundens forretningsværdi.
Du er flydende på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.
Vi tilbyder
Som vores nye kollega tilbyder vi dig:
- Frie rammer, hvor der er plads til familie, venner og hobbyer.
- Et arbejdsmiljø baseret på høj tillid; vi stoler på hinanden og løfter i fællesskab.
- Indflydelse på hverdagen og vores vej mod målet, vi tror på at medindflydelse gør jobbet sjovere.
- En anerkendende arbejdskultur hvor det er tilladt at fejle. Vi betragter fejl som læringsmuligheder.
Du bliver ansat på baggrund af den du er, din erfaring og det du brænder for. Din titel og løn bestemmes ud fra dine kvalifikationer.
Vil du vide mere?
Hvis det lyder som noget for dig, så tøv ikke med at kontakte CDO Simon Bøggild Schmidt på +45 9137 5655 for at høre nærmere om stillingen.
Send din motiverede ansøgning og dit CV af sted allerede i dag, idet vi løbende afholder ansættelsessamtaler. Seneste frist for ansøgning er søndag den 9. februar.
Benefits:
Want to know more about the role? Feel free to contact hiring manager: Simon Bøggild Schmidt - [email protected]
KMD (an NEC company) is committed to providing equal opportunities. Hence, we invite all qualified interested applicants to apply for career opportunities. At KMD all aspects of employment and cooperation including the decision to hire/cooperate with will be based on merit, competence, performance, and business needs without regard to race, color, religion, sex, sexual orientation, gender identity, national origin, age, disability, or any other status protected under local anti-discrimination legislation.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: