Operations Manager til Falck, Københavns Lufthavn Kastrup
Falck Danmark A/S
Operations Manager til Falck, Københavns Lufthavn Kastrup
Er du en empatisk, involverende og målrettet leder, der sammen med resten af ledelsen kan skabe retning, udvikle kulturen og præge dagligdagen positivt for op til 200 ansatte? Så er du måske vores nye Operations Manager, med delt ansvar for daglig ledelse af personalet hos Falck i Københavns Lufthavn. Rejsende med handicap og reduceret mobilitet (PRM) har som alle andre ret til en sikker og behagelig transportproces. Falck tilbyder denne assistance i Københavns Lufthavn og har gjort det siden 2008. Vores service leveres gennem en divers medarbejdergruppe der stiller krav til synlig og anerkendende ledelse. Vi har omkring 650 assistancer hver dag, og aktiviteten svinger med sæsonen. Derfor vil arbejdsopgaverne spænde bredt hen over året, hvor foråret går med rekruttering af medarbejdere til sommersæsonen, og vinteren går med opdatering af uddannelse og processer.
Om jobbet
Vi søger lige nu en Operations Manager/daglig leder til at indgå i et mindre ledelsesteam bestående af stationslederen, vagtgående driftsledere og din nærmeste kollega som bærer samme titel som dig. Du refererer til stationslederen, og du vil sammen med din kollega have ansvaret for den nære og lokale ledelse, hvor medarbejderomsorg, trivsel, og kommunikation er i fokus. Dertil vil der være opgaver relateret til klassiske driftsmæssige KPI’er hvorfor erfaring hermed er et krav.
Vi arbejder tæt sammen som ledelsesgruppe og sørger for, at du er godt rustet til opgaven. Hos os er vi dedikerede til at skabe et arbejdsmiljø, hvor nye ledere føler sig støttede, værdsatte og har de bedste rammer for at lære og udvikle sig. Vi værdsætter forskellighed og stræber efter at skabe en arbejdsplads, hvor alle trives og bidrager med deres unikke perspektiver og kompetencer. Sammen spiller vi hinanden endnu bedre.
Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere:
- Daglig personaleledelse af medarbejderne hos Falck, Københavns Lufthavn
- Sikre at Falck og personalet overholder og arbejder ud fra interne politikker og retningslinjer, for at skabe en kultur der bunder i ordentlighed med plads til forskellighed og med plads til alle
- Sikre at vores arbejde udføres i tråd med Falcks Winning Behaviours
- Som en del af personaleudviklingen skal du bl.a. afholde fraværs- og personalesamtaler med fokus på trivsel og udvikling, og sikre, at alle medarbejdere føler sig set, hørt og støttet
- Følge op på kvalitetsmål og arbejde for at opretholde høje kvalitetsstandarder
- Bidrage til strategi- og driftsoptimering, hvor dine idéer og input er afgørende for vores udvikling
- Samarbejde med vores kunder for at sikre, at vi leverer den bedste service
- Deltage i projekt- og arbejdsgrupper, og eventuelt tage ansvar for specifikke områder, hvor du kan bringe dine stærke ledelsesmæssige og relationsskabende kompetencer i spil
- Arbejde med trivsel og engagement, herunder handle på daglige henvendelser fra medarbejdere og resultater fra den årlige medarbejderundersøgelse, samt understøtte et arbejdsmiljø, hvor arbejdsglæde, faglighed og fællesskab er prioriteret
- Indgå i et konstruktivt samarbejde med tillidsvalgte
Vi tilbyder:
- Et veltilrettelagt introduktionsprogram med mentorordning for at sikre din succes
- Et inkluderende og støttende arbejdsmiljø med et stærkt kollegialt fællesskab – både lokalt, nationalt og globalt i hele Falck
- Et trygt rum, hvor du kan tage ejerskab og ansvar som leder
- Tillid til dine beslutninger, herunder prioriteringer og din selvstændighed
- En positiv, proaktiv og uformel ledelse, hvor sparring er en naturlig del af hverdagen
- Arbejdstiden er fleksibel på hverdage i dagstid, men da vi er en døgndækkende arbejdsplads, kan arbejdstid forekomme døgnet rundt
- Falcks globale lederuddannelse Dare2Care og lederseminar på tværs af ledelsesgruppen i Emergency Scandinavia der omfatter vores skandinaviske forretningsområder
- Individuelle uddannelses- og udviklingsmuligheder
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende aftale inklusiv pensionsordning og adgang til sundhedsordning hos Falck Healthcare, samt et stort udvalg af rabataftaler og personaleforening
- Samtaler:Vi holder løbende screeningssamtaler og inviterer også løbende til samtaler
- Tiltrædelse:1. marts 2025 eller endnu bedre - snarest muligt
Om dig
- Du arbejder ud fra ordentlighed og kan skabe dette gennem dit lederskab
- Du er pædagogisk og med argumentation kan du skabe en kultur hvor ordentlighed er i fokus
- Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erfaring med personaleledelse
- Du brænder for at drive personaleledelse, er relationsskabende og kan fungere som sparringspartner for medarbejdere og byder ligeledes ind i vores fælles ledergruppe
- Du er en god rollemodel og går foran som en positiv og inspirerende leder
- Du er en god kommunikator både mundtligt og skriftligt
- Du arbejder selvstændigt
- Du har forretningsforståelse i relation til daglig opfølgning på vores drifts- og kontraktuelle KPI’er
- Du har økonomisk sans og kan gennemskue beslutningers økonomiske konsekvenser
- Erfaring fra/viden om luftfart eller relateret branche er en fordel men ikke et krav
Har du en passion for personaleledelse, men kan ikke sætte flueben ved alle kompetencer? Vi opfordrer dig til at ansøge alligevel:
Vi ser frem til at læse, hvordan du kan bidrage positivt til vores team, og hvordan dine unikke erfaringer og perspektiver kan styrke vores fællesskab og forretning. Vi værdsætter mangfoldighed og forskellige baggrunde og er åbne for at udforske, hvordan dine styrker netop kan passe ind hos os.
Vi værdsætter din tid og beder dig derfor blot uploade dit CV som din ansøgning, senest d. 15. januar 2025. Øverst i dit CV skriver du kort om din motivation for at søge stillingen hos os (max 15 linjer).
Om os
Hos Falck har vi i over hundrede år været der for borgerne, når de har haft brug for os, både i akutte og ikke-akutte situationer. Vi er stolte af vores arv, hvor vi hurtigt og kompetent træder til for at skabe tryghed. Vi tror på, at mangfoldighed og inklusion gør os stærkere, og vi opfordrer alle, uanset baggrund, til at blive en del af vores team. Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor du kan finde en god balance mellem arbejde og fritid, med fleksible muligheder, der passer til dine behov. Vi er engagerede i at støtte din professionelle udvikling og tilby-der omfattende muligheder for karriereudvikling, herunder videreuddannelse, mentorordninger og adgang til ressourcer, der hjælper dig med at nå dine karrieremål. Hos Falck er vi drevet af vores Winning Behaviors: Vi tror på, at ”Sammen skaber vi mere værdi” ved at arbejde som et team og udnytte vores fælles styrker. ”Vi bygger tillid” gennem åben og ærlig kommunikation, hvilket er fundamentet for vores relationer med både kolleger og kunder. Endelig er ”Vi er drevet af omsorg” en central del af vores kultur, hvor vi altid sætter menneskers velfærd i centrum. Vores værdier guider os i vores daglige arbejde og i vores stræben efter være, og blive ved med at skabe, en fantastisk arbejdsplads.
Er du interesseret?
Vi læser ansøgninger løbende, derfor opfordrer vi dig til at sende din ansøgning og CV så hurtigt som muligt.
Ansøgningsfristen er d. 15/01/2025 kl. 23.59.
Hvis du har spørgsmål, bedes du kontakte
Navn: Stationsleder Pernille Hvolbøl
Mail: [email protected]
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfrist:
15/01/2025
Lokation:
Station Københavns Lufthavn Kastrup
Adresse:
Terminal 3, KBH lufthavn
Kastrup, 2770
Denmark
Følg Falck:
Careers with real life impact
I Falck skaber du en karriere hos en global udbyder af beredskabs- og sundhedsydelser, hvor du får mulighed for at udvikle, lære og avancere på tværs af stillinger og markeder.
Globalt er vi 25.000 højt kvalificerede fagfolk. Vi går hver dag på arbejde med løftet om at være der, når du har brug for os og er kendetegnet ved et mangfoldigt og inkluderende arbejdsmiljø. Vi omsætter omsorg til handling, lige fra forebyggelse til behandling og i kritiske situationer. Vi gør en forskel og hjælper med at opbygge sunde fællesskaber og udvikle sikre arbejdspladser.
Mennesker er kernen i enhver handling
Gennem vores forskellige ydelser indenfor beredskab og sundhed har vi gjort det til vores ansvar at hjælpe endnu flere mennesker i hele verden med at leve et sundere liv. Vi udforsker konstant nye teknologier og forbedrer vores services. Vi stræber efter at møde nye udfordringer, og vi sikrer flere mennesker adgang til sikkerhed og sundhed hver dag. Med vores mål om at fremme bæredygtig sundhed for at imødekomme menneskers skiftende behov kombinerer vi vores færdigheder, erfaring og innovation for at hjælpe mennesker, når de har brug for os.
Vi ved, at de individuelle forskelle, som vi hver især medbringer til Falck, er nøglen til succes. Derfor opfordrer vi alle - uanset baggrund, færdigheder og personlighed - til at søge en stilling hos os.
Do you want a career with real life impact?
Location:
2103-Kastrup CPH, Terminal 3, KBH lufthavn, 2770 Kastrup, DK
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: