Jurist til Voksentandplejen (1 dag ugentligt) | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Jurist til Voksentandplejen (1 dag ugentligt)
Tænder sidder ikke bare i munden – de sidder i mennesker
Brænder du for sundhedsret og databeskyttelse? Vil du være en vigtig brik i et team, der arbejder med komplekse juridiske problemstillinger inden for tandpleje?
Så er denne stilling måske noget for dig.
Vi søger en jurist med solidt kendskab til sundhedsret, forvaltningsret og GDPR.
Vi tilbyder
- en spændende deltidsstilling med stor faglig bredde
- mulighed for at arbejde med komplekse juridiske problemstillinger inden for sundheds- og forvaltningsret
- en vigtig rolle i et engageret team med fokus på kvalitet og ansvar
- fleksibilitet og en arbejdsdag, der giver mulighed for faglig fordybelse
Vi forventer, at
- du er uddannet jurist og har solid erfaring inden for sundhedsret, forvaltningsret og GDPR
- du er struktureret, detaljeorienteret og god til at skabe overblik over komplekse sager
- du kan arbejde selvstændigt og sikre høj kvalitet i dit arbejde
- du har lyst til at bidrage til tandplejesektoren med din juridiske ekspertise
Om Voksentandplejen
Voksentandplejen har en særlig forpligtigelse til og opgave med at sikre forbyggende og behandlende tandpleje til københavnere med forskellige former for funktionsnedsættelse.
Voksentandplejen omfatter ca. 6.500 borgere inden for special-, social- og omsorgstandpleje.
Vores klinikker er fordelt rundt om i København på plejehjem, hospitaler, Mændenes Hjem og Kofoeds Skole med vores hovedsæde på det tidligere Rudolph Bergh Hospital på Tietgensgade lige over for Tivoli.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation.
Arbejdstiden udgør en dag pr. uge (7,4 timer ugentligt).
Vi ønsker stillingen besat den 1. februar 2025.
Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte overtandlæge Rikke Agerlin Ødum på 30 70 03 18 eller mail [email protected].
Søg via linket senest mandag den 13. januar 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 15. januar 2025 kl. 9.00-15.00.
Du kan læse mere på vores hjemmeside.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: