Farmaceut/akademiker til produktion, Regionsapoteket Midtjylland
Region Midtjylland
Ønsker du dig et job, hvor du virkelig gør en forskel, og hvor patienterne er i fokus, når vi skal sikre kvalitet og flow i frigivelsen af sterile lægemidler og antibiotikablandinger? Så er det måske dig, vi sørger til et vikariat i vores stærke team.
Du vil få et unikt indblik i både vores service- og antibiotikaproduktion, hvor du vil få din arbejdsdag.
Stort fokus på faglighed og arbejdsglæde
I Regionsapotekets produktion er kvalitet, sikkerhed og service vigtige nøgleord, når vi leverer sterile lægemidler og antibiotikablandinger til den enkelte patient.
Serviceproduktionen har en mindre magistrel produktion til enkeltpatienter og blander parenteral ernæring og fremstiller smertepumper/infusioner. Derudover pakkes medicin til kliniske forsøg og bokse fyldes til den automatiske medicindosering. I antibiotikaafdelingen produceres penicillin- og antibiotikablandinger til afdelinger og til patienter, som behandles i eget hjem.
Vi arbejder på at optimere og effektivisere arbejdsgangene internt i afdelingerne, mellem afdelingerne og med konstant fokus på samarbejde og forbedringer til gavn for patienter og klinikken.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- kvalitetsvurdering og frigivelse af medicin fra produktionerne
- faglig vurdering af de produktdata, som danner grundlag for vores produktionsforskrifter og fremstillingsprocesser.
- at sikre, at vi lever op til kvalitets- og myndighedskrav, herunder GMP.
- ad hoc opgaver indenfor produktion og drift så som afvigelseshåndtering, ændringssager og udarbejdelse af SOP'er
- farmaceutisk sparring intent i afdelingen
Du vil også deltage i andre opgaver, der er med til at sikre den daglige drift, som f.eks. kan være indenfor hygiejnemonitorering, kvalitetssikring af apparatur eller opgaver relateret til validering og kvalificering. Vi fordeler så vidt muligt opgaverne efter kompetencer og interesser.
Hvem er vi?
Vi er 55 medarbejdere i service- og antibiotikaproduktionen. Faggrupperne er fordelt mellem akademikere, farmakonomer, bioanalytikere, laboranter og servicemedarbejdere. Som akademiker vil du være tilknyttet begge teams både i forhold til den daglige drift og de understøttende GMP-opgaver.
Vi er engagerede kolleger med lyst til samarbejde og udvikling, og vi har et stærkt fællesskab og sammenhold i afdelingerne, hvor vi har fokus på at bevare den gode trivsel og arbejdsglæde.
Dine kvalifikationer
Vi forventer at du:
- er uddannet farmaceut, cand.scient, ingeniør eller anden relevant naturvidenskabelig relevant uddannelse på kandidatniveau med stærk baggrund indenfor lægemiddelfremstilling.
- er ansvarsbevidst, fokuseret og struktureret, da patienternes sikkerhed og behov har første prioritet.
- er serviceminded, engageret og glad for at samarbejde med forskellige faggrupper.
- kan lide at gå på arbejde uden helt at vide hvad dagen bringer og kan lide at have mange bolde i luften.
- behersker IT og er hurtig til at tage nye IT-systemer i brug.
- behersker dansk og engelsk i skrift og tale, samt have gode formuleringsevner.
- kan håndtere at skulle arbejde i to afdelinger.
Det er en fordel, hvis du kan dokumentere minimum 1 års erfaring med arbejde indenfor QA, QC eller GMP-produktionssupport.
Vi tilbyder
- en god balance mellem arbejds- og privatliv.
- indflydelse på eget arbejde, faglige udfordringer og personlig udvikling.
- samarbejde med Regionsapotekets øvrige produktionsafdelinger og kvalitetsafdelingen.
- samarbejde med de kliniske afdelinger.
- grundig oplæring og træning i opgaverne.
- en arbejdsplads med gode og hjælpsomme kollegaer i et godt arbejdsmiljø.
Løn og ansættelsesvilkår
Din løn og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst og Aftale om Ny Løn.
Stillingen er på 37 timer ugentligt og tidsbegrænset til 1 år. Vi ønsker stillingen besat fra den 1.marts eller snarest muligt.
Arbejdsstedet er Palle Juul-Jensens Boulevard 240, 8200 Aarhus N.
Vil du vide mere?
Hvis du har spørgsmål eller vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Nanna Ravnsborg på tlf. 40197537 eller funktionsleder Kristian Lønborg Goul Mikkelsen på tlf. 30170083
Ansøgningsfrist : Søndag den 12.januar
Vi forventer at holde samtaler den 22.januar
Regionsapoteket Midtjylland er en regional afdeling med ca. 450 ansatte og en samlet omsætning på ca. 2 mia. kroner. Regionsapoteket er en tværgående fællesfunktion i Region Midtjylland. Læs mere om de enkelte områder i Regionsapoteket på hjemmesiden: Regionsapoteket Midtjylland.rm.dk
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Afdeling: Regionsapoteket, Serviceproduktion
Ansøgningsfrist: 12 January 2025
Placering: Palle Juul-Jensens Boulevard, 240, 8200, Aarhus
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: