Få opslag som dette inden alle andre

Udviklingsorienteret Kulturkonsulent

Slagelse Kommune



Oprettet
27.12.2024

Ansøgningsfrist
16.01.2025

Ansættelsesdato
01.03.2025

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Arbejdssted
Slagelse Kommune Stenstuegade 3, 4200 Slagelse

Kontaktperson
Sanne Kjerstein Madsen -

Send ansøgning Slagelse Kommune søger udviklingsorienteret kulturkonsulent med blik for sammenhænge på kryds & tværs

Kulturområdet
Der er store ambitioner og forventninger til kultur, kulturlivet og fællesskaber i Slagelse Kommune, og her spiller kulturafdelingen en vigtig rolle i samspil med en række interne og eksterne aktører. Vi søger derfor en kulturkonsulent til en nyoprettet stilling, som kan være med til at opdage, skabe og udvikle de mange muligheder, der er for at gøre Slagelse Kommune til et endnu bedre sted at bo og leve med mulighed for at opleve et rigt og alsidigt kulturliv.
Motiveres du af arbejdet med kultur, mangfoldighed, stærke aktører og af at fremme kulturlivets aftryk i kommunen, politisk og administrativt, sammen med eksterne samarbejdspartnere? Kan du se sammenhænge og få kultur til at ske og skabe yderligere værdi for borgere og besøgende?

Slagelse Kommune
I Slagelse Kommune står vores fælles kernefortælling: Storebæltsforbindelse – Til det gode liv, helt centralt. Vi ønsker at gøre en forskel sammen og at vise – lokalt og nationalt – hvordan vores kommune er det unikke sted for det gode liv. Ind i den ambition spiller Kultur, Fritid og Borgerservice en central rolle.

Center for Kultur, Fritid og Borgerservice
Center for Kultur, Fritid og Borgerservice er i sin nuværende form etableret pr. 1. april 2023 og fremstår i sin helhed velfungerende med en stærk bevidsthed om vores mangfoldige opgaveløsning og brede berøringsflade med borgere og turister i kommunen og heri en bevidsthed om vores særlige forpligtigelse til service og sammenhæng for borgerne.

Centret består af områderne:

  • Kultur
  • Biblioteker
  • Kulturhus, Lokalarkiver og Stadsarkiv
  • Fritid
  • Turisme og bosætning
  • Borgerservice og Slagelse Kommunes hovedomstilling

Kulturafdelingen består af tre engagerede og dygtige kollegaer med mange forskellige opgaver, og du kan forvente at blive en del af en afdeling med højt til loftet, hvor sparring og feedback på tværs er en stor del af hverdagen.

Kulturafdelingen har en bred opgaveportefølje og arbejder tæt sammen med det øvrige kulturområde som f.eks. biblioteker, arkiver, Kulturhus m.m. Vi arbejder på tværs i centret og i kommunen blandt andet med skoleområdet om kommunens kommende Kultur- og naturkanon. Derudover har Slagelse Kommune i år fået udarbejdet en kulturanalyse i samarbejde med Kulturens Analyseinstitut. Denne analyse skal yderligere bearbejdes, hvor analysens fund og resultater skal udfoldes fra 2025. I den sammenhæng er der en forventning til udvikling af indsatser og processer, hvor inddragelse spiller en central rolle.

Som udgangspunkt løser vi vores opgaver individuelt fra A-Z, herunder også politisk sagsfremstilling og administrative opgaver, som er forbundet med opgaveløsningen. Men vi arbejder i høj grad også sammen og sparrer med hinanden om opgaverne.
Med vores forskellige opgaver, erfaringer og profiler supplerer vi hinanden rigtig godt og fremstår som en faglig stærk afdeling med et godt kollegaskab, arbejdsmiljø og trivsel.

Om dig og dine kompetencer
Vi søger en kulturkonsulent, som kommer med en akademisk uddannelse, og som har både erfaring med og lyst til at arbejde med kultur i bredeste forstand til gavn for borgerne og i kobling til turisme og bosætning. Det er en fordel, hvis du har erfaring med administrative opgaver samt ledelse og facilitering af forskellige samarbejdsfora.

Det er også en fordel, at du har erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation, hvor du kan håndtere en bred og skiftende opgaveportefølje, som kan spænde over udarbejdelse af samarbejdsaftaler, sagsfremstillinger til politiske udvalg, taler etc.

Vi har brug for dig, som

  • er struktureret og kan arbejde med både korte deadlines og længere processer
  • har en relevant uddannelsesbaggrund eller erhvervserfaring fra kulturområdet
  • har lyst til og erfaring med inddragelse og kan navigere i et mangfoldigt landskab af interessenter og aktører
  • trives godt med at arbejde selvstændigt men byder også ind i det faglige fællesskab.

Hvis du samtidig kan nikke ja til nedenstående kompetencer, er det måske dig, vi søger

  • har erfaring med konsulentarbejde og projektledelse inden for en politisk ledet organisation med fokus på kultur, fritid eller lignende
  • har erfaring med politiske sagsfremstillinger, oplæg mv.
  • har fingeren på ”kultur”pulsen lokalt og nationalt
  • kan omsætte udfordringer og potentialer til faktiske, værdiskabende tiltag og løsning på tværs af kommune og civilsamfund
  • kan etablere en konstruktiv dialog med alle interessenter og aktører på området og f.eks. være med til at give luft under vingerne til Kultur og naturkanonen.

Praktisk information
Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt. Stillingen ønskes besat fra 1. marts 2025. Der er tale om en nyoprettet stilling.

Vi har en fleksibel arbejdsplads, hvor der er mulighed for hjemmearbejde.

Der kan forekomme arbejde i aftentimerne samt weekend, alt afhængig af opgaven og samarbejdsrelationerne.

Kulturafdelingen har til huse centralt i Slagelse på Stenstuegade sammen med den øvrige administration i Center for Kultur, Fritid og Borgerservice. Arbejdsstedet er placeret tæt på Slagelse station.

Kørekort til personbil er en forudsætning, da det forventes, at man kan deltage i aktiviteter i hele vores store kommune.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst.

Ansættelsesproces
Ansøgningsfristen

  • 15. januar 2025

Kandidater, der inviteres til samtale, kan forvente invitation den 17. januar 2025 og ansættelsessamtaler afholdes den 23. januar 2025.

Når du sender din ansøgning (maks. 1 A4), skal du fortælle os om din motivation for at søge netop dette job samt vedhæfte CV, relevant dokumentation for uddannelse samt eventuelle referencer.

Flere informationer
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte leder af Kultur, Biblioteker og Borgerservice

  • Sanne Kjerstein Madsen på mail [email protected]
  • læs mer om Slagelse Kommune på Slagelse Kommunes hjemmeside (åbner i nyt vindue)

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Slagelse Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.01.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Slagelse Kommune

Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse

Slagelse Kommune har det hele. Uddannelser, kyst, god infrastruktur, tre købstæder og mange skønne landsbyer.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2718298//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.