Intern konsulent til kundeservice
Carl Ras A/S
Motiveres du af salg, rådgivning og af at yde den bedste kundeservice på telefon? Har du evnen til at håndtere mange opgaver på én gang og holde et højt serviceniveau uanset, hvilken opgave du skal løse?
Så er du måske vores nye interne konsulent i Herlev, der skal rådgive vores mange professionelle kunder.
Du bliver samtidig en del af en virksomhed, der i 2024 blev kåret til Danmarks bedste mellemstore arbejdsplads.
Bliv en del af et åbent og uformelt team …
Som intern konsulent bliver du en del af et team, der består af 8 dygtige og dedikerede medarbejdere. Du bliver også en del af et team, der hver dag arbejder efter mottoet: "Hos Carl Ras går du ikke forgæves", hvor vi hver dag hjælper hinanden og altid giver en ekstraordinær service og rådgivning til vores professionelle kunder.
Vi har et åbent og uformelt arbejdsmiljø, hvor positiv energi og humor vægtes højt.
Du vil referere til teamleder Emil Höfling, og stillingen er på 37 timer.
Få en alsidig arbejdsdag med større og mindre projekter …
Du skal beskæftige dig med salg og rådgivning til vores professionelle kunder, som du rådgiver direkte på telefon. Som intern konsulent hjælper du bl.a. vores kunder med:
- Ordretastning
- Tilbud
- Skaffevarer
- Debitoropgaver
- Ordreopfølgning
- Rådgivning af Carl Ras’ koncepter
- Rådgivning af Carl Ras’ webshop på www.carl-ras.dk
Derudover får du til opgave at besvare henvendelser i vores firma mailpost samt håndtering af interne webordrer.
Som intern konsulent får du en meget varieret arbejdsdag, hvor du bliver involveret i større og mindre opgaver. Det hænder, at du får opgaver ind med korte deadlines, og at du skal håndtere flere opgaver på én gang. Det er derfor vigtigt, at du trives i et dynamisk miljø, hvor samarbejde er altafgørende for at nå i mål med de daglige opgaver til tiden.
Du gør en forskel og er en succes, når du…
… inden for de første 3 måneder:
- Er selvkørende, så du kan lave og følge op på din egen salgsordre fra start til slut
… inden for de første 6 måneder:
- Har fået forståelse for vores koncepter, så du kan rådgive vores kunder herom
- Har oparbejdet kompetencer, så du kan servicere vores kunde i one point of contact
Du er udlært indenfor værktøj og beslag, og du arbejder struktureret og systematisk med alle dine opgaver …
Du er faguddannet, og du har erfaring med værktøj og beslag. Derudover forventer vi, at du benytter IT på brugerniveau, så du let kan sætte dig ind i vores systemer. Har du kendskab til Microsoft Dynamics Axapta og Excel, og kan du tale og skrive på engelsk, er det en stor fordel.
Som person er du effektiv og løsningsorienteret i din tilgang til dine opgaver. Derudover evner du altid at sætte dig i kundens sted, imens du holder styr på alle detaljer pr. mail og telefon.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med telefonekspedition, så du ved, hvad det vil sige at smile gennem telefonen og tilrette din kommunikation efter de mange forskellige kunder, du taler med i løbet af en dag. I Kundeservice klarer vi en travl hverdag med højt humør, og vi forventer, at du er en holdspiller, der bidrager til et miljø, hvor man bakker hinanden op og hjælper hinanden på tværs af ansvarsområder.
Det praktiske …
Arbejdstid: mandag til torsdag kl. 8:00-16:00 og fredag kl. 7:30-15:00.
Arbejdssted: Herlev
Ansøgningsfrist: 31. januar 2025
Forventet ansættelsestidspunkt: Hurtigst muligt
Lyder det som en mulighed, du ikke må gå glip af?
Send os din ansøgning via knappen "ansøg" her på siden. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores digitale rekrutteringssystem.
Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at høre nærmere hos teamleder Emil Höfling på [email protected] eller tlf.: 81775402
Som en del af vores rekrutteringsproces vil du kunne blive præsenteret for en personlighedstest, en logisk test samt en case. Ønsker du at vide mere om den videre rekrutteringsproces, kan du læse mere her: https://www.carl-ras.dk/rekruttering
Vi glæder os til at høre fra dig.
Carl Ras ser mangfoldighed som en styrke og arbejder aktivt med diversitet bl.a. som del af Dansk Erhvervs diversitetspagt. Vi opfordrer derfor kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Undlad gerne billede, oplysning om alder og lignende i din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig.
_______________________________________________________________________________________
Carl Ras er en dansk familieejet engrosvirksomhed, som er en af de største leverandører af værktøj, beslag og arbejdstøj til håndværkere, institutioner og industrien.
Hos os bliver du en del af en stærk kultur med mere end 450 kolleger fordelt over hele landet, der hver dag arbejder efter professionel, udviklende og samarbejdende som centrale værdier. Vi er en uformel virksomhed, hvor ligeværdighed, ordentlighed og høj faglighed er grundstenene i vores tilgang til hinanden og til omverdenen.
Vil du vide mere om Carl Ras som arbejdsplads? Så læs mere her: https://www.carl-ras.dk/om-carl-ras/job-og-karriere/danmarks-bedste-arbejdsplads/
Vi har derudover samlet en masse gode eksempler på, hvordan vi sammen arbejder med vores kultur i Carl Ras, og hvordan medarbejderne oplever den. Alt det kan du læse meget mere om i vores årlige kulturprofil, som du finder her: https://brochurer.carl-ras.dk/2024/kulturprofil-2024/?page=1
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: