Personlig jobformidler til CJU, Jobcenter Randers (133238)
Randers Kommune
Vi søger en personlig jobformidler til at arbejde med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere primært over 30 år.
Der er tale om et vikariat på 37 timer ugentligt i perioden 1. februar 2025 - 30. juni 2026 med tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette kandidat.
Om jobbet
I Job & Løntimer arbejder vi med aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Målet med indsatsen er, at borgerne bliver en del af fællesskabet på arbejdsmarkedet i det omfang, de kan. Vi har fokus på at skabe gode, fleksible løsninger, hvor den enkelte borger tager ansvar for egen udvikling.
Din opgave er at være personlig jobformidler for de borgere, som du bliver ansvarlig for. Det betyder, at du er den primære kontaktperson for borgeren i forhold til komme i beskæftigelse. Du er ligeledes den koordinerende sagsbehandler, som skal støtte borger til at mestre og evt. søge hjælp til de barrierer, som borger oplever står i vejen for beskæftigelse.
Din kerneopgave er at understøtte den enkelte borger i dennes udvikling ind på arbejdsmarkedet gennem samtaler, job på få timer og virksomhedspraktikker. Du skal gennem afklarende og motiverende samtaler med borgeren kunne finde det rette match mellem borger og virksomhed, hvor du skal kunne agere i spændingsfeltet mellem anerkendelse og det at stille krav. I dialogen mellem borger og virksomhed skal du hjælpe med at synliggøre, hvordan borgers ressourcer matcher virksomhedens behov for arbejdskraft.
Når det lykkes med ansættelse, evt. i deltidsarbejde med få timer om ugen, skal du støtte borger i at fastholde og udvikle timerne i den ordinære ansættelse.
Din profil
Vi lægger vægt på, at du
- Har en uddannelse, der giver stærke relationelle kompetencer, som fx socialrådgiver eller socialformidler.
- Har erfaring med arbejde indenfor beskæftigelsesområdet og/eller med målgruppen
- Arbejder ud fra en tro på, at alle mennesker kan udvikle sig og har det bedst med at bidrage på arbejdsmarkedet med det, de kan.
- Har en udviklingsorienteret tilgang til borgeren
- Har et bredt kendskab til arbejdsmarkedet og kan sætte dig ind i virksomhedernes behov for arbejdskraft.
- Vægter høj faglighed og vil indgå aktivt i udviklingen af indsatsen for vores borgere.
- Er struktureret, handlekraftig og kan agere i en hektisk og travl hverdag.
- Er en teamplayer, som ser samarbejdet med kolleger og samarbejdspartnere som et vigtigt værktøj til at lykkes
Vi tilbyder
- Et stærkt fagligt miljø med løbende faglig udvikling
- En afdeling med gode og engagerede kolleger, som trives i et uhøjtideligt miljø
- Mulighed for supervision
- Fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge arbejdet – herunder også mulighed for hjemmearbejde
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst med enten HK eller DS.
Hvis du har flere spørgsmål
er afdelingsleder Anna Krogh klar til at svare på disse på telefon 21 63 24 67.
Frist
21. januar 2025
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. januar 2025
Arbejdssted:
CJU Job og Løntimer
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: