Erfaren Teamleder til vores IT Service Desk i Lyngby/Hørsholm (10803)
Chr. Hansen A/S - Novonesis
Location: Denmark : Lyngby
Country: Denmark
Vores formål viser vejen
I Novonesis ved vi, at løsninger, der er forankret i biologi, kan hjælpe med at løse menneskehedens største udfordringer. Siden vi startede for mere end et århundrede siden, har dette været vores vejledning. Det er sådan, vi er kommet så langt. Og det er sådan, vi vil påvirke fremtiden. Nu, mere end nogensinde, har verden brug for forandring. Og med biosolutions er mulighederne for transformation uendelige.
Vi er her for at forbedre vores verden med biologi.
Bliv vores nye teamleder for IT Service Desk…
Vil du stå i spidsen for et dynamisk supportteam? Drives du af at arbejde med og at udvikle mennesker? Så er dette måske en stilling for dig.
Vi søger en erfaren og empatisk teamleder, der vil være med til at bygge bro mellem to dygtige teams og dermed skabe en stærk, fælles kultur.
Velkommen til vores team…
Teamet er sammensat af medarbejdere fra de to teams i Chr. Hansen og Novozymes, og består af 8 dynamiske medarbejdere, 5 engagerede studentermedhjælpere og flere tilknyttede konsulenter. Dit primære arbejdssted vil være Lyngby, men da IT Service Desk dækker både Lyngby og Hørsholm, vil du også være i Hørsholm på ugebasis.
Selvom teamet endnu ikke er fuldt integreret, er det præget af erfarne og dygtige supportere, der alle deler en stærk faglighed og en vilje til at løfte i flok. De har allerede opbygget gode relationer internt i deres respektive grupper og de arbejder nu målrettet og motiveret på at skabe et solidt samarbejde og en fælles kultur.
I denne rolle, kommer du til at gøre en forskel ved at…
Blive både spillende træner og en strategisk leder, der aktivt bidrager til det daglige arbejde og samtidig sætter retningen for teamet.
Som teamleder kommer du til at spille en afgørende rolle i at migrere og integrere de to teams, samtidig med at du sikrer en høj trivsel og motiverer til samarbejde og succes.
Dine primære opgaver er at:
- Udvikle relationer og skabe et trygt miljø for forandring og vækst
- Lede med empati og sikre, at både faglige og menneskelige behov bliver imødekommet
- Skabe og implementere processer, der styrker samarbejdet mellem teamene
- Være en synlig leder, der bygger tillid og inspirerer til engagement
- Tage del i teamets daglige opgaver
- Gå forrest som et godt eksempel på arbejdsmoral og faglig dygtighed
Denne rolle kræver også, at du kan balancere hands-on involvering med overblik og strategisk ledelse, mens du sikrer, at teamet når sine mål og trives i processen.
Du vil være et godt match til denne rolle hvis…
Du trives i forandringer, værdsætter betydningen af klar kommunikation og effektivt samarbejde, og du har en enestående evne til at skabe et stærkt fællesskab, hvor forskelligheder ses som styrker.
Med solid erfaring inden for support, forstår du de udfordringer, der følger med, og du går forrest som et godt eksempel med din stærke arbejdsmoral. Derudover har du erfaring fra en lignende stor, international virksomhed, hvilket gør dig i stand til at navigere i komplekse organisationer og levere resultater på højt niveau.
#LI-Hybrid
Kunne vores formål også være dit? Ansøg i dag!
Ansøgningsfrist: 19. januar 2025. Vi indkalder til samtaler løbende i perioden, så ansøg gerne hurtigst muligt.
Kontaktoplysninger: IT Service Manager Thomas Fellov Møller på [email protected].
Hos Novonesis forpligter vi os til en inkluderende rekrutteringsproces, hvor alle jobansøgere får lige muligheder. Vi anbefaler, at du ikke vedhæfter en egentlig ansøgning. Skriv i stedet et par sætninger i dit CV om, hvorfor du søger. For at sikre en retfærdig rekrutteringsproces bedes du undlade at tilføje et billede i dit CV.
Novonesis er engageret i at skabe et mangfoldigt miljø og er stolte over at være en arbejdsgiver, der fremmer lige muligheder og positiv særbehandling. Alle ansættelsesbeslutninger er baseret på forretningsbehov uden hensyn til race, farve, etnicitet, religion, køn, kønsidentitet eller -udtryk, seksuel orientering, national oprindelse, genetik, alder, handicap eller veteranstatus.
Vil du vide mere?
Lær mere om Novonesis, vores formål og dine karrieremuligheder på novonesis.com
Ikke det rigtige job for dig?
Hvis dette job ikke er det rigtige match for dig, så kender du måske nogen, det matcher bedre til? I så fald håber vi, du vil dele joblinket og opmuntre dem til at ansøge. Tak for din henvisning! Du kan se vores andre åbne stillinger her. Det helt rigtige job er måske kun et par klik væk.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: