Få opslag som dette inden alle andre

Friluftsliv i Naturstyrelsen – fuldmægtig til Naturstyrelsens friluftsteam

Miljøministeriet



I Naturstyrelsens enhed Arealer og Friluftsliv søger vi en kollega til en fast stilling i friluftsteamet. Du skal være en del af det team, der fra Naturstyrelsens hovedkontor understøtter drift og udvikling af friluftsliv på statens arealer og omsætter politiske ønsker på friluftsområdet til konkrete indsatser.

Opgaver og organisering
Vi er ca. 700 medarbejdere i Naturstyrelsen, fordelt på hovedkontoret i Randbøl og 16 lokalenheder placeret rundt om i landet. Naturstyrelsen forvalter omkring 210.000 hektar statslige skove og andre naturområder, så der skabes størst mulig værdi for samfundet i form af gode rammer for friluftslivet, beskyttelse af naturen og effektiv flersidig drift af styrelsens skove og andre naturområder.

I Arealer og Friluftsliv er vores primære opgaver at være styringskontor og at servicere de 16 lokalenheder, som står for den daglige og konkrete arealforvaltning. Enheden har en lang række opgaver af politisk servicerende karakter og har væsentlige snitflader til ministeriets departement, andre styrelser i og uden for ministeriet og styrelsens mange interessenter. Enheden har desuden fokus på, gennem vejledning og sparring, at gøre det muligt for styrelsens lokalenheder så smidigt som muligt at omsætte og gennemføre politiske beslutninger i den konkrete arealforvaltning.

Arealer og Friluftsliv er opdelt i to teams: Arealudvikling og Friluftsliv. Enheden ledes af en kontorchef og to teamledere og består af ca. 20 engagerede kolleger.

Du vil blive placeret i friluftsteamet, som foruden friluftsliv også varetager koordinering af den statslige skovrejsning. Herudover er sekretariatet for projekt ”Danmarks Naturstier – en omvej værd” placeret her. Sammen med teamets syv øvrige medarbejdere skal du bidrage til at sætte rammer for friluftslivet på de statslige arealer, udvikle nye friluftstilbud til borgerne samt deltage i den generelle sagsbehandling på området. Dine primære opgaver bliver:

  • Projektadministration i sekretariatet for Danmarks Naturstier (økonomistyring, mødeplanlægning, retningslinjer m.m.).
  • Udvikling og vedligehold af friluftsindhold til de 16 lokalenheder på Naturstyrelsens INTRA.
  • Koordinering og direktionsbetjening ift. partnerskabsaftaler, fondssamarbejder m.v.
  • Generel sagsbehandling og direktionsbetjening inden for friluftsområdet.

Din profil
Vi forventer, at du:

  • Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund. Det kan f.eks. være en samfunds- eller naturfaglig uddannelse eller anden relevant baggrund. Du må gerne være nyuddannet.
  • Har erfaring med eller lyst til at arbejde med offentlig forvaltning i en politisk styret organisation.
  • Kan arbejde selvstændigt og systematisk, sikre overblik og fastholde retning.
  • Er god til at samarbejde og skabe en positiv dialog såvel internt i organisationen som eksternt.

Vi tilbyder
En fast stilling på en attraktiv arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø i et team, hvor vi vægter social trivsel, godt humør, høj faglighed, og hvor vi hjælper hinanden med at løse opgaverne.
Arbejdsstedet vil være hovedkontoret i Randbøl, men du skal være klar til at påtage dig mødeaktiviteter i hele landet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten) eller i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10 - fællesoverenskomsten) samt tilhørende organisationsaftale for skov- og landskabsingeniører.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Grøn Trepart med tilhørende institutioner, med tjenestested i Naturstyrelsens hovedkontor i Randbøl, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.

Arbejdstiden er på 37 timer pr. uge.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte teamleder Pia Bøttiger på
tlf. 93 58 79 44 eller projektleder på Danmarks Naturstier, Anna Schouboe Thøgersen på tlf. 51 14 25 80.

Sådan søger du stillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV, uddannelsesbevis m.m. senest den 28. januar 2025.

Samtaler afholdes den 31. januar 2025 hos Naturstyrelsen, Førstballevej 2, 7183 Randbøl.

Afdeling: Førstballevej 2 7183 Randbøl

Lokation: Randbøl

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Miljøministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Miljøministeriet

Hovedkontor: Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K

Naturen er central for hele Miljøministeriets virke. Både fordi den er grundlag for alt liv, og fordi den tilbyder en stor rigdom af muligheder i vores fritid. Derfor arbejder ministeriet på at beskytte skove, søer, kyster og de åbne landskaber, og sørger for aktivitets- og oplevelsesmuligheder i forskellige dele af naturen. Samtidig arbejder ministeriet for, at vi kan undgå unødig kemi i bl.a. tøj, legetøj, sæbe og boliger samt at der bliver taget hånd om andre miljøpåvirkninger, der kan påvirke os i hverdagen.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2722982//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.