Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingslæge med interesse indenfor det sammendagskirurgiske område på Kirurgisk Afdeling - Sjællands Universitetshospital

Region Sjælland



Er du speciallæge i kirurgi med særlig interesse og færdigheder indenfor det sammedagskirurgiske område. Og har du lyst til en stilling delt mellem et mindre provinssygehus og et universitets sygehus i rygende udvikling. Så er stillingen her noget for dig!

Vi har på SUH fået mulighed for at oprette en stilling delt mellem afdelings udefunktion i Nykøbing Falster og SUH. Du skal forvente at have funktioner på begge afdelingens matrikler, med hovedfunktion i Nykøbing Falster. Hvor du også vil skulle dække 2-3 vagter pr. måned. Du vil sammen med den ledende overlæge og gruppen af speciallæger med faste funktioner i Nykøbing, være med til at sikre kvaliteten og udviklingen af der kirurgiske område i Nykøbing Falster. Herunder at varetage uddannelsen af yngre kollegaer og plejepersonale. Du skal forvente at have fast stuegangsfunktion hver 2. uge, hvor du som speciallæge, vil være backup til det kirurgiske vagthold og operationsgangen. Du vil herudover have mulighed for faste operations- og ambulatoriefunktioner på begge afdelingens matrikler efter nærmere aftale og interesseområde.

Kirurgisk afdeling lægger stor vægt på uddannelse af yngre læger og det forventes derfor at du har lyst til supervision og undervisning i alle daglige funktioner.

Kirurgisk afdeling har fokus på faglighed, og det er vores strategi fortsat at udvikle afdelingen baseret på et stærkt fagligt miljø, hvor vi ser forskning som en integreret del. Vi ser derfor gerne, at du i dit tidligere virke har vist interesse og resultater indenfor forskningen og har lyst til at fortsætte dette.

Kirurgisk afdeling ønsker at arbejde målrettet med at udvikle dig som kirurg og som person, hvorfor vi sammen vil udarbejde en udviklingsplan for dig. Hvor vi sammen vil kikke på behovet for oplæring i kirurgiske procedure som fx laparoskopisk herniekirurgi.

Erfaring med administrative opgaver vil være en fordel, og du har muligvis allerede arbejdet fokuseret med en afgrænset patientgruppe eller måske ligefrem haft ansvar for et mindre specialområde eller har erhvervet dig anden administrativ erfaring.

Hvis nogle af disse punkter rammer plet hos dig, og du ønsker at være en del af en afdeling i en rivende udvikling baseret på kvalitet og høj faglighed, er du måske vores kommende kollega.

Generelt:
Kirurgisk Afdeling, SUH har en afdelingsledelse bestående af en ledende overlæge samt en ledende oversygeplejerske. Fagligt er afdelingen opdelt i 7 funktionsområder, som fagligt ledes af en funktionsansvarlig overlæge, som sammen med en afdelingssygeplejerske udgør områdeledelsen for denne funktion. Vi har fokus på gode patientforløb og et stærk fagligt miljø. Kirurgisk afdeling varetager behandlinger som højt specialiseret funktion, regionsfunktion samt hovedfunktion. Den 1.april 2019 blev de kirurgiske funktioner samlet i Køge, og vil som en af de første afdelinger flytte ind i det nybyggede Sjællands Universitetshospital i løbet af sommeren 2022.

Kirurgisk afdeling varetager behandling af akutte, benigne og maligne kirurgiske lidelser med mere end 6.000 årlige operationer. De fleste akutte patienter indlægges via hospitalets Akut Afdeling. Der foretages desuden udredning og behandling af patienter med akutte kirurgiske problemstillinger fra hospitalets øvrige afdelinger, ligesom der modtages patienter med specialiserede, akutte kirurgiske lidelser fra resten af regionen. Der foretages årligt omkring 3.400 akutte operationer, og ansvaret for disse patienter ligger i sektionen for Akut kirurgi.

Afdelingens sektion for Øvre kirurgi har regionsfunktion samt højt specialiseret funktion og varetager bariatrisk kirurgi i form af gastric bypass, gastric sleeve, reflukskirurgi og operation for parastomale hernier samt operation af større, komplicerede ventralhernier og giganthernier. Der foretages også laparoskopisk operation for inguinalhernier samt cholecystektomier.

Siden 2018 har lægestaben ved den kirurgiske funktion på Nykøbing Falster Sygehus refereret til den ledende overlæge ved Kirurgisk afdeling, SUH. Funktionen dækker over 11 kirurgiske sengepladser på afdelingen for mave og tarmsygdomme, der er et fælles afsnit med både kirurgiske og medicinske sengepladser. Vi råder over 10 ugentlige sammedags kirurgiske operationslejer der primært varetager operationer for ukomplicerede hernie,- og galdevejs sygdomme, hæmorider og pilonidalcyster. Samt 2 ugentlige ambulatorier bemandet af 2 reservelæger og 1 speciallæge.

Der ud over er det kirurgiske vagthold ansvarlige for modtagelse af de akutte kirurgiske patienter i aften/nat, samt stuegang i akutafdelingen i dagtiden. Akut kirurgi i form af appendektomier og andre akutte, mindre operationer.

Vagtfunktionen i Nykøbing Falster dækkes af et fast hold af PhD studerende på R1 niveau, suppleret med et hold af faste vikarer.

Afdelingens sektion for Nedre Kirurgi varetager kirurgisk behandling af benigne kolorektale lidelser som inflammatorisk tarmsygdom (colitis ulcerosa og Mb. Crohn som regionsfunktion), rektalprolaps, kompliceret divertikulit, komplicerede analfistler (regionsfunktion) samt kirurgisk behandling af analinkontinens for hele regionen. Behandling af IBD patienter varetages i samarbejde med hospitalets gastromedicinske sektion. Sektionen varetager også udredning, behandling og palliation af patienter med kolorektal cancer samt regionsfunktion for endoskopiske procedurer med fjernelse af større bredbasede tumorer/polypper i rektum (f.eks. TEO og EMR/ESD procedurer).

Afdelingens endoskopiafsnit foretager årligt mere end 12.000 endoskopier i form gastroskopier, koloskopier samt et stort og stigende antal avancerede endoskopiske procedurer som regionsfunktion eksempelvis ERCP, transgastrisk ERCP, EMR, e-FTR,EUL og CELS. Enheden har også regionsfunktion for endoskopisk udredning af børn med gastroenterologiske lidelser i samarbejde med Pædiatrisk afdeling, SUH.

Kirurgisk Afdeling har en stor og meget aktiv forskningsenhed – Center for Surgical Science med mere end 40 tilknyttede forskningsmedarbejdere og med et stærkt og voksende samarbejde nationalt og internationalt. Forskningsenheden afholder hvert år et internationalt symposium, Zealand Surgical Forum; se http://www.zealandsurgicalforum.com/

Dine kvalifikationer.
Ansøgere med dokumenteret interesse og erfaring specielt indenfor benign øvre kirurgi.

Vi ønsker en kollega, som sætter patienten i centrum, stræber efter den bedst mulige kvalitet i behandlingen og som har lyst til at være en del af et team af dygtige kolleger, som arbejder både nationalt og internationalt for at udvikle både Kirurgisk afdeling og SUH.

Du er visionær og målrettet og tager ansvar for de opgaver, som du påtager dig.

Vi forventer, at du er en rutineret kirurg både i forhold til åben og laparoskopisk kirurgi med henblik på at kunne varetage backup funktionen for yngre læger under uddannelse i Nykøbing Falster.

Kirurgisk Afdeling lægger vægt på, at yde behandling af høj kvalitet på et evidensbaseret grundlag. Vi forventer derfor, at du er forskningsaktiv og at du har vist dette i dit hidtidige karriereforløb. I Kirurgisk afdeling mener vi, at et stærkt fagligt miljø samt et aktivt forskningsmiljø er nødvendigt for at sikre udvikling af såvel faget som den enkelte kirurg. Dette forventer vi du tager aktivt del i.

Afdelingen vægter uddannelse højt, og vi forventer derfor, at du interesserer dig for uddannelse og supervision. Både overlæger og afdelingslæger har uddannelsesforpligtigelse overfor medicinstuderende, introduktionslæger, læger i hoveduddannelse samt andre faggrupper i afdelingen.

Afdelingen har regionens lærestolsprofessorat i kirurgi, ligesom der er både kliniske lektorer og studielektorer tilknyttet.

Stillingen indeholder også flere administrative opgaver. Disse forsøger vi at fordele jævnt og forventer derfor, at du også deltager i disse opgaver og gerne har erfaring heri.

Vi lægger vægt på, at du udviser engagement og positivitet samt interesserer dig for din egen personlige og faglige udvikling og profilering, og vi forventer, at du aktivt går ind i en udvikling af dig selv og afdelingen.

Arbejdsvilkår:
Speciallægen får delt funktion mellem Nykøbing Falster og Køge.

Speciallæger varetager på skift funktioner til klokken 18:00.

Afdelingen er fast forankret i den regionale udvikling af sygehusvæsenet med varetagelse af de specialiserede kirurgiske funktioner for Region Sjælland.

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Personlige og faglige kompetencer:

Overlægen skal have kompetencer inden for hver af nedenstående 7 roller, på et niveau, der svarer til det, man kan forvente af en speciallæge, og ansøgningen skal derfor udformes i henhold til nedenstående.

1. Medicinsk ekspert
Diagnostiske og terapeutiske færdigheder, som er nødvendige for at varetage kompetent og effektiv udredning og behandling.

2. Kommunikator

Kan kommunikere forståeligt, præcist og empatisk med patienter og pårørende; kan lytte, drøfte og formidle relevant information med patienter, pårørende samt kolleger og andre medarbejdere.

3. Samarbejder
Samarbejder effektivt med alle medarbejdere og primær sektor; bidrager effektivt i tværfaglige aktiviteter.

4. Organisator/leder/administrator
Anvender og prioriterer ressourcerne effektivt og afbalancerer hensyn til patientbehandling, uddannelse, administrative funktioner, kvalitetsudvikling og eksterne aktiviteter.

5. Sundhedsfremmer
Bidrager effektivt til øget sundhed hos patienter såvel som hos andre borgere. Erkender og reagerer på de områder, hvor oplysning er påkrævet.

6. Akademiker
Anvender en personlig strategi for kontinuerlig kompetenceudvikling; vurderer information kritisk; faciliteter læring hos patienter, kolleger, uddannelsessøgende læger, studenter og andre personalegrupper; bidrager til udvikling af ny viden.

7. Professionel
Yder høj kvalitet i patientbehandlingen med integritet, ærlighed, medfølelse; udviser passende personlig og medmenneskelig adfærd; praktiserer i etisk overensstemmelse med lægeløftet.

Yderligere oplysninger: Yderligere information kan fås ved henvendelse til cheflæge Lasse Bremholm Hansen, mail: [email protected] eller tlf. 47 32 30 01 eller ledende overlæge Anna Lykke, mail [email protected] eller telefon 23 34 84 91

Ansøgningsfrist 22.1.25
Ansøgningen forventes opstillet således at ansøger forholder sig til hver af de 7 lægeroller.
Samtale med kvalificerede ansøgere forventes afholdt i uge 5.

Sjællands Universitetshospital vil være pioner i det danske sundhedsvæsen og definere en ny, bedre og anderledes måde at drive et sundhedsvæsen på. Med overskriften ”Patienten er alt” implementerer hospitalet en ambitiøs strategi, som vil sætte en ny retning for fremtiden. Missionen er patienten, og visionen er suveræn kvalitet.

Sjællands Universitetshospital er etableret som en organisatorisk enhed. Vi er således allerede nu i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Når bygningerne i Køge står færdige i 2024, vil regionens specialiserede behandlings-, forsknings- og undervisningsaktiviteter være samlet her.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest

Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.

Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Navn
Anna Lykke

Email
[email protected]

Stilling
Ledende overlæge

Telefon
23348491

ARBEJDSSTED
Nykøbing F. Sygehus
Sjællands Universitetshospital, Køge

QUICKNR.
039475

SPECIALE
Kirurgi

JOBTYPE
Fuld tid

OPSLÅET
8. januar 2025

ANSØGNINGSFRIST
22. januar 2025

ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. februar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Sjælland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Sjælland

Hovedkontor: Alleen 15, 4180 Sorø

Region Sjællands slogan er "Vi er til for dig". Med det sætter vi fokus på den opgave, vi er sat i verden for at løse som offentlig servicevirksomhed. Målet er at skabe en tydelig rød tråd i den service og kvalitet, Region Sjælland gerne vil stå for. På den måde bliver det klart, hvad du kan forvente som borger, patient eller samarbejdspartner, når du er i kontakt med os.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2723372//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.