Få opslag som dette inden alle andre

Bygherres mand i marken: Erfaren byggeleder søges til komplekse renoveringsprojekter

Bang og Beenfeldt A/S



Bygherres mand i marken: Erfaren byggeleder søges til komplekse renoveringsprojekter
Du ved, hvordan bygherres interesser varetages bedst muligt i et renoveringsprojekt. Du har blik for kundernes ønsker og kender deres behov, før de selv gør. Og så har du veludviklede samarbejdsevner, der sikrer, at projekterne styres trygt i mål ude på byggepladsen.
Lyder det som dig? Så er du måske vores nye byggeleder! Vi søger en dygtig kollega, der med høj faglighed og et godt projektleder-gen kan styre komplekse renoverings- og transformationsprojekter.

I Bang & Beenfeldt løfter vi projekter for vores kunder, som både kan være andelsforeningen på Amager, der skal have renoveret klimaskærm, og en erhvervskunde, der skal have gennemført et større transformationsprojekt. I begge eksempler vil du som vores nye kollega varetage byggeledelsen i hverdagen, være bygherres mand i marken og arbejde tæt sammen med såvel de udførende på pladsen som dine kolleger på kontoret.

Om stillingen
Som byggeleder i Bang & Beenfeldt bliver du mødt af en hverdag, hvor du primært færdes på byggepladserne for at følge med i, at projekterne udvikler sig, som det skal. Som rådgivere har vi en stor berøringsflade, hvor vi fungerer som bindeled mellem entreprenør, bygherre og ejendomsadministrator. I løbet af din arbejdsdag har du derfor kontakt med mange forskellige fagligheder - og du kommunikerer ubesværet, uanset om du står over for entreprenørens byggeleder, boligforeningens formand eller en administrator.

Dine ansvarsområder og hverdagen
Dine daglige arbejdsopgaver er for eksempel:

  • Byggeledelse af vores projekter fra opstart til aflevering
  • Deltagelse i bygge- og projektmøder og løbende dialog med de andre parter på projektet
  • Besigtigelse af ejendomme og sparring med dine kolleger
  • Tids- og økonomistyring på igangværende byggesager
  • Kontaktansvarlig for samarbejdspartnere og kunder

Om dig
Vi forestiller os, at du har:

  • 10 års byggepladserfaring: Du har måske en håndværksmæssig baggrund, måske er du uddannet bygningskonstruktør – det vigtigste er, at du har erfaring fra byggeplads
  • God menneskelig forståelse, da du som byggeleder kommunikerer godt med både bygherre, håndværkere og administrator
  • Forståelse for rådgiverens rolle som et vigtigt bindeled mellem parterne på projekt og formår at skabe tryghed og tillid
  • Kendskab til AB-systemet

Du får:
En god flok rare kolleger, som står klar til at tage godt imod dig. Vi har et godt fællesskab og samarbejde på tværs af vores fagligheder. Det bidrager til, at vi fagligt kan løfte opgaverne i mål og sikre kvaliteten heraf, da vi har en god sparring på tværs af opgaver – store som små. Derudover bliver du en del af ligefrem og uformel virksomhedskultur, hvor du også får:

  • Frihed under ansvar og mulighed for at præge dine egne projekter
  • Personaleklub med planlagte sociale arrangementer som studieture, kulturudflugter og fredagsbarer.
  • Konkurrencedygtig løn og attraktive ansættelsesvilkår
  • En moderne arbejdsplads i historiske omgivelser på Christianshavn

Om os
Bang & Beenfeldt er en moderne virksomhed med stærke rødder i byggeriets traditioner. Siden 1974 har vi ydet byggeteknisk rådgivning, og i dag arbejder vi med de nyeste digitale værktøjer for at levere holdbare løsninger i høj kvalitet.

Vores kontor ligger i de historiske sukkerfabrikker på Christianshavns havnefront, hvor vi har skabt et inspirerende miljø med moderne faciliteter, herunder træningscenter, lækker kantine og topmoderne arbejdspladser. I dag er vi 60+ kolleger, som både tæller konstruktører, ingeniører og administration, der samarbejder tværfagligt.

Vores hverdag er præget af tillidsfuld ledelse, frihed under ansvar og en mission om at levere renovering med respekt til vores kunder og samarbejdspartnere – i praksis vil det sige gennemarbejdede renoveringsprojekter i høj kvalitet med fokus på ejendommenes historie, omgivelser og arkitektur. For dem der bor, færdes og arbejder i dem. Og for vores fælles miljø og fremtid.

Få indblik i vores DNA her

Er du klar til at blive en del af teamet?
Send din ansøgning og CV på knappen nedenfor.
Vi holder løbende samtaler og ser frem til at høre fra dig.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
Erik Lindahl, Projekt- og markedschef, 24 63 10 40, [email protected]

I Bang & Beenfeldt værdsætter vi mangfoldighed, og vi opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge, uanset fx køn, alder, etnicitet og religion.

Ansøgningsfrist:
9. februar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bang og Beenfeldt A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 09.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bang og Beenfeldt A/S

Hovedkontor: Langebrogade 3H, 3. sal, 1411 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2723872//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.