Tre kontaktpersoner med erfaring fra eller interesse for behandlings- og/eller specialskoleområdet til Brobyggerne | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Tre kontaktpersoner med erfaring fra eller interesse for behandlings- og/eller specialskoleområdet til Brobyggerne
Vil du gøre en forskel for børn og unge med psykiatriske udfordringer?
Så er Brobyggerne måske noget for dig.
Brobyggerne er en specialiseret familie- og kontaktpersonsordning samt Psykologtilbud, der blev etableret i SOF i 2018. Medarbejderne i Brobyggerne er specialiserede i at arbejde med børn og unge, der pga. psykiatriske udfordringer har svært ved at håndtere hverdagslivet uden støtte. Vores målgruppe er børn og unge mellem 5 og 18 (23) år med komplekse psykiatriske vanskeligheder samt deres familier.
Vi søger bredt og lægger vægt på, at du
- er motiveret for at have et selvstændigt og varieret arbejdsliv i forhold til arbejdstider og opgaver
- kan arbejde selvstændigt på indsatserne, men bidrager samtidig til stærkt teamsamarbejde (sparring, koordinering osv.)
- er omstillingsparat, så dit ugeskema løbende tilpasses familierne for at imødekomme barnet/den unges og familiens behov
- trives i at arbejde forskellige steder fx private hjem, psykiatrien, folkeskoler mv.
- ser potentialet og ressourcerne i målgruppen og ønsker at indgå i et samarbejde med målgruppen om behandlingsarbejdet
- har kendskab til kognitiv adfærdsterapi og familieindsatser eller mentalisering og miljøterapi (er en fordel, men ikke et krav)
- ud over behandlingsarbejdet kan udarbejde dokumentation og trives med skriftligt arbejde
- har interesse for understøttelse af inklusion i folkeskolen og andre relevante arenaer
- har interesse, engagement og en positiv tilgang til at indgå i den løbende udvikling af Brobyggerne
- er uddannet pædagog, sygeplejerske eller har anden relevant sundheds-/socialfaglig baggrund – gerne med erfaring fra psykiatrien (børn- og ungeområdet eller lignende), men det er ikke et krav
Vi er en agil organisation, der er i konstant udvikling og under forandring. Du skal derfor være indstillet på, og have lyst til en meget afvekslende og fleksibel hverdag.
Vi tilbyder
- mulighed for løbende kurser og uddannelser fx familiebehandling, kognitiv adfærdsterapi, supervisor og personlig udvikling
- at blive en del af en innovativ og foranderlig indsats i Københavns Kommune med høj faglighed, godt kollegialt miljø og tillidsbaseret ledelse
- kontinuerlige 1:1-samtaler med en af de to afdelingsledere
- et afvekslende og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til udvikling og mulighed for at påvirke dit eget arbejdsliv
- ugentlige behandlings konferencer, sagssupervision og personlig udvikling
- vi tilbyder flekstidsordning og mulighed for fleksible arbejdstider
- at indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor vi sætter arbejdsmoral, trivsel og humor i højsædet
- et spændende specialiseret arbejde med mange opgaver og tværfagligt samarbejde
- mulighed for tre ugers sammenhængende sommerferie
Om os
Brobyggerne består i dag af mange forskellige fagligheder, herunder pædagoger, sygeplejersker, fysioterapeuter, socialrådgivere og psykologer, to afdelingsledere og en institutionsleder, som alle har erfaring med behandlingsindsatser for børn og unge med komplekse psykiatriske udfordringer.
Brobyggerne arbejder altid der, hvor barnet/den unges og familiens vanskeligheder er. Vi tilbyder fleksible og skræddersyede forløb, som spænder lige fra behandlingsarbejde i hjem, skoler, i psykiatrien, i fritidslivet eller samtaler eller gruppeforløb på vores faste matrikel på Østerbro.
Mange har massive angstproblematikker, kæmper med skolevægring og social isolation, er selvmordstruede, udadreagerende eller har psykoseproblematikker og mange er diagnosticeret med depression, autisme, OCD, ADHD, skizofreni/skizotypi, personlighedsforstyrrelser eller tilknytningsforstyrrelser. Vi arbejder med hele familien og har særligt fokus på barn/forældresamspillet, hvor vi styrker forældrene i at se og møde deres barns behov. Vi samarbejder tæt med familierne, så indsats og mål giver mening for alle.
Løn og ansættelse
Løn efter overenskomst. Stillingerne er fastansættelse på fuld til (37 timer om ugen) og ansættelse er efter gældende overenskomst. Center for Socialpædagogik og Psykiatri anvender børne- og straffeattest samt udvidede referencer som led i rekrutteringen. Vi ønsker stillingerne besat snarest muligt og gerne den 1. marts 2025.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte en af vores to afdelingsledere Peter Vagn Jakobsen på 24 78 40 87 eller Louise Rosenstand på 23 61 17 07, hvis du vil vide mere om stillingerne. Læs mere om centret og tilbuddet her.
Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.
Søg via linket senest torsdag den 23. januar 2025
Vi holder samtaler løbende i januar måned.
Om Socialforvaltningen i Københavns Kommune
Socialforvaltningen i Københavns Kommune arbejder for at støtte udsatte borgere og familier samt borgere med handicap i at leve gode og selvstændige liv. Vi tilbyder sociale indsatser på tværs af aldersgrupper og målgrupper – fra børn og unge med behov for støtte til voksne med sociale udfordringer eller handicap. Vi har klare faglige ambitioner om at hjælpe borgere frem mod øget trivsel og livsmestring. Dette sker gennem forebyggelse, behandling og specialiserede tilbud, der tilpasses den enkeltes behov. Fra den 1. januar 2025 består Socialforvaltningen af seks driftscentre, fire administrative centre og et ledelsessekretariat, der arbejder tæt sammen om at sikre helhedsorienterede løsninger og høj faglighed. Med en stærk tværfaglig tilgang og fokus på udvikling hjælper vi borgere med at møde hverdagens udfordringer og skabe nye muligheder.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: