Få opslag som dette inden alle andre

Administrativ medarbejder med sans for service til ledelsesunderstøttelse og kursusvirksomhed

Region Midtjylland



Er 'den klarer jeg’ en af de sætninger, der gør dig glad at sige? Så er der stor sandsynlighed for, at du går glad på arbejde hos os!

I Specialområde Autisme har vi brug for en ny kollega, der kan understøtte Autismefokus med praktisk ledelsesbetjening og løse administrative opgaver i forhold til vores kursusvirksomhed.

Du får brug for dit gode overblik og din evne til at sikre, at vi husker de små detaljer; noget, der skal bookes, bestilles, forberedes eller følges op på, så vores møder, kurser, arrangementer og dagligdag i det hele taget glider bedst muligt.

Opgaverne spænder bredt, og de er ofte afgørende for, at dine kolleger oplever, at der er tjek på tingene.

Om jobbet
Autismefokus er en del af Specialområde Autisme, der er Region Midtjyllands tilbud til voksne med autisme. Vi er 28 konsulenter – psykologer, pædagoger, ergoterapeuter og lærere – med autismekendskab på specialistniveau. Vi har tilknyttet en kursusadministration, hvor du bliver en del af et lille team på tre, som har mange kontakter på tværs af organisationen.

I kursusadministrationen har vi hver vores opgaveportefølje, ligesom vi har overlappende opgaver, som vi samarbejder og sparrer om. Du skal have lyst til at bidrage med dine kompetencer, viden og erfaring – og til at lytte og inddrage dine kolleger.

Vi kan lide at veksle mellem det energifyldte og roen til fordybelse og fokus, og vi har brug for, at du også trives med den måde at arbejde på.

Vi udvikler jobbets indhold løbende i samarbejde med dig. Blandt dine opgaver er:

  • Generel praktisk ledelsesbetjening for Autismefokus' ledelse
  • Møde- og aktivitetsplanlægning for Autismefokus:
    • Indkaldelse til møder via funktionspostkasse.
    • Booking af lokaler og evt. forplejning.
    • Kalenderplanlægning; herunder konferencer og rejser.
    • Bestilling af tog- og færgebilletter samt bogindkøb.
  • Referentfunktion på ugentligt morgenmøde.
  • Udarbejdelse af og opfølgning på kontrakter ved salg af konsulentydelser.
  • Administration af kurser:
  • Booking af lokaler og undervisere.
  • Bestilling af forplejning.
  • Klargøring af materialer til undervisning
  • Supportopgaver for kursister.
  • Tilmelding af nye medarbejdere til obligatoriske kurser.
  • Varetagelse af kursussekretariatets telefon og funktionspostkasse.

Svarer du stadig 'den klarer jeg’? Så tilbyder vi et job, hvor din indsats bidrager til, at vi kan tilbyde optimale rammer for trivsel, udvikling og forandring til voksne med autisme i vores 26 bo- og beskæftigelsestilbud.

Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi værdsætter faglighed, kvalitet og service, og hvor vi hjælper hinanden med at lykkes.

Du får:

  • En arbejdsplads med fokus på det gode arbejdsmiljø, og hvor der er plads til, at vi er forskellige.
  • En varieret arbejdsdag, hvor du sætter en ære i at gribe det, der kommer, og selv planlægger og tilrettelægger mange af dine opgaver.
  • Mulighed for hjemmearbejdsdage.
  • Mulighed for at købe frokostordning.

Vi forestiller os, du har:

  • En kontoruddannelse, en administrationsbachelor eller lignende relevant uddannelse.
  • Erfaring fra lignende opgaver.
  • Flair for at koordinere, strukturere, prioritere og være på forkant.
  • Erfaring med Office 365, ESDH/SBSys, Plan2Learn.
  • Drivkraft til at gribe og starte opgaver på egen hånd og til at opsøge den nødvendige viden.
  • Initiativ og nysgerrighed til at udvikle arbejdsopgaver og arbejdsgange.
  • Fleksibilitet til at ændre prioritering løbende – også med kort varsel.
  • Øje for det gode kollegaskab og arbejdsmiljø, som du helt naturligt bidrager til.

Om Specialområde Autisme
Specialområde Autisme er Region Midtjyllands specialiserede tilbud til voksne med autisme. Vi har eget Sekretariat og egen konsulentenhed, Autismefokus. Du kan læse mere på: www.sau.rm.dk

Få mere at vide
Hvis du er blevet nysgerrig på, hvem vi er, og vil vide mere om stillingens indhold, er du meget velkommen til at kontakte leder af Autismefokus Martin Stöwer på tlf. 2924 0509.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst og aftale om Ny løn på HK-området.

Stillingen er en fast fuldtidsstilling, og vi søger dig, der kan starte 1. marts og gerne tidligere.
Ansøgningsfrist er torsdag den 23. januar kl. 12, og vi forventer at afholde samtaler tirsdag den 28. januar.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: SAU Autismefokus

Ansøgningsfrist: 23 January 2025

Placering: Kejlstrupvej, 99d, 8600, Silkeborg, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Hovedkontor: Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2724311//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.