Få opslag som dette inden alle andre

Vedbæk Skole søger en pædagogisk leder for SFO/K

Rudersdal Kommune



Tror du på, at alle børn har ret til at være en del af et trygt læringsfællesskab med tydelige og inspirerende voksne – og at et samlet skole- og fritidstilbud er afgørende for deres trivsel og læring?

Vi søger en leder, der brænder for at skabe læringsmiljøer, hvor både trivsel og faglig udvikling står centralt. Du er engageret i at arbejde med det pædagogiske og didaktiske fundament på skolen og har en solid forståelse for, hvordan børn lærer og udvikler sig i både fritids- og skolemiljøer.

Om jobbet
Som leder af SFO/K spiller du en central rolle i børnenes første skoleår og du er en nøglefigur i både skole- og fritidstilbuddet. Personalegruppen i SFO/K består af både pædagoger, pædagogiske assistenter og deltidsansatte medhjælpere -du har personaleansvar for den samlede gruppe.

Din opgave som leder af fritidstilbuddet (SFO og SFK) indebærer en synlig og nærværende ledelse især om eftermiddagen, hvor du oftest vil være at finde i SFO/K som pædagogisk sparringspartner og rollemodel for personalet. Du vil opbygge struktur og fremme nytænkning i SFO/K, og du har øje for at sikre at personalet har de nødvendige redskaber til at styrke børnefællesskaberne. Endvidere vil du samarbejde med lokale daginstitutioner om en tryg og sammenhængende overgang for de børn, vi modtager fra børnehaverne fra maj måned hvert år.

Vi lægger vægt på samarbejde og sparring. Som leder for SFO/K bliver du en vigtig samarbejdspartner for skolens indskolingsleder for 0.-4. årgang, og vi forventer, at du vil bidrage til et tæt og konstruktivt samarbejde, så både elever og forældre oplever Vedbæk Skole som et sammenhængende og trygt sted, hvor skole og fritidstilbud arbejder hånd i hånd.

Din profil
Som leder er du synlig og nærværende, og du prioriterer at være tæt på både medarbejdere og børn i det daglige arbejde. Du kan slet ikke lade være med at deltage i praksis, og du giver gerne en hånd med for at understøtte og inspirere medarbejderne.

Du har erfaring med at arbejde målrettet med børns læring og trivsel og ser børnefællesskabet som en afgørende faktor for deres udvikling. Du forstår, at læring bedst sker i et miljø, hvor der er sammenhæng mellem aktiviteter i skolen og i fritidstilbuddet, og hvor børnene oplever sig set og mødt - trygge og værdsatte.

Du kan samle personalegruppen omkring at skabe et inspirerende fritidsmiljø, der tilbyder spændende aktiviteter og styrker børnefællesskabet – et sted, hvor børnene har lyst til at blive, lære og udvikle sig socialt. Du kan integrere pædagogikken fra skole og fritid, så børnene oplever en helhedsorienteret hverdag med sammenhængende lærings- og fritidsaktiviteter.

Du har en naturlig evne til at skabe samarbejde på tværs af faggrupper og ser værdien i at opbygge professionelle læringsfællesskaber, hvor medarbejdere deler erfaringer og lærer af hinanden.

Med robusthed og empati navigerer du i samarbejdet med forældrene og skaber en åben og tillidsfuld dialog om børnenes trivsel og læring. Du møder forældre med forståelse og respekt, og du er i stand til at håndtere deres forventninger på en professionel og konstruktiv måde.

Om Vedbæk Skole
Vedbæk Skole er en veldrevet skole med et ambitiøst ledelsesteam, der har fokus på høj trivsel og -faglighed. Vi har 60 engagerede medarbejdere, der hver dag gør en forskel for vores 500 elever, og vi arbejder målrettet med skolens udvikling. Som en del af Rudersdal Kommunes skolevæsen deltager vi i tværgående projekter og har adgang til vidensdeling og kompetenceudvikling på tværs af kommunens skoler.

Når skolens lederteam er fuldt bemandet, består ledelsen af skoleleder, udskolingsleder, indskolingsleder og pædagogisk leder for SFO/K samt administrativ leder. Sammen skaber vi en skole, hvor fællesskab, faglig og social trivsel i inspirerende og trygge lærings- og arbejdsmiljøer er i centrum.

Ansøgningsproces – det praktiske
Ansøgningsfristen er den 20. januar 2025 og ønsket opstart i stillingen er hurtigst muligt – senest den 1. marts 2025.

Vi afholder ansættelsessamtaler den 22. januar 2025 fra kl. 16:00.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Du er velkommen til at kontakte skoleleder Dorte Juel på tlf. 72 68 46 85, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist:

20. januar 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rudersdal Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rudersdal Kommune

Hovedkontor: Øverødvej 2, 2840 Holte

Rudersdal Kommune beskæftiger ca. 5000 medarbejdere. De fleste arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre på kommunens institutioner, og omkring 590 medarbejdere arbejder med udvikling og administration.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://jobbank.dk/job/2724319//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.