Rådgiver til fleksjobområdet, ledige fleksjobvisiterede og opfølgning på fleksjob
Brønderslev Kommune
Vi søger 1 rådgiver til fleksjobområdet med tiltrædelse snarest muligt.
Det er vores mål, at den ledige fleksjobvisiterede kommer i arbejde hurtigst mulig. Vores tilgang i samarbejdet med borgerne er empowermentorienteret.
Det er vigtigt for os, at du kan indgå i en jobrettet dialog med den ledige, så borgerens periode som ledig bliver så kort som mulig. Du skal som rådgiver også kunne fastholde en jobrettet tilgang i samarbejdet med en borger, der er midlertidigt sygemeldt i sin ledighedsperiode og kunne foretage relevante social- og beskæftigelsesfaglige vurderinger, når borgerens situation betyder, at kommunens rehabiliteringsteam skal inddrages.
Du skal varetage de lovpligtige opfølgninger med borgere, der er ansat i fleksjob med henblik på udvikling i og fastholdelse af borgerens ansættelse.
Du skal kende lovgivningen på fleksjobområdet og være optaget af at have professionelle samtaler.
Du bliver en del af afdelingen Tværfaglig Indsats, der også arbejder med sygedagpenge, jobafklaringsforløb, ressourceforløb og revalidering. Der er et tæt samarbejde med jobcentrets virksomhedskonsulenter, der står for virksomhedskontakten herunder rekruttering og jobformidling og for, i samarbejde med virksomhed og borger, at etablere fleksjob, lønnede timer og virksomhedspraktik.
Opgaver
Som rådgiver i Tværfaglig Indsats skal du:
- Afholde jobrettede samtaler med borgere
- Have fokus på arbejdsmarkedets behov
- Afholde møder med interne og eksterne samarbejdspartnere
- Varetage myndighedsopgaver efter aktivloven og beskæftigelsesindsatsloven
Forventninger
Vi forventer, at du:
- Er uddannet socialrådgiver / -formidler
- Har kendskab til lovgivningen indenfor beskæftigelsesområdet med særlig vægt på viden og erfaring indenfor fleksjobområdet
- Kender til arbejdet i et jobcenter
- Har viden om indsatser og metoder, der bringer den ledige i arbejde
- Er optaget af at have et godt og respektfuldt samarbejde med borgerne
- Interesserer dig for løbende udvikling af fælles praksis og egen praksis
- Har viden om indsatser og metoder, der bringer den ledige i arbejde
- Har kendskab til metoden og arbejdet med rehabiliteringsplaner
- Er tydelig i kommunikationen både mundtligt og skriftligt
- Har en troværdig fremtoning i kommunikationen med borgere og andre samarbejdspartnere
- Har indblik i detaljerne i lovgivningen og samtidig kan tænke i helheder
- Er løsnings- og resultatorienteret
- Arbejder systematisk, prioriteret og datadisciplineret – vi anvender bl.a. Momentum
- Er ansvarlig og kvalitetsbevidst
- Arbejder selvstændigt men med gode samarbejdsevner og situationsfornemmelse
- Har et positivt menneskesyn, er engageret, fleksibel og forandringsparat
Vi tilbyder
- En ambitiøs arbejdsplads, hvor
- vi lægger vægt på resultater – at vi sammen med borgerne og virksomhederne gør en meningsfuld forskel
- resultaterne nås gennem en holdindsats, og samarbejde derfor er en naturlig del af hverdagen
- vi løbende udvikler organisationen
- vi prioriterer faglig sparring og udvikling af den enkelte medarbejders praksis
- Gode kolleger, god stemning, en uformel omgangstone og gerne et godt grin.
- En arbejdsplads hvor vi lægger vægt på tillid til og respekt for hinanden.
- Indflydelse på eget arbejde og udviklingen af indsatsen på beskæftigelsesområdet.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og konkret lønforhandling med den forhandlingsberettigede organisation.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
Birgitte Moselund
Leder, Tværfaglig Indsats
99454533, [email protected]
Brønderslev Kommunes medarbejdersyn bygger på følgende:
- Vi er "I samspil med borgerne”, hvilket vi støtter op gennem vores værdier: Fællesskabende, Modig og Nysgerrig.
- I Brønderslev Kommune og på den enkelte arbejdsplads, er det både naturligt, legitimt og velset, at medarbejdere viser interesse for og debatterer arbejdspladsens forhold gennem dialog og samarbejde.
- Vi arbejder ud fra en forventningsmodel, der beskriver forventninger til medarbejdere og ledere i Brønderslev Kommune.
Afdeling: Tværfaglig Indsats
Ansøgningsfrist: 17 January 2025
Placering: Valdemarsgade, 20, 9700, Brønderslev
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: