Få opslag som dette inden alle andre

Lægefaglig konsulent, Kvalitet og Sammenhæng, Aalborg Universitetshospital - Region Nordjylland

Region Nordjylland



I “Kvalitet og Sammenhæng,” den centrale kvalitetsenhed på Aalborg Universitetshospital, søger vi en lægefaglig konsulent. Den lægefaglige konsulent skal primært understøtte og udvikle klage- og erstatningsområdet.

En central opgave vil være at sikre den eksisterende praksis omkring høj faglig kvalitet og professionel håndtering af klage- og erstatningssager i et tæt samarbejde med kliniske afdelinger og administrativt niveau. Herunder at udvikle og systematisere området med forslag til konkrete forbedringer og nyttiggørelse af den læring, klager og erstatningssager potentielt rummer. Endvidere vil en opgave bestå i at bistå Hospitalet i sager om aktindsigt samt pressehåndtering.

Derudover vil der også være mulighed for opgaver i relation til kræftområdet, samt opgaver med at understøtte processer, hvor der konstateres mulig brist i kvalitetsniveauet eller i patientsikkerheden. Opgaverne løses i samarbejde med ledelsesorganisationen.

Understøttelse af klage- og erstatningssager

  • Rådgive og indgå i drøftelse med Jura, særligt ift. styrelsesklager eller klager som retter sig mod flere afdelinger.
  • Sikre et særligt fokus på understøttelse og opfølgning på alle klager stilet til Hospitalsledelsen.
  • Varetage dialoger med patienter og pårørende i særlige forløb.
  • Tovholderfunktion i forhold til Politiet ved klager, trusler, politianmeldelser og visse politihenvendelser.
  • Løbende gennemlæse indkomne klager og afgørelser.
  • Yde rådgivning i forhold til verserende sager og foreliggende afgørelser samt konsulentbistand i klagesagsforløb.
  • Iværksætte ankeproces i erstatningssager - hvor sagsafgørelsen findes uberettiget.
  • Facilitere læring på afdelings- og hospitalsniveau og understøtte tiltag til forbedring af kvaliteten.
  • Medvirke til at udvikle sikre patientforløb.

Oplysningssager, tilsynssager og sager om aktindsigt

  • Rådgive og understøtte sagsbehandling.
  • Indgå i dialog med kliniske afdelinger i forhold til oplysningssager og tilsynssager fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Kræftområdet
Afhængig af kandidatens profil og erfaring kan nedenstående være en del af opgaveporteføljen.

  • Være en del af hospitalets administrative kræftteam, hvor der arbejdes med kræftområdet ift. målopfyldelse, patientflow og udvikling i tæt samarbejde med ledelser på forskellige niveauer.
  • Deltage i Aalborg Universitetshospitals styregruppe for kræftområdet for beskæftiger sig med strategiske indsatser, aktuelle og potentielle problemstillinger, specialeplan samt forskning.
  • Deltage i hospitalets programledelsesmøder på kræftområdet. Programledelsesmøder er etableret på alle kræftområder, og på møderne deltager alle relevante klinikere og ledere for at sikre at det enkelte pakkeforløb er sammenhængende, koordineret og optimeret – sundhedsfagligt, organisatorisk og patientoplevet.

Der vil ligeledes skulle påregnes en vis mængde ad hoc opgaver fra Hospitalsledelsen.

Kvalitets- og patientsikkerhedsarbejdet udføres altid i samarbejde med ledelsesorganisationen på hospitalet. Endvidere er der tæt samarbejde med hospitalets øvrige ressourcepersoner inden for kvalitet og patientsikkerhed, ledelsessekretariatet, Jura og Forsikring samt Kontor for Patientdialog.

Om dig
Vi forventer, at du er speciallæge. Du evner at facilitere den gode dialog - både med klinikkerne og med patienter og pårørende. Du har en forståelse for opbygningen af vores sundhedsvæsen, og kan arbejde på tværs af faggrupper, afdelinger og sektorer. Du har interesse for patientsikkerhed, klage- og erstatningssystemet, og har lyst til at understøtte det samlede hospital.

Vi tilbyder
En arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, gode muligheder for udvikling og sparring. Der er i høj grad mulighed for at påvirke løsningen af egne opgaver og udviklingen af stillingen. Vi værdsætter den gode kollega, et godt og positivt syn på samarbejde og udvikling. Du kommer til at arbejde et sted med mange spændende og varierede opgaver, dygtige, engagerede kolleger og samarbejdspartnere samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Der vil dog også være mulighed for en deltidsansættelse efter aftale.

Hvem er vi
Kvalitet og Sammenhæng er en del af Administrationen på Aalborg Universitetshospital. Kontoret består af: Kvalitet og patientsikkerhed, Sundhed på Tværs og Sundheds IT. Sundheds IT og Sundhed på Tværs har særskilt funktion med egen leder, der varetager både den faglige og personalemæssige ledelse.

Kvalitet og Sammenhæng har et bredt opgavefelt. Med det nationale kvalitetsprogram som ramme og med afsæt i hospitalets ”Strategi for kvalitet og patientsikkerhed” arbejdes der med patientsikkerhed, patientklager, sundhedsfremme, tværsektorielt samarbejde samt it-implementeringsopgaver.
Link: Strategi for kvalitet og patientsikkerhed på Aalborg Universitetshospital

Samtaler: Den 5. februar 2025. Forventes indkaldt den 3. februar.

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Hovedkontor: Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2724360//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.