Lokalpsykiatri Odense, Psykiatrisk afdeling Odense-Svendborg søger sygeplejerske til Team for Selvmordsforebyggelse med ansættelse pr. 1. marts 2025 e
Region Syddanmark
I Psykiatriens 10-årsplan er der afsat flere midler til selvmordsforebyggelse, og vi kan derfor udvide den ambulante indsats på området, med endnu en sygeplejerske i ambulatoriet i Odense.
Stillingen ønskes besat pr. 1.marts 2025. Det drejer sig om en fast stilling på 37 t/uge.
Team for Selvmordsforebyggelse, Odense:
Teamet er et selvstændigt team, som drives sammen med Mobilteamet og har fælles ledelse. Team for Selvmordsforebyggelse behandler patienter fra 18 år og uden øvre aldersgrænse, som har forsøgt, eller været nær ved, at udføre selvmord. Der tilbydes individuel tilpasset samtaleforløb af støttende karakter, hvor fokus er selvmordsprocessen, problemløsnings- og mestrings-strategier. Det er et subakut ambulant behandlingstilbud med forløbsvarighed på op til 10 samtaler. Team for Selvmordsforebyggelse har tæt samarbejde med Psykiatrisk Akutmodtagelse (PAM).
Team for Selvmordsforebyggelse er et tværfagligt behandlingstilbud bestående 2 psykologer, 2 sygeplejersker og sekretær. Herudover speciallæge og specialpsykolog, som også er tilknyttet mobilteam.
I Lokalpsykiatrien herunder Team for selvmordsforebyggelse har vi aktuelt fokus på bl.a udvikling af og implementering af ”Fælles Beslutningstagning”, digitale konsultationer, IPS- samarbejdet med kommunerne og pr.1.9.2024 startede vi integration af rusmiddelbehandling i psykiatrien.
Du vil, udover at være en del af et stort hus, blive en del af det daglige sociale samvær med andre teams i huset. Du vil dele kontor med kolleger fra teamet og blive en del af et godt kollegafællesskab.
Vi prioriterer en rar omgangstone og respekt for hinandens fagområder.
Vi tilbyder:
- At blive en del at et velfungerende team med engagerede og erfarne kolleger, hvor et godt arbejdsmiljø og høj faglighed er i fokus
- Fast supervision og tæt sparring både monofagligt – som tværfagligt
- Mulighed for faglig- og kompetencemæssig udvikling
- Arbejdstid i hverdagene, fri i weekender og på helligdage
Sygeplejerskens opgaver:
- varetage samtale- og behandlingsforløb med individuelle samtaler i en kognitiv adfærdsterapi/KAT ramme
- Indgå aktivt i behandlingskonferencer, supervision og undervisning
- Varetage pårørendeinddragelse, formidling af viden og psykoedukative samtaler
- Støtte patienten, de pårørende og samarbejdspartnere i relevant behandling
- Internt og eksternt samarbejde til understøttelse af sammenhængende forløb for patienten
- Administrative opgaver, planlægning, dokumentation og indhentning af data eks. samtykkeerklæringer jf. psykiatrihusets instrukser til kvalitetssikring- og udvikling af patientens behandling og forløb
Vi søger en sygeplejerske der:
- Har interesse for selvmordsforebyggelse
- Tager ansvar, evner at arbejde selvstændigt og samtidigt teamorienteret
- Er struktureret, kan planlægge og prioritere
- Evner god kommunikation og formidling og har gode samarbejdsevner
- Har relevant efteruddannelse, gerne psykiatrisk specialuddannelse
- Har kendskab til/eller erfaring med anerkendte psykoterapeutiske metoder, gerne kognitive-/mentaliseringsbaserede
- Gode IT-evner og flair for brug af teknologier som arbejdsredskaber
- Bidrager til et godt arbejdsmiljø
Organisatorisk:
Psykiatrisk Afdeling Odense-Svendborg:
Team for selvmordsforebyggelse er beliggende I Lokalpsykiatri Odense, på Odense Havn. Lokalpsykiatrien omfatter alle ambulante teams på Psykiatrisk afdeling i Odense. Afdelingen har foruden de 15 ambulante teams 96 senge, fordelt på 6 afsnit. Derudover er der en Psykiatrisk Akutmodtagelse, som er døgnåbnet og som har et tæt samarbejde med Team for Selvmordsforebyggelse. Psykiatrisk Afdeling Odense er en del af Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark, som i disse år bl.a. har fokus på nedbringelse af tvang.
Bliver du i tvivl om, hvad psykiatrisk sygepleje er?
Det skal du ikke være bekymret for! - Der er nemlig i 2024 udarbejdet en sygeplejefaglig referenceramme, der skal tydeliggøre, hvordan der arbejdes med psykiatrisk sygepleje, når man er ansat som sygeplejerske eller social og sundhedsassistent i Psykiatrisygehuset.
Den sygeplejefaglige referenceramme er udarbejdet med henblik på at tydeliggøre, hvad psykiatrisk sygepleje består af. Formålet er at inspirere medarbejderne i deres arbejde med den konkrete patient, skabe fælles sprog og faglig dialog mellem kollegaer og studerende.
Læs mere her Sygeplejefaglig referenceramme - en ramme for psykiatrisk sygepleje (psykiatrienisyddanmark.dk)
Løn- og ansættelsesforhold:
I henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Danske Regioner. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder.
I afdelingen er der fri kaffe/ te, og frugtordning. Stillingen er på 37 timer ugentlig. Der arbejdes i hverdagene typisk imellem kl.8-16 med en sen vagt til kl.18 hver anden uge (onsdag eller torsdage).
Der er mulighed for hjemmearbejde hv. 14. dag, hvis arbejdsopgaverne passer til det.
Stillingen er til besættelse den 1.3.2025.
Afdelingen har en rygepolitik og rygning er ikke tilladt i arbejdstiden.
Yderlig oplysninger
Du er velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske Anne Kamuk mobil: 2910 5750 eller mail:
Ansøgningsfrist torsdag den 23.1. 2025
Ansættelsessamtaler afholdes tirsdag d.28.1.2025
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om vores organisation, Psykiatrisk Afdeling Odense – Universitetsfunktion, se følgende
link
Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Odense - universitetsfunktion
Stillingsbetegnelse: Ambulantsygeplejerske
Arbejdstid: 37 timer ugentligt
Arbejdssted: Odense
Ansøgningsfrist: 23-01-2025