Få opslag som dette inden alle andre

Key Account Manager til udlejningsflåde med fleksible modul- og containerløsninger

Curia



Lokation: Nørresundby

DC-Supply A/S, tidligere kendt som Danish Container Supply A/S, blev grundlagt i 1989 og har siden da designet, bygget og leveret mobile kundetilpassede containerløsninger til kunder over hele verden – fra Grønland i nord til det afrikanske kontinent i syd. Vi producerer, sælger og udlejer containerløsninger til både civile og militære formål, baseret på høj teknisk viden, håndværk i særklasse og unik kundeservice. Med hovedsæde, produktion og lager i Nørresundby, består vores team af ca. 40 dedikerede medarbejdere.

DC-Supply A/S’ kerneværdier er Kvalitetsbevidst, Ordentlighed, Løsningsorienteret og Holdånd.
Virksomhedens hovedaktionær er MS2 Invest som er et danskejet privat investeringsselskab, som investerer langsigtet i danske virksomheder.

Læs mere om virksomheden her

Key Account Manager til udlejningsflåde med fleksible modul- og containerløsninger
Vil du stå i spidsen for DC-Supply’s udlejningsaktiviteter og udvikle dette forretningsområde i en virksomhed, hvor stærke og langvarige relationer samt godt købmandskab er i højsædet?

Jobbet
Som Key Account Manager for udlejningsflåden får du en nøglerolle i virksomheden med ansvar for at udleje og administrere en større lejeflåde af enheder, der udlejes til en bred vifte af kundesegmenter. Udlejningsaftalerne består af udleje af enkelte enheder, men i stor stil også af større kundetilpassede løsninger der imødekommer kundens individuelle behov.

Hertil kommer salg af handelsvarer, som fx tomme containere, containertilbehør og præfabrikerede containerløsninger.

Dine primære opgaver bliver derfor;

  • udvikling af forretningsområdet gennem både opsøgende salg og relationssalg
  • at etablere tætte samarbejder med kunder inden for fx events, entreprenører, industri, kontorbygninger samt kommunale og statslige institutioner
  • at sikre løbende tilpasning af lejeflåden, således den matcher markedets efterspørgsel i forhold til blandt andet antal, funktionalitet, udtryk og bæredygtighed
  • at sikre lønsomhed via business case vurdering, godt købmandskab og sublim kundeservice

Vi forventer, at du bidrager med at:

  • øge udlejningsaktiviteterne og tilpasse lejeflåden så den matcher til markedet
  • sikre lønsomhed gennem stærkt købmandskab og kontinuerlig udvikling af produkterne, så de matcher kundernes krav og behov

Vi forventer, at du er på kundebesøg 1-2 dage om ugen, primært i Nord- og Midtjylland, men med mulighed for mindre rejseaktiviteter de resterende dele af Danmark.

Løsningsorienteret og struktureret Key Account Manager
For at lykkes i rollen er det vigtigt, at du har en god forretningsforståelse og et godt købmandskab. Du bliver motiveret af salget samt at løse kundernes udfordringer i tæt samarbejde med dem. Det er vigtigt, at du har en bred håndværksmæssig forståelse samt en solid erfaring med salg og kundeservice.

Som person er du:

  • en praktisk orienteret sælger med stærke relationelle evner
  • dygtig til at kommunikere bredt i alle niveauer – du får din daglige gang på fx byggepladser, industrier og i forskellige kontormiljøer
  • nysgerrig, handlingsorienteret og evner at eksekvere på konkrete løsninger
  • struktureret og opfølgende
  • IT-kyndig og kan begå dig på engelsk

Der er krav om, at du kan fremvise en ren straffeattest, og at du kan sikkerhedsgodkendes hos Forsvarets Efterretningstjeneste.

En arbejdsplads med høj faglighed og udviklingsmuligheder
Hos DC-Supply A/S kan du forvente en spændende hverdag, som er præget af stor faglig stolthed og passion for altid at levere høj kvalitet samt de bedste løsninger. Ordentlighed beskriver dig og din adfærd overfor både kollegaer, samarbejdspartnere, kunder og ikke mindst i din tilgang til og løsning af opgaver. DC-Supply A/S tilbyder en stilling med fysisk placering på kontoret i Nørresundby samt stor fleksibilitet i hverdagen.

DC Supply tilbyder:

  • en spændende og udfordrende stilling i en virksomhed i vækst
  • muligheden for at arbejde med højt specialiserede og engagerede kollegaer
  • et arbejdsmiljø, hvor der er fokus på kvalitet, kundetilfredshed og en kontinuerlig forbedring
  • konkurrencedygtig løn og gode ansættelsesvilkår

Søg stillingen

Ansøgning
Vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Curia



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Curia

Hovedkontor: Niels Jernes Vej 10, 9220 Aalborg Øst

Curia er en landsdækkende rekrutteringsvirksomhed med kontorer i Aalborg og København. Vi har i mere end 25 år rekrutteret tusindvis af specialister, ledere og direktører til dansk erhvervsliv samt hjulpet flere tusind afskedigede medarbejdere videre på arbejdsmarkedet gennem outplacementforløb.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2729782//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.