Få opslag som dette inden alle andre

Pædagogisk leder til Idrætsbørnehuset Hoppeland i Risskov Dagtilbud

Aarhus Kommune



Drømmer du om at gøre en forskel som leder i et certificeret idrætsbørnehus? Har du mod på at tage ledelse af et stort børnehus, hvor vi sammen skaber rammerne for børns trivsel, læring og udvikling? Idrætsbørnehuset Hoppeland blev etableret for tre år siden, og vi søger dig, der vil være med til at bygge videre på det stærke fundament, vi har skabt.
Lyder det som noget for dig? Så vil vi meget gerne høre fra dig!
Om Hoppeland
I Idrætsbørnehuset Hoppeland har vi plads til 128 børn fordelt på 8 grupper – i dag har vi 7 børnegrupper i drift, og vi glæder os til at åbne den sidste gruppe.
Med moderne faciliteter som en stor gymnastiksal, et yoga- og stillerum samt kreative værksteder skaber vi en unik ramme, hvor børn trives og udvikler sig gennem bevægelse og leg.
Vi er et dedikeret team på 26 medarbejdere, der arbejder målrettet på at opbygge stærke traditioner og en sammenhængende kultur. Som certificeret idrætsinstitution er bevægelse en naturlig del af vores læringsmiljøer og vores hverdag – både inde og ude, gennem planlagte aktiviteter og spontane øjeblikke fyldt med energi.
Her er stemningen præget af fællesskab, samarbejde og en positiv tilgang til opgaven: At give alle børn de bedste muligheder for at trives, lære og vokse.
Vi nyder også stor opbakning fra forældrene, som er engagerede i både forældreråd og sociale arrangementer.
Se en kort præsentation her: Bliv vores nye leder i Hoppeland. Læs mere om os her: Idrætsbørnehuset Hoppeland.

Om Risskov Dagtilbud
Som pædagogisk leder i Hoppeland bliver du en del af et velfungerende og ambitiøst lederteam i Risskov Dagtilbud. Vi har et tæt og struktureret samarbejde om de store linjer i dagtilbuddet og arbejder løbende med faglig sparring på lederteammøderne.
Lederteamet er præget af psykologisk tryghed, hjælpsomhed og en positiv og konstruktiv tilgang til opgaverne. Teamet består af en god blanding af erfarne ledere og nyere kræfter.
Du kan forvente faglig sparring fra din dagtilbudsleder og vil i opstartsperioden få tilknyttet en erfaren pædagogisk leder som mentor. På tværs af dagtilbuddet samarbejder vi i ressourcegrupper inden for temaerne natur/udeliv, motorik, skoleovergange og sprog.
I foråret 2025 påbegynder vi det spændende arbejde med Bredere Børnefællesskaber/Dagtilbud For Alle i Risskov Dagtilbud.

Om jobbet som pædagogisk leder
Som pædagogisk leder har du ansvaret for den pædagogiske praksis i institutionen samt for, at både børn og medarbejdere trives. Din primære opgave er at skabe rammer og forudsætninger for det pædagogiske arbejde gennem klare mål, organisering og faglig sparring med dine medarbejdere. Du vil indgå i et tæt samarbejde med stedfortræderen i Hoppeland.

Dine hovedopgaver vil omfatte:

  • At sikre sammenhæng mellem de pædagogiske målsætninger og den daglige praksis med fokus på faglighed og børnene, f.eks. ved at følge op på aftalte tiltag og sikre deres gennemførelse.
  • At lede medarbejderne gennem involverende processer, fælles læring og individuel sparring og feedback.
  • At skabe struktur og overblik i hverdagen gennem en velfungerende mødeplan og effektiv opgaveløsning, så ressourcerne udnyttes optimalt, f.eks. ved at have blik for sygefraværet og handle rettidigt.
  • At samarbejde tæt med forældrene – i dagligdagen, i forældrerådet og gennem klar og tydelig kommunikation, f.eks. om kommende indsatser og aktiviteter.
  • At have ansvar for økonomi, drift og vedligeholdelse af institutionen inden for den givne ramme.

Om dig
Vi søger en leder, der kan genkende sig selv i følgende:

  • Du har en stærk pædagogisk faglighed og et tydeligt børnesyn.
  • Du er motiveret for ledelse og har god selvindsigt i dine kompetencer.
  • Du er synlig og engageret i den pædagogiske hverdag.
  • Du kan skabe følgeskab og videreudvikle den pædagogiske faglighed i Under Bøgen.
  • Du er lyttende, involverende og en holdspiller, der kan samle og skabe konsensus, men også træffe beslutninger.
  • Du er tydelig og kommunikativ, både mundtligt og skriftligt, og kan fastholde en fælles retning – også i modvind.
  • Du er struktureret og kan skabe overblik og systematik i både drift og egne opgaver.
  • Du ser værdien i den fælles retning på tværs af dagtilbuddet og vil være med til at udvikle denne.

Krav til stillingen
Du er pædagogisk uddannet og fagligt velfunderet med erfaring inden for 0-6 års området.
Du har ledelseserfaring eller længerevarende erfaring med opgaver, der giver dig potentialet til at træde ind i lederrollen, fx som vejleder, fagligt fyrtårn, konsulent eller lignende.
Du har en lederuddannelse og ellers har du lyst til at gå i gang med en.
Du kender til eller kan tilegne dig viden om digitale værktøjer og kan understøtte den digitale strategi, hvor medarbejderne skal arbejde med Aula, SharePoint, Chromebook og Outlook.

Læs mere
Om os: Idrætsbørnehuset Hoppeland
Om Børne- og Ungepolitikken: Børne- og ungepolitik
Om Bredere børnefællesskaber: Bredere børnefællesskaber
Om Stærkere læringsfællesskaber: Stærkere Læringsfællesskaber
Om at arbejde i Børn og Unge: Arbejde i Børn og Unge
Om ledelse i Børn og Unge: Ledelse

Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Børn- og Unge chef og ansættende leder Morten Korsgaard Kristensen på telefon 2926 8747. Hvis du ønsker at besøge Hoppeland kan du kontakte stedfortræder Birgit Bräuner Moeslund på telefon 2044 8561. Du er også velkommen til at kontakte konstitueret dagtilbudsleder Ulrich von Holstein på telefon 5168 2307.

Løn og ansættelse
Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du er ansat uden højeste arbejdstid.
Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst og lokallønsaftale indgået med den forhandlingsberettigede faglige organisation. Årsløn er ca. 512.000 kr. ekskl. pension. Herudover er der jf. lokallønsaftalen kvalifikationstillæg for specifikke uddannelser.
Der indhentes børneattest samt straffeattest.

Vi håber, du kan starte den 1. maj 2025.

Vi glæder os til at høre fra dig!
Du sender os din ansøgning og bilag elektronisk senest den 16. marts 2025. Du får besked den 17. marts hvis du bliver inviteret ind i ansættelsesprocessen. Første samtalerunde afholdes den 20. marts fra kl. 13.00. Der medvirker en HR-konsulent i ansættelsesprocessen, og der vil blive brugt færdighedstest samt personlighedstest. Testinterview vil foregå den 25. marts og aftales med HR-konsulenten. Anden samtalerunde afholdes den 26. marts fra kl. 14.00.

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

I Aarhus Kommune sætter vi børnene i centrum.
Vi vil give alle børn og unge de bedste betingelser for at lære, udvikle sig og trives. Det kræver stærke læringsfællesskaber og tværfagligt samarbejde mellem de voksne omkring barnet.
I Aarhus Kommune bliver du en del af en samarbejdskultur, hvor data, viden og erfaringer inddrages, så alle får mulighed for at lære sammen af hinanden og med hinanden på tværs af professioner, medarbejdere og ledelsesniveauer. Vi tror på, at børn og unge gør, hvad de kan. Børnene er ikke problemet, men de viser problemet. I Aarhus Kommune tager de voksne ansvar for læring, udvikling og trivsel for alle børn og unge.

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Idrætsbørnehuset Hoppeland

Ansøgningsfrist: 16 March 2025

Placering: Frijsenborgvej 9-13, 8240, Risskov, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (16.03.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Hovedkontor: Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2730013//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.