Få opslag som dette inden alle andre

Senior Projektleder til Bro & Tunnel – Sweco Denmark

Sweco Danmark A/S



Senior Projektleder til Bro & Tunnel
Ansøgningsfrist2025-12-21
JobtitelSenior Projektleder
LokationStorkøbenhavn eller Nordsjælland
Søg stillingen

Er du lige så passioneret omkring bro-, tunnel- og anlægskonstruktioner, som vi er i Sweco? Vi tilbyder lige nu en spændende stilling som senior projektleder, hvor du får mulighed for at stå i spidsen for nogle af branchens mest komplekse og tværfaglige infrastrukturprojekter.
Afdelingen Bro & Tunnel hos Sweco løser opgaver over hele landet i alle faser af konstruktionernes levetid – fra design og opførelse til drift, vedligehold og renovering. Vi søger en ambitiøs seniorprojektleder med erfaring fra større infrastrukturprojekter, som vil indgå i en ledende rolle i vores store tværfaglige projekter, som bl.a. projektleder eller projekteringsleder ifm. komplekse vej- og jernbaneprojekter.

Du bliver en del af en engageret afdeling med 70 medarbejdere fordelt over hele landet, og som er repræsenteret på Swecos kontorer i København, Birkerød, Odense, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og Silkeborg. Stillingen er placeret i enten København eller Nordsjælland, og uanset hvilken lokation du vælger, bliver du en del af en hverdag præget af sparring og idéudveksling. Projekterne løses nemlig i tæt samarbejde på tværs af lokationerne, hvilket sikrer en dynamisk og vidensdelende arbejdsplads.

Om stillingen
Som senior projektleder får du en central og strategisk rolle i vores team, hvor du står i spidsen for ledelsen af store, tværfaglige og komplekse infrastrukturprojekter. Du vil arbejde tæt sammen med kolleger, partnere og kunder og fungere som det erfarne bindeled, der sikrer, at projekterne gennemføres succesfuldt fra start til slut. Dit arbejde vil være afgørende for at skabe værdi for vores kunder og samtidig fastholde samt styrke Swecos position som en førende og eftertragtet rådgiver inden for bæredygtigt byggeri af broer og tunneler. Dine primære ansvarsområder omfatter:

  • Ledelse af komplekse og tværfaglige infrastrukturprojekter med fokus på kvalitet, fremdrift og leverancer.
  • Et tæt samarbejde med kunder og forretningspartnere for at sikre optimale resultater og langsigtet værdi.
  • Ansvar for projektorganisationens økonomi, tidsplan og fremdrift, herunder at motivere og lede projektteams mod fælles mål.

Om det gode match til stillingen
Vi søger en erfaren og engageret projektleder, der evner at navigere i komplekse projekter og kan levere resultater, der både skaber kundetilfredshed og understøtter Swecos ambition om at være branchens foretrukne rådgiver. Vi ser, at du har stærke kommunikations- og samarbejdsevner, som du anvender effektivt i dialogen med kunder, samarbejdspartnere og kolleger. Samtidig trives du i et dynamisk arbejdsmiljø præget af forskellige fagligheder, hvor hver dag byder på nye udfordringer og muligheder. Vi forestiller os desuden, at du:

  • Har en uddannelse som bygningsingeniør.
  • Besidder solid erfaring med projekt- eller projekteringsledelse inden for anlægsområdet.
  • Arbejder struktureret og har flair for planlægning og koordinering.
  • Er ansvarsbevidst og motiveret for at drive projekter fremad samt udvikle stærke kunderelationer.

Kan du se dig selv som en del af Sweco?
Så skynd dig at sende os dit CV og relevante dokumenter på linket forneden. Vi inviterer til samtaler løbende, så sørg for at ansøge hurtigst muligt.

Transforming Society Together
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.

Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com

  • Facebook
  • Twitter
  • LinkedIn
  • More

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sweco Danmark A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sweco Danmark A/S

Hovedkontor: Granskoven 8, 2600 Glostrup

Sweco er Europas førende virksomhed inden for ingeniør- og arkitektrådgivning. Vi planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund, og løser hvert år opgaver i 70 lande over hele kloden.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2738959//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.