Vindenergi Danmark søger en Head of Finance
Moment A/S
Drømmer du om en karriere indenfor grøn energi? Og har du samtidig finansiel ekspertise og ambitioner om at løfte finansafdelingen til nye højder?
Placering: Central Jutland
Jobtype: Permanent employment
Tid: Full time
30-04-2025
Vindenergi Danmark tilbyder nu en spændende og indflydelsesrig stilling som Head of Finance, hvor du får en unik mulighed for at optimere virksomhedens økonomistyring. I smukke omgivelser ved Marselisborg Lystbådehavn bliver du en del af et inspirerende og dynamisk arbejdsmiljø, hvor der er plads til nye ideer, og hvor din indsats og dit engagement vil gøre en betydelig forskel.
En nøgleposition med fokus på at styrke finansafdelingens robusthed
I denne stilling får du ansvaret for at styrke finansafdelingens effektivitet ved at drive automatisering af systemer, processer og arbejdsgange. Gennem effektive samarbejder og løbende udvikling skaber du et motiverende arbejdsmiljø, der forener stabilitet og innovation og løfter afdelingens samlede performance.
Dine arbejdsopgaver er følgende:
- Opstille og udvikle bedre værktøjer til økonomistyring
- Afrapportere væsentlige økonomiske nøgletal samt relevant data til direktør og bestyrelse for at sikre informeret beslutningstagning
- Overvåge og styre virksomhedens likviditet og sikre korrekt budgettering
- Opretholde høj sikkerhed og integritet i finansielle systemer, herunder implementering af nødvendige beskyttelsesforanstaltninger
- Sikre tæt samarbejde med revisor for løbende kvalitetssikring af regnskaber og processer
- Indsamle og rapportere på ESG-data i henhold til virksomhedens bæredygtighedsmål og krav
- Lede, motivere og udvikle afdelingens medarbejdere for at sikre effektivitet og høj faglighed
- Gennemføre kvartalsafslutninger og sikre præcis rapportering af resultater
- Deltage aktivt i leder- og bestyrelsesmøder og præsentere økonomiske resultater
Du bliver leder af finansafdelingen, der beskæftiger fire medarbejdere og håndterer opgaver indenfor regnskab, fakturering, controlling og lønkørsel. Afdelingen er kendetegnet ved en stærk ærekærhed for kvalitet, som inspirerer medarbejderne til at levere på højeste niveau.
Hvem er du som person?
Vi er på udkig efter dig, der kommer med en stærk forståelse for tal og en naturlig kommerciel indsigt og enten har mod på mere ledelse eller allerede har flere års erfaring fra en lignende stilling. Med dit økonomiske fundament, er du i stand til at analysere data og træffe informerede beslutninger baseret på økonomiske nøgletal.
Du har stor finansiel ekspertise, en motiverende ledelsesstil og en handlekraftig tilgang, der fremmer afdelingens udvikling og understøtter virksomhedens vækst, mens du sikrer alignment med den strategiske retning og de operationelle mål.
Som person er du løsningsorienteret og proaktiv i din tilgang til udfordringer. Dit analytiske mindset gør dig i stand til at identificere og håndtere risici på en effektiv måde. Når du beskriver dig selv, fremhæver du din stærke talforståelse og din dedikerede tilgang til at tage ansvar for egne opgaver og ansvarsområder.
Søg stillingen
Du søger jobbet hos Moment, da vi varetager rekrutteringen af Vindenergi Danmarks nye Head of Finance. Vi evaluerer løbende ansøgninger, og når rette kandidat er fundet, lukker vi stillingen ned.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruitment Consultant Cindie Kogstad på tlf. +45 88 33 58 57. Din henvendelse behandles fortroligt.
Apply job
The company
Vindenergi Danmark er vindmølleejernes el-handelsselskab. Virksomheden varetager salget af strøm produceret på 3.000 danske vindmøller og er ejet af 2.000 andelshavere. Vindenergi Danmark tilbyder de danske vindmølleejere rådgivning om prissikring, porteføljeforvaltning, efterbetaling af overskud samt regulering af vindmøller ved negative priser. Foruden salg af el, sælger Vindenergi Danmark også oprindelsesgarantier, der beviser at strømmen er produceret på vindmøller.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: