Solution Specialist
Bestseller
Leder du efter muligheden for at udforske fremtiden inden for automation? Er du entusiastisk og passioneret omkring at identificere og implementere løsninger, der frigør skjult potentiale inden for WMS, WCS og ERP - systemer?
Hvis du trives i krydsfeltet mellem IT, logistik og lagerautomation, og du ser dig selv som den interne rådgiver eller konsulent, så bliv en del af et dynamisk team, der driver innovation i forsyningskæden.
DIT TEAM
Vi er et team på i alt fire kolleger, hvoraf tre har samme rolle som dig, hvis du bliver vores nye kollega. Vi arbejder tæt sammen både internt og med eksterne partnere for at sikre den bedste løsning på vores opgaver. Din primære base vil være vores hoveddistributionscenter i Haderslev, men du vil have fleksibilitet til at arbejde hjemmefra eller fra andre lagre og kontorer efter behov.
Vores mål er at udvide teamet yderligere, så vi i højere grad kan trække på interne kompetencer og ekspertise fremfor eksterne konsulenter. Vi ønsker at styrke vores in-house rådgivning, så vi kan arbejde endnu mere smidigt og effektivt på tværs af organisationen. En stor del af teamets fokus er rettet mod udviklingen og opbygningen af LCW-projektet i Holland, som er BESTSELLER’s største investering til dato og et betydningsfuldt prestigeprojekt for virksomheden.
DIN ROLLE
Som Solution Specialist bliver du en nøglespiller i arbejdet med logistikautomatisering og optimering af lagerstyring. Du vil arbejde med at forbedre og udvikle vores WMS, WCS og ERP-systemer for at sikre en effektiv og velfungerende forsyningskæde.
Rollen indebærer at analysere og optimere processer, implementere nye løsninger og sikre, at vores systemer understøtter den daglige drift på bedst mulig vis. Med din viden om lagerstyring og systemintegration vil du være med til at skabe sammenhæng mellem forretningens behov og de tekniske muligheder.
Som vores nye Solution Specialist vil dine ansvarsområder omfatte:
- Samarbejde om design og implementering af lagerstyringssystemer (WMS/ WCS) og ERP-systemer.
- Fungere som intern konsulent og yde ekspertvejledning inden for WMS/WCS, ERP og andre automatiseringssystemer. I BESTSELLER samarbejder vi bl.a. med TGW, KNAPP og Exotec.
- Integrere systemer for at sikre problemfri drift og forbindelse til eksterne partnere.
- Udnytte automatiseringsteknologier til at øge effektiviteten og optimere processer på lageret.
- Dokumentere systemkonfigurationer, processer og best practices for løbende forbedring.
- Spille en aktiv rolle i at forme teamets arbejdsmetoder og fremme innovation.
DINE FORDELE
Bliv en del af BESTSELLER og bliv en del af en global modegigant, der værdsætter kreativitet, samarbejde og resultater.
Vi tilbyder:
- Et dynamisk og vækstorienteret arbejdsmiljø.
- Muligheder for faglig udvikling og karrierefremgang.
- En chance for at have indflydelse på fremtiden for BESTSELLERs forsyningskæde.
DIN PROFIL
Vi søger en erfaren profil, der brænder for højteknologisk automation og procesoptimering. Det vigtigste for os er, at du har arbejdet tæt med WCS, WMS og ERP-systemer og forstår deres rolle i en logistik- og automationskontekst. Uanset om du kommer fra en konsulentbaggrund eller har erfaring som superbruger, er din tekniske indsigt og evne til at drive løsninger afgørende.
For at lykkes i rollen ser vi gerne, at du har:
- Minimum 3 års erfaring med WCS, WMS og/eller ERP-systemer.
- Praktisk erfaring med at arbejde tæt sammen med automations- og logistikfunktioner.
- Kendskab til agile metoder og strukturerede problemløsningsmetoder.
- Stærke kommunikationsevner på både dansk og engelsk, skriftligt og mundtligt.
- En analytisk og løsningsorienteret tilgang til komplekse systemintegrationer.
VI SER FREM TIL AT HØRE FRA DIG!
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Product Owner Jakob Skødt Larsen på +45 30 85 31 47. Ellers bedes du sende os dit CV og ansøgning så hurtigt som muligt og senest den 15. april 2025. Vi gennemgår ansøgninger løbende og sigter mod at besætte stillingen hurtigst muligt.
ABOUT BESTSELLER LOGISTICS
BESTSELLER Logistics is responsible for all inbound and outbound logistics in BESTSELLER Group. We operate five logistics centres in Denmark, with a sixth centre being constructed in the Netherlands. We have more than 400,000 m2 of warehouse space and import approx. 16 million boxes per year. More than 600 colleagues keep the wheels running and we offer career opportunities within Logistics Development, Customs, Shipping, HSE, Operations, Controlling, Facility Services and more.
Join us and become part of the worldwide fashion company BESTSELLER. For more information, please go to www.bestseller.com.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: