Få opslag som dette inden alle andre

Velfunderet pædagog til Tvillingehuset | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Velfunderet pædagog til Tvillingehuset
Er du passioneret omkring børns udvikling, og har du lyst til at arbejde i en institution, hvor idrætsprofilen er en integreret del af hverdagen? Trives du i en samarbejdende atmosfære med fagligt dygtige kolleger?
Så er Tvillingehuset det perfekte sted for dig.

Om Tvillingehuset
Tvillingehuset er en moderne 0-5 års institution beliggende på Saxtorphsvej 15 i Valby. Vi er i proces til at blive en idrætsprofilinstitution, som skal arbejde på at bevægelse og glæde går hånd i hånd med læring og udvikling. Vores vision er, at vi lykkes bedst sammen – både som kolleger og i samspil med børnene og deres forældre.

I vores nye faciliteter har vi skabt de bedst mulige rammer for en udviklende hverdag fyldt med leg og læring. Vi søger dig, som er initiativrig og professionel i relations arbejde, og som har ro og lyst til at bruge dine hverdage med os og de skønneste børn.

Vi er et stort hus med fire (snart fem) børnehavegrupper og seks vuggestuegrupper. Vi har stadig to stuer, som ikke er åbnede, og det bliver de, når vi har det rigtige personale til opgaven, samt når der er børn i området. Det betyder, at du kan være så heldig at få knapt 40 skønne kolleger i hverdagen og hele to pædagogiske ledere.

Dine ansvarsområder og arbejdsopgaver
Som pædagog i Tvillingehuset vil du have en afgørende rolle i børnenes hverdag. Dit fokus vil være på at sikre nærvær, omsorg og høj faglighed i et miljø præget af bevægelsesglæde. Du vil sammen med dine kolleger være ansvarlig for at skabe en tryg og udviklende ramme for børnene, og du skal være med til at styrke en god dialog og et konstruktivt samarbejde med forældrene.

Vi forventer, at du

  • bidrager aktivt til et positivt og konstruktivt arbejdsmiljø
  • tager pædagogisk ansvar og er engageret i børnenes trivsel og udvikling
  • er vores nye teamplayer, der værdsætter et tæt samarbejde med kollegerne

Tre gode grunde til at vælge Tvillingehuset er

  • at vi lykkes sammen – samarbejde og fællesskab er i højsædet i vores daglige praksis
  • at vi er en idrætsprofilinstitution – få mulighed for at integrere idræt og bevægelse aktivt i hverdagen
  • at du får de bedste kolleger – bliv en del af et dedikeret og inspirerende team i nye, flotte faciliteter

Ansættelsesvilkår
Forventet opstart den 1. maj 2025.

Stillingen er på fuld tid i en af vores børnehavegrupper.

Arbejdssted er Saxtorphsvej 15, 2500 Valby.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse.

I forbindelse med ansættelsesprocessen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Linda Maja Rasmussen på 20 57 28 09 eller pædagogisk leder Kirsten Ann Ghasemily på 51 73 82 36.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og til at byde vores nye kollega velkommen blandt de bedste pædagoger i Tvillingehuset.

Lad os sammen skabe en hverdag i Tvillingehuset, hvor børnene får mulighed for at trives, lære og udvikle sig optimalt.

Søg via linket senest lørdag den 12. april 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2755826//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.