Få opslag som dette inden alle andre

Afdelingsdirektør, Kredit Erhverv

Jyske Bank



Har du interesse for samspillet mellem ledelse, kredit og forretning, så er det dig, vi leder efter til jobbet som afdelingsdirektør i Kredit Erhverv. Et job som giver indsigt i dansk erhvervsliv på et niveau, som ikke findes mange steder i banksektoren.

Jobbet
Som afdelingsdirektør vil du skulle realisere mål gennem dit team samtidig med, at du selvstændigt arbejder med kreditsager under egen beføjelse.

Ledelsesteamet i afdelingen består af dig som afdelingsdirektør og en leder, der refererer til dig. I har hver især medarbejderansvar og skal sammen finde den optimale fordeling ift. jeres individuelle erfaring, færdigheder, interesser, geografi, etc.

Du er en succes i jobbet, når du:

  • er med til at flytte Kredit Erhverv til næste niveau ift. at understøtte bankens ambitiøse strategi på erhvervsområdet
  • motiverer og inspirerer dine medarbejdere, og formår at holde fokus på trivsel, gode præstationer og udvikling
  • sikrer hurtige og korrekte kreditbehandlinger af sager inden for egen høje bevillingsbeføjelse
  • skaber sunde relationer i kreditenheden og med enhedens interessenter – internt som eksternt
  • du tager ansvar for at opretholde den gode kontakt til bankens afdelinger med henblik på sparring, kompetenceudvikling, mv.
  • bidrager til tværgående strategiske projekter og håndterer revisions- og compliancekrav med struktur og professionalisme, herunder dialog med Finanstilsynet

Uagtet din geografisk bopæl så forventer vi, at du arbejder fra kontoret i Silkeborg minimum tre dage om ugen. Ligeledes er det forventningen, at du er et kendt ansigt på lokationen i København.

Om afdelingen
Kredit Erhverv består af i alt 18 medarbejdere fordelt på to teams; Large Corporate og Erhverv. Det er en afdeling, der er fordelt på to lokationer, henholdsvis i København og Silkeborg.

Medarbejderne arbejder alle med kreditrådgivning og relaterede opgaver, og du skal se frem til at arbejde sammen med nogle af Danmarks dygtigste kreditrådgivere. Derudover er et af kendetegnene for afdelingen et stort fokus på samarbejdet med vores gode kollegaer i Jyske Banks erhvervsafdelinger og landbrugscentre. Det tætte samarbejde gør, at vi kan holde kredit og forretning i balance og arbejde efter samme strategiske mål.

Kredit Erhverv er en del af koncernens kreditenhed med 150 medarbejdere fordelt på flere forskellige afdelinger herunder blandt andet Kredit Privat, Kredit Ejendomme Erhverv, Regnskabsanalyse og Rating, Kredit Risiko, Ejendomsvurdering, mfl. Du bliver en del af en velfungerende værdikæde og har rig mulighed for sparring med dygtige ledelseskollegaer.

Din profil
Det er helt centralt, at du har en solid bankerfaring med dig i rygsækken, og derudover har arbejdet med kredithåndværket – enten som en del af en kreditorganisation eller som indstiller af kreditsager.

Derudover vil du have større forudsætninger for at blive en succes i rollen som afdelingsdirektør i Kredit Erhverv, hvis du har ledelseserfaring, da en stor del af jobbet består i at realisere mål gennem andre.

Hvad tilbyder vi?

  • En enormt spændende rolle hvor du er tæt på beslutningerne og har reel indflydelse
  • Mulighed for at bidrage til fremtidens kredit på erhvervsområdet
  • Et inspirerende arbejdsmiljø med dygtige kolleger samt en uformel og ambitiøs kultur

Ansøgning
Vi holder samtaler løbende, hvorfor vi tillader os at fjerne opslaget, når vi har fundet vores kommende kollega.

Senior HR Partner, Birgitte Schøler, vil håndtere din ansøgning.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Områdedirektør, Hans Thiel-Nielsen.

Afdeling:

Lokation: Silkeborg eller København

Ansøgningsfrist: 30 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Jyske Bank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Jyske Bank

Hovedkontor: Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg

Jyske Bank er en anderledes og uhøjtidelig arbejdsplads - du får kompetente kolleger, stort ansvar og muligheden for at skabe en spændende karriere

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2756216//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.