Få opslag som dette inden alle andre

Daglig leder til Sundhedsplejen i Sønderborg kommune

Sønderborg Kommune



Har du lyst til at lede en gruppe dybt engagerede sundhedsplejersker, der brænder for at gøre en forskel for gravide og børn og unges sundhed og trivsel? Og har du mod på at stå i spidsen for en faglig og nytænkende retning i Sundhedsplejen, hvor afdelingens betydning i forhold til at reducere ulighed i sundhed for børn og unge er i højsædet? Så læs videre her!
Pr. 1. juni 2025 søger vi en daglig leder, der sammen med medarbejderne og afdelingens faglige koordinator skal sikre en stabil drift og videreudvikle Sundhedsplejen. Vi søger en daglig leder, der kan balancere mellem hensynet til effektive og rettidige indsatser til familierne, sundhedsfaglig udvikling og kvalitet samt et attraktivt arbejdsliv for medarbejderne.

Om jobbet
Som daglig leder af Sundhedsplejen kommer du til at lede en afdeling med 18 dedikerede sundhedsplejersker, som hver dag sætter en lid i at gøre en forskel for familier i hele kommunen.

Du får mulighed for at forme Sundhedsplejens fremtidige retning og virkeliggøre nogle af dine ambitioner på området med udgangspunkt i det faglige udviklingsarbejde, der allerede er igangsat i Sundhedsplejen. Eksempelvis er der igangsat et fokus på en ændret sundhedskommunikation og en mere sundhedspædagogisk tilgang til børnene og deres familier. Det ligger dig naturligt, at dette udviklingsarbejde sker i tæt dialog og samarbejde med sundhedsplejerskerne og den faglige koordinator.

Du forventes derudover at bidrage aktivt ind i ledergruppen i Sundhedscentret. Ledergruppen består ud over den daglige leder af Sundhedsplejen af yderligere 4 daglige ledere, 3 udviklingskonsulenter og en afdelingsleder for hele Sundhedscentret. Her vil du opleve at være en del af et lederteam, hvor der findes masser af sparring og opbakning, men hvor du også får frihed til at sætte dit ledelsesrum og udvikle dit personlige lederskab.

Hvem er du?
Vi søger en daglig leder med en sundhedsfaglig baggrund og indsigt. Du kan være uddannet sundhedsplejerske eller sygeplejerske, men du kan også have en anden sundhedsfaglig baggrund. Du har en stærk ledelsesidentitet og formår at balancere tydelighed og rammesætning med medarbejderinvolvering. Du har en tværfaglig indsigt og forståelse for Sundhedsplejens samarbejde med aktører i andre afdelinger, både internt i kommunen og eksternt.

Sundhedsplejen består af selvstændige medarbejdere, som er vant til frihed under ansvar. Du skal derfor kunne delegere, men samtidig stå fast på udviklingen af en fælles faglig praksis. Vi søger dig som er systematisk og struktureret. Vi søger dig som brænder for at inspirere og udfordre, og som sætter en ære i at se Sundhedsplejen udvikle sig.

Vi forventer, at du

  • har minimum 2-3 års ledelseserfaring eller flair for ledelse
  • er tydelig, gennemsigtig og tager ansvar. Du har blikket for at lede både op, ud og ned i en politisk styret organisation
  • har ben i næsen, står fast og er vedholdende i modvind
  • ser den enkelte medarbejder og har på samme tid øje for helheden. Du sætter en dyd i at være nærværende og tilgængelig for dine medarbejdere
  • er god til at kommunikere og er bevidst om god og rettidig kommunikation
  • har gode relationelle kompetencer, som du bruger både internt i Sønderborg Kommune med vores kollegaer på de andre områder, men også med eksterne samarbejdspartnere.

Vi søger en daglig leder - gerne med et par års ledererfaring, men vigtigere er den rette personprofil. Vi værdsætter unikke perspektiver, og vi tror på, at den rette personlighed er vigtigere end længden af et CV.

Hvem er vi?
I Sundhedsplejen er der søsat forskellige udviklingstiltag, som du vil skulle fortsætte arbejdet omkring:

  • Vi har et øget fokus på kvalitet i Sundhedsplejens arbejde med skolebørnene, hvor der er mange børn og unge, der har udfordringer
  • Vi er i gang med at implementere forældreuddannelsesforløbet ”COS-P” i samarbejde med Børn- og Unge Rådgivningen
  • Vi har et fokus på at skabe et endnu tættere samarbejde med socialområdet, hvor det tværfaglige samarbejde om socialfaglige problemstillinger skal styrkes
  • Vi har et fokus på, at vores dialog med børn og voksne sker med en sundhedspædagogisk tilgang, og at dialogen tager udgangspunkt i den enkeltes sundhedskompetencer
  • Vi har et fokus på at videreudvikle samarbejdet med Forebyggelsesenheden i forhold til Sundhedscentrets overvægtsindsats.

Organisatorisk er Sundhedsplejen en del af Sundhedscentret i Sønderborg Kommune. Udover Sundhedsplejen rummer Sundhedscentret også Forebyggelsesenheden, Træningsenheden og Kompetencecenter for Hjerneskade, Tandplejen, Ungeteamet og de forebyggende hjemmebesøg. Sundhedscentret er en decentral afdeling i forvaltningen Børn, Uddannelse og Sundhed.

Løn- og ansættelsesvilkår
37-timers stilling med ansættelse fra den 1. juni 2025 eller efter nærmere aftale. Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem den faglige organisation og Sønderborg Kommune. Ansættelsesstedet er Sundhedscentret, Grundtvigs Alle 150, 6400 Sønderborg.

Ansøg stillingen
Ansøgningen sendes elektronisk. Klik på ”send ansøgning” og vedhæft din ansøgning, CV og relevante bilag.

Ansøgningsfristen er onsdag den 2. april 2025. Udvælgelse vil ske fredag den 4. april 2025, og vi forventer at gennemføre første runde af ansættelsessamtaler tirsdag den 8. april 2025. Ved behov forbeholder vi os ret til at indkalde til en 2. samtalerunde torsdag den 10. april 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte

  • Leder af Sundhedscentret, Britt Muurholm Matthiesen, bmma@sonderborg.dk, tlf.: 27 90 66 91
  • Faglig koordinator for Sundhedsplejen, Micha Bauer, meri@sonderborg.dk, tlf.: 27 90 55 66

Video til Sundhedscentret:

https://www.jottacloud.com/s/2427d576a9d091b47449ac328d5dabd2477

Afdeling:

Lokation: Region Syddanmark

Ansøgningsfrist: 02 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sønderborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (02.04.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sønderborg Kommune

Hovedkontor: Rådhustorvet 10, 6400 Sønderborg

Sønderborg Kommune er med godt 76.000 indbyggere landets 16. største kommune. Der er ansat ca. 5.500 medarbejdere til at tage sig af kommunens drift, udvikling og administration.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2761844//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.