Bankrådgiver med fokus på Virksomhedsejere og Private Banking kunder i Silkeborg
Jyske Bank
Trives du med at bevæge dig i krydsfeltet mellem kundens privatøkonomi og deres erhverv, og ser du mulighederne på tværs?
Hvis du gerne vil arbejde med nogle af vores bedste kunder, og engageres du af at levere god rådgivning, hvor kunderne oplever løsningsorienteret og professionelt fokuseret rådgivning – så læs videre.
Vi søger dig, der allerede har erfaring med rådgivning af virksomhedsejere og formuende kunder i tæt samarbejde med erhvervsafdelingen.
Et job med muligheder for spændende faglige opgaver
Du bliver en del af et team med fokus på at levere professionel og personlig rådgivning, og hvor du har interessen i at arbejde med de mere komplekse kunders økonomi indenfor bolig, pension og investering. Du samarbejder med vores erhvervsafdeling om servicering af kunderne og løsninger til dem, da flere af dine kunder er virksomhedsejere og derfor også har et erhvervsengagement.
Du skaber værdi i jobbet, når du;
- Er engageret og går efter forretninger samt har ønsket om at udvikle faglige færdigheder, så du giver kunderne en god oplevelse.
- Sætter en ære i at give kunderne hurtige og kvalificerede svar samt sikrer at deadlines bliver overholdt.
- Viser høj faglighed og støtter vores kunder med at optimere deres økonomi med udgangspunkt i deres bolig og pension.
- Arbejder fokuseret med at skabe relationer til din bestående kundeportefølje og samtidig er god til at danne relationer til potentielle kunder.
- Yde opsøgende og helhedsorienteret rådgivning, primært mod egen kundeportefølje men også nye kunder.
Få støtte fra et godt bagland
Dit vigtigste fokus er altså dine kunder. Derfor har vi både systemer og et servicecenter, der støtter om dit arbejde, så du kan fokusere på det, du er bedst til.
Et attraktivt område med et stort markedspotentiale
Du bliver en del af vores hold i Silkeborg og Ry, hvor vi i alt er omkring 51 engagerede kolleger. Til daglig vil du indgå i et team bestående af 9 private banking / ejerleder rådgivere, der hver dag servicerer en del af privatafdelingens komplekse kunder. Vi er et stort hus med mange gode kollegaer under samme tag, så der er god mulighed for faglig sparring og kollegialt fællesskab. Jyske Bank har en solid produktpalet inden for eksempelvis bolig og investering samt en række strategiske partnerskaber til at understøtte den forretningsmæssige udvikling. Alt dette kan du sætte i spil overfor dine kunder i Silkeborg og omegn.
Lad os høre fra dig
Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte privatkundedirektør Michael Holst eller markedsdirektør Lars Hoffmann.
Du søger jobbet ved at klikke på nedenstående link, hvor du kan sende dit CV og en kort tekst med din motivation for at søge jobbet.
Senior HR Partner Henrik Djernæs vil i samarbejde med Michael og Lars tage sig af din ansøgning. Vi ser frem til at lære dig at kende.
Kom tættere på Jyske Bank-koncernen
Hvis du har interesse i at blive klogere på os, kan vi anbefale dig at besøge vores hjemmeside, Jyske Bank TV eller LinkedIn
Afdeling: Vestergade 8-16 8600 Silkeborg
Lokation: Silkeborg og Ry
Ansøgningsfrist: 13 Apr 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: