Børne- og ungerådgiver til Din Sociale Indgang - Brønshøj-Husum-Vanløse | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Børne- og ungerådgiver til Din Sociale Indgang - Brønshøj-Husum-Vanløse
Vil du arbejde med børn og unge med funktionsnedsættelser og deres familier? Har du både en socialfaglig og en administrativ profil? Så er du måske den medarbejder, vi søger til Din Sociale Indgang Børn – Brønshøj, Husum og Vanløse.
Da vi i Brønshøj, Husum og Vanløse nu får til opgave at behandle sager om handicapkompenserende ydelser, søger vi en medarbejder, der kan behandle ansøgninger og opfølgninger efter Barnets Lov § 86 merudgifter og § 87 tabt arbejdsfortjeneste.
Du vil organisatorisk blive ansat i vores sekretariat, og dine nærmeste kollegaer bliver tre andre dygtige børne- og ungerådgiver, der behandler hele sagsforløbet i sagerne om § 86 merudgifter og § 87 tabt arbejdsfortjeneste.
Om Din Sociale Indgang Børn - Brønshøj, Husum og Vanløse
Din Sociale Indgang Børn, Brønshøj, Husum og Vanløse er en af de fem enheder, som dækker Københavns Kommune. Vi er en velfungerende enhed med medarbejdere med socialfaglig, administrativ, psykologisk og pædagogisk uddannelsesbaggrund.
Vi bestræber os på et godt kollegialt samarbejde, og at det skal være rart at gå på arbejde, også selvom vi ofte har travlt og arbejder med mangeartede problemstillinger.
Vi vægter trivsel på arbejdspladsen højt, hvorfor der skabes rum til sociale stunder såsom mulighed for fælles morgenmad, fælles frokost, yoga, socialt samvær efter arbejde m.m.
Vi lægger vægt på faglig sparring i hverdagen og på, at man åbent kan drøfte, hvis man er i tvivl eller har brug for andres perspektiver på en sag. Vi lægger vægt på, at vi kender hinanden som kolleger til gavn for både trivslen og fagligheden.
Om de handicapkompenserende ydelser
Personkredsen for at modtage tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter er familier med et barn eller ung under 18 år, som har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Familier med et barn med en indgribende og kronisk eller langvarig lidelse er også omfattet personkredsen. Målgruppen er børn og unge mellem 0-18 år.
De fleste af de sager, vi behandler i Din Sociale Indgang Børn – Brønshøj, Husum og Vanløse omhandler børn og unge, der har en autismediagnose, ADHD eller ikke har en diagnose, men alligevel kan være i personkredsen.
Din opgave vil være at behandle ansøgninger og foretage opfølgninger efter Barnets Lov §§ 86 og 87, som omhandler merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste. Vi behandler ligeledes klager og hjemvisninger fra Ankestyrelsen.
Arbejdet med merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste består af at indhente oplysninger til brug for sagsbehandlingen, hvorefter der skal laves en socialfaglig vurdering af, om barnet eller den unge er i personkredsen for at forældrene kan modtage merudgifter eller tabt arbejdsfortjeneste. I den forbindelse skal der også laves en vurdering af, om barnet eller den unge skal inddrages og i hvilken form. Endeligt skal der laves beregningsgrundlag for den ydelse, der bevilges.
Du vil i omkring halvdelen af sagerne have et tæt samarbejde med en fast børne- og ungerådgiver, der varetager den anden del af sagsforløbet vedrørende de støttende indsatser.
Rollen som myndigheds børne- og ungerådgiver
På børne- og ungeområdet er vi hver dag i kontakt med børn, unge og deres familier, som har brug for vores faglige viden og indsats, for at skabe positive forandringer i familiernes liv. For at løse den opgave bruger vi mange forskellige kompetencer – både faglige og personlige.
Vi bestræber os på at være tydelige i vores kommunikation om, hvad der skal ske, og hvad mulighederne er. Vi inddrager barnet og familierne og kommunikerer klart og tydeligt, så de føler sig set og hørt.
Vi lægger vægt på faglig sparring i hverdagen og på, at man åbent kan drøfte, hvis man er i tvivl eller har brug for andres perspektiver på en sag.
Du kommer til at bruge din socialfaglige baggrund, men også din evne til at møde den specifikke familie og det enkelte barn og rumme den situation, de står i. Når familierne med børn og unge med en funktionsnedsættelse kommer til os, er de ofte i sorg eller krise, og der er stort behov for empati, situationsfornemmelse og rummelighed i mødet. Vi møder barnet og familierne med en faglig nysgerrighed i forhold til, hvad vi kan tilbyde, og vi søger proaktivt at tænke i løsninger og muligheder.
Hvem er du?
Du kan være uddannet socialrådgiver/socialformidler, kommunom eller lignende. Det kan også være, at du er kontoruddannet og har relevant erfaring med sagsbehandling fra et tidligere job.
Vi ønsker, at du
- kender til eller evner at sætte dig ind i relevant lovgivning. Du skal have lyst til at have barnet, den unge og familien i fokus.
- trives med sagsbehandling og den matematiske del af arbejdet. Vi har diverse skemaer til at understøtte udregninger, men det er nødvendigt, at du er motiveret for den matematiske del, ligesom du er motiveret for den socialfaglige del.
- kan formidle juridiske afgørelser i et forståeligt sprog på baggrund af et veloplyst grundlag.
- kan lide at samarbejde og har lyst til at dele viden med dine kolleger i hverdagen.
- arbejder selvstændigt, ansvarsbevidst og helhedsorienteret, og du bevarer overblikket i en travl hverdag
Hos os får du
- en spændende og alsidig hverdag med høj grad af indflydelse og ansvar
- dygtige kollegaer i en enhed med et stærkt kollegialt sammenhold, hvor vi spiller hinanden gode
- et hus, som har fokus på faglig og personlig udvikling, på trods af en travl hverdag
- en nærværende og tydelig ledelse, der er opmærksom på den enkeltes trivsel og på at sætte retning, rammer og ambitioner for arbejdet
- mulighed for eksklusiv kantineordning, som tager et stort socialt ansvar, samt massageordning
- mentorordning
Løn- og ansættelsesforhold
Arbejdstiden 37 timer om ugen. Stillingen er fra d. 1. maj 2025 eller snarest muligt derefter.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst for socialrådgivere, socialformidlere, administrativt personale/HK og efter principper om lokal løndannelse.
Vi er beliggende på Brønshøjvej 17, 2700 Brønshøj
Der vil blive indhentet reference fra tidligere ansættelse samt udvidet børne- og straffeattest som led i ansættelsesprocessen
Yderligere oplysninger
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Nanna Lund på 23 74 28 91 eller socialfaglig koordinator Simone Hansen på 30 56 09 57.
Søg via linket senest onsdag d. 16. april 2025
Vi forventer at holde samtaler i uge 18.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: