Test Manager hos CGI - Din Mulighed for at Gøre en Forskel i Sundhedssektoren
CGI Danmark A/S
Category: Testing/Quality Assurance
Main location: Denmark, Aarhus
Position ID: J0225-2198
Employment Type: Full Time
Position Description:
Er du en erfaren Test Manager med en passion for at sikre kvalitet i IT-løsninger? Trives du i en rolle, hvor du kan påvirke fremtiden inden for det danske sundhedsvæsen? Så har vi en udfordrende og spændende mulighed hos CGI, hvor du kan spille en nøglerolle i udviklingen og leverancen af vigtige IT-løsninger i vores Health-division.
CGI er en førende leverandør af IT-løsninger til den offentlige sektor, og vi ønsker at standardisere og optimere testprocesser på tværs af vores Health-forretning. Du vil få en central rolle i at udvikle og implementere teststrategier, sikre kvalitet i leverancer og samarbejde tæt med både team, kunder og underleverandører.
Your future duties and responsibilities:
Hvad er det vi laver
I Health divisionen hos CGI har vi gennem flere årtier leveret, udviklet, driftet og supporteret løsninger til det danske sundhedsvæsen.
Vi er førende på laboratorie systemer til både biokemi og patologi, har et af de bærende systemer til hospitalernes indkøb og logistik samt understøtter en lang række nationale løsninger. Alle systemer er vigtige brikker i det Danske sundhedsvæsens IT-understøttelse.
Teamet du bliver en del af
I Health divisionen er vi et engageret team på over 70 medarbejdere der næsten alle sidder på vores lokation i Aarhus. Vi kommer fra forskellige baggrunde, både inden for IT og det sundhedsfaglige område, og vi værdsætter mangfoldigheden i vores team. Vi har en god dynamik og evner at supplere hinanden, hvilket afspejler sig i vores fælles engagement og samarbejde.
Vi sætter pris på både det faglige og sociale samvær og værner om en åben og respektfuld tone, der giver plads til vores forskelligheder.
Om rollen
Som Test Manager hos CGI vil du være en central figur i vores projekter og udbud inden for sundhedssektoren. Du vil få muligheden for at lede og koordinere testaktiviteter på større IT-kontrakter og være med til at udarbejde strategier, der sikrer en høj kvalitet i vores leverancer. Du vil arbejde tæt sammen med forskellige teams og specialister, for at opnå de bedste resultater. Dine primære ansvarsområder vil blandt andet omfatte:
• Fungere som Test Manager over for kunder, projekter og udbud
• Lede og koordinere testaktiviteter på større IT-kontrakter
• Styring af testautomatisering og eventuelle eksterne test teams
• Udarbejde teststrategier, testplaner og risikovurderinger
• Standardisere test på tværs af CGI’s Health-division
• Samarbejde med produktteams for at sikre kvalitet gennem hele udviklingsforløbet
Required qualifications to be successful in this role:
Vi søger en person med mindst 3-5 års erfaring som Test Manager i større IT-projekter. Du har en relevant test management-certificering, fx ISTQB, og erfaring med IT-leverancer til offentlige kunder og gerne til sundhedssektoren. Det er en fordel, hvis du har kendskab til kontraktstyring, udbud samt erfaring med styring af underleverandører. Du er i stand til at håndtere flere projekter samtidigt og har erfaring med tilbudsskrivning og den efterfølgende projektleverance.
Derfor skal du vælge CGI
Hos CGI er vi stolte af en meget høj medarbejdertilfredshed og vi glæder os over, at vi med vores mange gode tiltag formår at fastholde dygtige og engagerede medarbejdere i virksomheden, i mange år. Vi har fokus på udviklings- og karriereplaner for den enkelte medarbejder. Gennem kontinuerlig dialog sikrer vi, at vores medarbejdere udvikler sig i deres job, med rette certificeringer og kurser, der styrker dem fagligt.
Vores tiltag indebærer også øget fokus på diversitet og et markeds-rettet fokus på at tiltrække flere kvinder IT og til CGI. Fordi vi tror på, at diversitet er med til at skabe en dynamisk arbejdsplads.
Af andre tiltag kan nævnes vores Ungenetvæk og vores Social Club, hvor vi mødes til ikke-faglige arrangementer, spiller padel eller deltager i kulturelle events.
Som medarbejder hos CGI tilbyder vi dig en række forskellige goder heriblandt, 10% i pension, ekstra feriefridage, fritvalgsopsparing samt mulighed for at blive medejer af CGI, gennem vores aktieprogram – det benytter hele 97% af de danske medarbejdere sig af.
Hos CGI ved vi, at der er andet i livet end arbejde. Vi ved at privat- og fritidsliv i høj grad er med til at skabe fornyet energi. Derfor han man som medarbejder i CGI, mulighed for at arbejde med stor fleksibilitet.
CGI er en global IT-konsulentvirksomhed med 90.000 medarbejdere på verdensplan, heraf 400 i Danmark. Vi er kendt for vores høje kundetilfredshed og stærke partnerskaber med både offentlige og private kunder.
Send os dit CV
Lyder det som noget for dig, men har du spørgsmål, før du er klar til at sende os dit CV og din ansøgning, så ræk endelig ud til Hanne Østergaard på telefon +4524960921.
Forudsætning for ansættelse på denne stilling er, at du kan fremvise en ren straffeattest.
Ansøgningsfrist: Da vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt, indkalder vi kandidater i takt med at vi modtager ansøgningerne.
Arbejdssted: Aarhus
Ansættelsestidspunkt: Hurtigst muligt
#LI-SNCE2
Skills:
- Danish
- Test Management
What you can expect from us:
Bliv medejer og vær med til at omsætte viden til handlinger, der gør en forskel
I CGI lægger vi vægt på teamwork, respekt for hinanden og på at skabe en arbejdsplads, hvor vi alle føler os hjemme.
Du kan blive medejer af CGI allerede fra din første arbejdsdag. Vi er sammen om vores succeser, og vi vil give alle medarbejdere muligheden for at tage ansvar og være med til at påvirke den retning, CGI udvikler sig i.
Når du arbejder i CGI, er du med til at udvikle innovative løsninger, der skaber værdi for vores kunder, vores virksomhed og det samfund, vi er en del af.
Du bliver støttet af dygtige ledere, som er oprigtigt interesserede i din trivsel og din udvikling, både personligt og professionelt. Og du får adgang til globale kompetencer med omfattende branchekendskab og dyb teknologisk ekspertise, så du kan fordybe dig og udvide dine horisonter. I CGI kan du skabe din karriere i en bundsolid virksomhed. Vi kalder det "A company built to grow and last.”
Kom og vær en del af CGI - en af verdens største leverandører af konsulentydelser og services inden for it og forretningsrådgivning.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: