Få opslag som dette inden alle andre

Ressourcepædagog til Børnehuset Troldebo

Kalundborg Kommune



VIL DU VÆRE MED TIL AT SÆTTE DIT PRÆG PÅ EN INSTITUTION I RIVENDE UDVIKLING? – VI SØGER EN PÆDAGOG MED SPECIALPÆDAGOGISK VIDEN PÅ 30 TIMER, SOM VIL NETOP DET!
I Børnehuset Troldebo søger vi en pædagog med specialpædagogisk viden til ansættelse som ressourcepædagog pr. 1. maj 2025 eller snarest derefter i en 30 timers stilling (mulighed for flere timer), som vil være medskaber af en udviklende børnekultur og som har lyst til at videreudvikle på den pædagogiske praksis med særligt fokus på vores børn i ressourcepladser.

Børnehuset Troldebo er et børnehus med 12 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn, samt gæstebørn fra dagplejen. Vi ligger i dejlige naturskønne omgivelser, med by og skov som vores naboer. Forældresamarbejdet vægtes højt og vi ser forældrene som aktive medspillere, for at skabe den bedste udvikling hos børnene. Vi arbejder ud fra en anerkendende tilgang og ønsker at skabe en tryg, understøttende og udviklende hverdag for alle vores børn.

I Børnehuset Troldebo arbejder vi ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang til det enkelte barn. Vi arbejder med en tydelig struktur i hverdagen for at sikre genkendelighed for børnene. Hos os ser vi det, som et fælles ansvar at sikre, at alle børn trives, udvikles, dannes og er en del af det store fællesskab.

Vi søger en pædagog med specialpædagogisk viden, der brænder for det praksisnære pædagogiske arbejde og ønsker at være med til at skabe stærke børnefællesskaber. Du skal kunne arbejde systematisk og reflekterende, og have fokus på at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor både børn og voksne trives.

Derudover ser vi gerne, at du:

  • Er uddannet pædagog med erfaring fra 0-6 års området og gerne har specialpædagogisk viden og erfaring.
  • Har stærke relationelle kompetencer og evnen til at samarbejde med mange forskellige mennesker og fagligheder.
  • Er i stand til at arbejde både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger og øvrige faggrupper.
  • Har et ressourceorienteret børnesyn, hvor du ser potentiale i hvert barn og arbejder målrettet på at udvikle det.
  • Trives med en stor grad af selvstændighed og kan planlægge dit arbejde og dine opgaver effektivt.

Vi er en del af dagtilbudsområde Sydøst i Kalundborg kommune, hvor vi har et tæt samarbejde med de øvrige børnehuse. I området arbejder vi sammen om at sikre kvaliteten af arbejdet med børn i dagtilbud efter Kalundborg kommunes retningslinjer og den styrkede læreplan.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst med BUPL.

Har du under 6 års erfaring som pædagog, så er startlønnen i Kalundborg kommune på løntrin 29. Jfr. forhåndaftalen hvor vi forlods giver 3 løntrin på baggrund af grunduddannelsen.

Løntrinene bortfalder når de centrale løntrin for 6 års beskæftigelse opnås.

Hvis du vil vide mere
Yderligere oplysninger kan indhentes hos pædagogisk afdelingsleder Cecilie Lous, tlf. 40 15 74 30. Du er ligeledes velkommen til at søge yderligere information på vores hjemmeside Børnehuset Troldebo

Ansøgning
Ansøgning, cv. samt relevante bilag fremsendes via nedenstående links.

Ansøgningsfristen er den 21. april 2025 kl. 08.00.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt den 21. marts 2025.

Om os
I Kalundborg Kommune er vi optaget af, at vores borgere, virksomheder, foreninger og institutioner får den bedst tænkelige service. Det kan vi kun levere hvis vi har dygtige og motiverede medarbejdere. Derfor er vi dedikeret til at støtte medarbejdernes personlige og faglige udvikling, og sikre en dynamisk og fleksibel arbejdsplads.

Hos os er medarbejderne med til at gøre en forskel hver dag, sammen med ca. 3500 kollegaer. Kalundborg Kommune er placeret i noget af Danmarks smukkeste natur – og er samtidig hjemsted for en række af de industrier der bidrager mest til den danske økonomi – med vægt på biotech- og energiproduktion.
Der bor cirka 49.000 mennesker i Kalundborg Kommune, som også er hjemsted for flere og flere uddannelser, der er med til at understøtte udviklingen i kommunen.

Du kan læse mere om Kalundborg Kommune som arbejdsplads Vores medarbejdere (kalundborg.dk, finde generelle oplysninger om Kalundborg Kommune Go to Kalundborg eller lytte til vores podcast-serie Karriere på Kalundborgsk Podcast (kalundborg.dk)

Vi opfordrer alle uanset baggrund, køn, religion mv. til at søge.

----------

I Kalundborg Kommune har vi en generel politik om indhentning af straffeattest.

Ansatte som i deres ansættelse har adgang til personfølsomme oplysninger, skal have privat MitID, fordi de skal identificere sig med deres private MitID Dette for at efterleve den skærpede lovgivning og derved sikre borgernes tillid til, at alle myndigheder, herunder Kalundborg kommune, behandler personfølsomme oplysninger sikkert.

Lokation:

Jerslev Sjælland

Stillingstype:

Deltid

Ansøgningsfrist:

21. april 2025

Ansættelsesdato:

1. maj 2025

Kontakter:

Cecilie Lous
Pædagogisk afdelingsleder

celo@kalundborg.dk

+45 59 53 46 35

+45 40 15 74 30

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kalundborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (21.04.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kalundborg Kommune

Hovedkontor: Holbækvej 141 B, 4400 Kalundborg

Kalundborg Kommune huser en af Sjællands største industrikoncentrationer uden for København med nogle af Danmarks største energi- og procesvirksomheder. Vi opbygger et banebrydende center for udvikling af avanceret biotek produktion, uddannelse og startups, ligesom den verdenskendte Kalundborg Symbiose ikke bare er et eksempel på fremsynet energieffektiv og bæredygtig produktion, men også et udtryk for en helt særlig måde at tænke cirkulær økonomi på.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2765729//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.