Få opslag som dette inden alle andre

Underviser i økonomi – uddan fremtidens markedsføringsøkonomer

Erhvervsakademi Aarhus



Vil du være med til at udvikle unge mennesker og forme fremtidens medarbejdere? Kan du omsætte økonomisk teori til praksis – og gøre det levende for de studerende?

Her får du frihed til at tilrettelægge din undervisning, tæt samarbejde med erhvervslivet og en hverdag præget af faglig udvikling og engagement. Du behøver ikke undervisererfaring – din erhvervserfaring og lysten til at lære fra dig er vigtigst.

Bliv en del af et ambitiøst fagligt fællesskab
Erhvervsakademi Aarhus er blandt landets største erhvervsakademier, hvor vi uddanner fremtidens specialister inden for bl.a. økonomi, markedsføring og finans. Markedsføringsøkonomuddannelsen er en 2-årig videregående uddannelse, hvor vi kobler teori med praksis i tæt samarbejde med erhvervslivet, så vores studerende er klar til virkeligheden. Her får du en arbejdsplads med faglig sparring, fleksibilitet og høj trivsel.

Du bliver en del af et inspirerende team, hvor vi brænder for at bidrage til det tværfaglige samarbejde med kolleger om udvikling af fag og uddannelsen. Vores omgangstone er uformel og vi har en høj arbejdsglæde, som vi jævnligt måler. Og så møder vi altid nye kolleger med åbenhed og nysgerrighed.

Gør økonomi levende for de studerende
Som underviser på Erhvervsakademi Aarhus får du en central rolle i at klæde de studerende på til at forstå og anvende økonomi i praksis. I tæt samarbejde med dit faglige team udvikler i både fag og undervisningsforløb - men du har frihed til at forme din egen undervisningsstil.

Du får en varieret hverdag, hvor du blandt andet:

  • udvikler, tilrettelægger og gennemfører undervisning i økonomi - erhvervsøkonomi samt mikro- og makroøkonomi - på vores videregående fuldtids- og deltidsuddannelser
  • vejleder og støtter de studerende i deres projekter og opgaver
  • inddrager erhvervslivet aktivt i undervisningen gennem cases, gæsteforelæsere og samarbejdsprojekter
  • bidrager til forsknings- og udviklingsaktiviteter, der styrker både undervisningen og din egen faglighed
  • gennemgår et adjunktforløb, hvor du får en pædagogisk uddannelse og en mentor tilknyttet

Erfaren økonom med lyst til at undervise
Du behøver ikke at have undervist før – det vigtigste er, at du har solid erhvervserfaring inden for økonomi og brænder for at formidle din viden.

Vi forestiller os derudover, at du:

  • har en relevant kandidatuddannelse
  • har flere års erfaring med økonomi – fx budgettering, økonomistyring, regnskab eller lignende
  • er en stærk formidler, der kan gøre komplekse emner forståelige
  • trives med både selvstændigt arbejde og fagligt samarbejde
  • har interesse for at følge med i nye tendenser inden for økonomi

Ansættelse
Der er tale om en fuldtidsstilling. Du bliver ansat som adjunkt/lektor i henhold til stillingsstrukturen for undervisere ved Erhvervsakademier m.fl. Ansættelsen er efter gældende overenskomst mellem AC og Finansministeriet. Til stillingen vil der være knyttet et adjunkt-/lektortillæg, og du har mulighed for at forhandle et personligt kvalifikationstillæg. Der er ligeledes en fordelagtig pensionsordning og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge din arbejdstid.

Vil du være med til at forme fremtidens økonomer?
Så send gerne din ansøgning og CV allerede i dag – vi indkalder løbende til samtaler og tager opslaget ned, når vi har fundet den rette.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelsesleder Pernille Hallum Lykkegaard på 7228 6238 eller pely@eaaa.dk. Læs mere om uddannelserne og Erhvervsakademi Aarhus på eaaa.dk.

Du kan få et indblik i det økonomiske område, som vi arbejder indenfor, her:

Erhvervsøkonomi til Akademiuddannelserne af Lone Hansen m.fl.
Globaløkonomi til marketing og service af Hans Jørgen Biede

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Sønderhøj 30 8260 Viby

Lokation: Sønderhøj 30, 8260 Viby J

Ansøgningsfrist: 14 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Erhvervsakademi Aarhus



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Erhvervsakademi Aarhus

Hovedkontor: Sønderhøj 30, 8260 Viby J

På Erhvervsakademi Aarhus udvikler og gennemfører vi praksisnære videregående uddannelser. Vi er et af landets største erhvervsakademier.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2765789//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.