Få opslag som dette inden alle andre

Bliv kunderådgiver på Kongens Nytorv og få ansvar, indflydelse og et fedt fagligt sparringsmiljø

Sparekassen Kronjylland



Til vores afdeling på Kongens Nytorv i København er vi på udkig efter en rådgiver, der sammen med os vil give privatkunderne økonomisk tryghed, og som vil bidrage med energi, gejst og idéer – både når det kommer til løsninger til kunderne, til opbygningen af en ny kundeportefølje og til hverdagen i afdelingen.

Indflydelse, udvikling og fællesskab
Hos os får du rig mulighed for at udvikle dig både personligt, fagligt og i rollen som kunderådgiver. Det gør du blandt andet ved at blive en del af et inspirerende fagligt miljø i afdelingen. Derudover får du adgang til løbende at bygge videre på din faglighed eksempelvis, hvis du ønsker at specialisere dig yderligere inden for privatområdet. Du får også stor indflydelse på dit job og din kundeportefølje, da du selv skal opbygge porteføljen fra bunden. Du kan derfor se frem til en opsøgende rolle over for nye kunder – samtidig med, at dine kolleger sørger for masser af kundeemner og leads.

Du bliver en del af en nyere afdeling, der slog dørene op for blot et par år siden. Vi har derfor ikke et fastgroet ”plejer” og hilser gode idéer og indflydelse meget velkomment. Da vi samtidig med dig søger en ny erhvervsrådgiver, kommer du med på holdet på et særligt spændende tidspunkt, da vi udvider holdet. Du får rig mulighed for at være med til at gøre afdelingen til en fortsat succes for både kunder, kolleger og Sparekassen og for at gøre endnu flere kunder opmærksomme på det, vi kan i Sparekassen Kronjylland. Alt sammen med gode kolleger omkring dig, som du kan sparre med og være med til at udvikle afdelingen sammen med. Vi har et godt sammenhold og hjælper hinanden i hverdagen.

Sådan bliver du en succes i jobbet:
Efter 100 dage har du taget ansvar for dine opgaver og føler dig godt hjemme i Sparekassen. Det er lykkedes, fordi:

  • Du har gennemgået vores onboardingprogram, hvor du har lært dagligdagen i teamet at kende og deltaget i sammøder og sparring. Med din naturlige lyst til at skabe stærke relationer og resultater er du allerede ved at tage vores koncepter til dig og benytter dem i dit møde med kunderne.
  • Dine kolleger har stor tillid til dig og din faglighed. Det har de blandt andet, fordi du er udadvendt og nysgerrig og ikke holder dig tilbage med at bede om hjælp eller at komme med gode input til teamet. Du er allerede blevet en naturlig del af afdelingens stærke privatteam.
  • Du er god til at åbne døre til nye kunder og finder stor motivation i at være opsøgende og opbygge din egen portefølje fra bunden. Du trives samtidig med at snakke med alle typer privatkunder og er god til at snakke planer og drømme med dem.

Efter et år er du blevet en stærk sparringspartner for kolleger og kunder, og du bidrager til afdelingens høje kundetilfredshed. Det lykkes du om et år særligt godt med, fordi:

  • Du udvider fortsat forretningsgrundlaget i din portefølje både gennem bestående og nye kunder. Du er proaktiv på dit netværk, ligesom du har masser af idéer til, hvor og hvordan vi kan tiltrække endnu flere nye kunder.
  • Du rådgiver og udfordrer selvstændigt dine kunder og har opbygget stærke relationer til dem. Du har opnået kundernes tillid ved at udleve Sparekassens kundeløfter, og fordi du i din rådgivning drives af at se muligheder, finde løsninger og komme hele vejen rundt om kundernes økonomi.
  • Kundetilfredshed står øverst på din dagsorden. For dig er det en særlig god dag, når kunderne oplever, at service eller løsninger er lidt bedre, end de havde forventet.
  • Du er stolt af vores afdeling og bidrager til afdelingens synlighed og gode omdømme. Det gør du blandt andet ved at bidrage ved forskellige aktiviteter og ved at interessere dig for de muligheder, der ligger i vores markedsområde.

Vi bakker op om din succes i jobbet med rig mulighed for vidensdeling, dygtiggørelse og adgang til relevante kurser. Samtidig får du fleksible rammer, da vi ved, at der er andet end jobbet, der fylder i dit liv.

Vi er særligt på udkig efter dig, der:

  • Har en finansiel uddannelse og har lyst til at rådgive privatkunder og give dem økonomisk tryghed
  • Er proaktiv og tilgængelig. Kunderne skal føle sig godt serviceret og opleve, at de hører uopfordret fra os
  • Er en dygtig holdspiller, der bidrager til fællesskabet med faglighed og godt samarbejde

Derudover er det en fordel, hvis du har erfaring med – eller lyst til – at rådgive virksomhedsejere og kan håndtere engelsktalende kunder.

Du bliver en del af landets 10. største pengeinstitut, hvor der venter dig mere end 900 kolleger. Vi er en solid sparekasse i rivende udvikling og med et højt aktivitetsniveau, som giver gode resultater og høj kundetilfredshed. De seneste år har vi eksempelvis åbnet flere nye afdelinger – ikke mindst på Sjælland, ligesom vi ifølge den seneste kundetilfredshedsanalyse fra EPSI har landets mest tilfredse bankkunder - både private og erhverv.

Vi er en stor organisation med mange forskellige jobmuligheder. Får du på den lange bane helt nye interesser, har vi derfor også gode muligheder for at støtte op om dem.

Klar til et nyt spændende skridt i din karriere? Så kom og gør en forskel for kunderne sammen med os!

Søg jobbet

Arbejdssted:
Kongens Nytorv, København K

Se afdelingens team her

Jobtype:
Fuldtid

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og fjerner jobopslaget, når vi har fundet vores nye kollega.

Forventet tiltrædelse:
Efter nærmere aftale.

Flere oplysninger kan du få hos:
Afdelingsdirektør Leif Ramskov Laursen: 22 77 44 77
HR-partner Jens Mølgaard Madsen: 42 13 42 71

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sparekassen Kronjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sparekassen Kronjylland

Hovedkontor: Tronholmen 1, 8960 Randers SØ

Vi er her for at være til gavn og glæde for vores kunder, og vi skal med vores viden og produkter gøre en positiv forskel for kunderne. Samtidig ønsker vi at drive Danmarks bedste pengeinstitut i balance. Det betyder, at Sparekassen altid skal være en rigtig god forretning, der både er kendt for gode finansielle resultater og er respekteret for den måde, som vi driver vores forretning på. En arbejdsplads, som samfundet påskønner, og hvor man som medarbejder er stolt af at arbejde.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2766171//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.