Få opslag som dette inden alle andre

Økonomikonsulent til Frederiksberg Kommune

Moment A/S



Til det specialiserede børneområde søger vi en erfaren økonomikonsulent, der også har høje ambitioner om at skabe de bedste løsninger for kommunens yngste borgere.

Placering: Copenhagen

Jobtype: Permanent employment

Tid: Full time

16-04-2025

Frederiksberg Kommune er kendt for en stærk økonomistyring, hvor der er plads til nytænkning samtidig med at der leveres drift og tæt understøttelse af alle økonomifunktioner i kommunen. Alle økonomifunktioner er samlet i én og samme afdeling, for at der er plads til at videreudvikle økonomistyringen til i endnu højere grad at understøtte institutioner og fagafdelinger, så de fuldt ud kan koncentrere sig om at levere velfærd til kommunens ca. 105.000 borgere.

Bliv en del af et stærkt samarbejdende fællesskab med høj faglighed, og gode muligheder for at lære nyt og udvikle sig.
I dag består økonomiafdelingen af knap 100 medarbejdere, som understøtter forvaltninger og institutioner med økonomistyring, herunder budget- og regnskabsproces, budgetopfølgning, økonomi i sager til politisk behandling og bogholderi mm. Hele økonomiafdelingen bærer præg af et stærkt fagligt samarbejde og et godt socialt fællesskab, som du også vil blive en del af. Du kommer som økonomikonsulent til det specialiserede børneområde til at indgå i økonomienheden Børn og Unge, hvor du får mulighed for at arbejde med økonomistyring på et vigtigt område, der både løser myndighedsopgaver inden for forebyggelse og anbringelse af børn og unge.

Økonomienheden Børn og Unge består af 7 økonomikonsulenter, 1 faglig koordinator og 1 leder, som du vil referere til. Arbejdsmiljøet kendetegnes ved at være uformelt, og i storrumskontoret er der højt til loftet. Kollegaerne imellem er gode til at hjælpe hinanden og der er altid plads til at grine sammen. Til dagligt vil du arbejde særligt tæt sammen med en anden økonomikonsulent fra samme enhed, som også arbejder med det specialiserede børneområde, en faglig koordinator samt to yderligere økonomikonsulenter fra det specialiserede voksenområde. Generelt arbejdes der tæt sammen på tværs af de to områder, da det er med til at sikre et stærkt fagligt samarbejde og gode forudsætninger for videndeling om fælles styringsudfordringer.

Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder:
Dine kerneopgaver, i sammenspil med dine kolleger, vil være at bidrage til budgetoverholdelse, levering af prognosesikkerhed, styringsrelevant ledelsesinformation samt forsat udvikling af styringsværktøjer. Mere konkret dækker dette blandt andet over:

  • Budgetopfølgning, budgetlægning og regnskabsafslutning.
  • Udvikling af økonomiske styringsværktøjer og effektive processer.
  • Udarbejdelse af ledelsesinforation og analyser til beslutningsgrundlag.
  • Identificering og implementering af effektiviseringstiltag.

· Tæt samarbejde og opfølgning med sagsbehandlere og ledere for at sikre økonomisk styring i alle sager.

Der er for nyligt taget et nyt prognoseværktøj i brug, til at understøtte mere præcise prognoser for økonomien på sagsniveau. Samtidig er der fra 2024 ny lovgivning på området (Barnets Lov), der stiller nye krav til kommunerne, og en central opgave bliver derfor at implementere det nye værktøj fuldt ud og prognosticere hvordan den nye lovgivning påvirker økonomien.

Du bidrager med
Til stillingen som økonomikonsulent til det specialiserede børneområde, er vi på udkig efter dig, der er engageret og som har lyst til at indgå i et team, hvor samarbejde, dialog og fælles ansvar for opgaveløsningen går hånd i hånd. Du har en relevant uddannelse inden for økonomi, samfundsfag eller administration, som gerne er kombineret med et par års relevant erfaring med kommunal økonomi på enten det specialiserede børne- eller voksenområde. Dette er dog ikke et krav.

Vigtigst er at du kan arbejde systematisk og databaseret, og som en naturlig forlængelse heraf har du gode kompetencer inden for Excel, da dét er det primære værktøj. Du kan håndtere flere bolde i luften på én gang, og så har du flair for formidling af komplekse problemstillinger på en overskuelig måde, da det er en vigtig del af opgaven i dialog med f.eks. de budgetansvarlige ledere. Derudover kendetegnes du ved at være proaktiv, løsningsorienteret og ansvarsfuld, og du trives i en rolle inden for et område med politisk opmærksomhed.

Du har også mulighed for at blive ansat som økonomikonsulent til det specialiserede voksenområde.
Moment Search & Selection varetager rekrutteringen af Frederiksberg Kommunes nye økonomikonsulent til det specialiserede børneområde. Foruden denne jobmulighed, er der også en ledig stilling som økonomikonsulent til det specialiserede voksenområde. Ønsker du at blive taget i betragtning til denne stilling, bør du oplyse dette i din ansøgning. Du kan læse nærmere om stillingen til det specialiserede voksenområde her.

Vi gennemgår løbende ansøgninger, og når rette kandidat er fundet, tager vi stillingsopslaget ned.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Recruitment Consultant, Kristian Hallas, på krh@moment.dk og tlf. 32266710 eller Senior Recruitment Consultant, Morten Thomsen, på moth@moment.dk og tlf. 31365625.

Apply job

The company
Frederiksberg Kommune er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på historie og klassisk arv, og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden. De er en moderne kommune, der betjener over 104.664 borgere, og er blandt landets mest effektive kommuner med høj borgertilfredshed samt landets næstlaveste skatteprocent. Mere end 6.200 arbejder direkte med børn, unge, voksne og ældre rundt på Frederiksberg Kommunes institutioner, og ca. 600 arbejder på rådhuset med udvikling og administration. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen, og opfordrer derfor alle kvalificerede kandidater til at søge deres stillinger, uanset alder, køn, religion, etnisk tilhørsforhold eller handicap.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Moment A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Moment A/S

Hovedkontor: Vester Farimagsgade 15, 5., 1606 København V

Vi er et vikar- og rekrutteringsbureau, der har vores vikarer i fokus. Vores fornemmeste opgave er at matche dygtige kandidater med attraktive virksomheder – i hele landet. Det har vi gjort siden 1997, og vi er – synes vi selv – rigtig gode til det. Vi har 5 kontorer, tæt på 200 dygtige medarbejdere og sender hver måned mere end 5.000 vikarer og konsulenter i arbejde. Skal vi også hjælpe dig?

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2766458//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.