Projektmedarbejder til grønne spejderprojekter
Dansk Ungdoms Fællesråd
Brænder du for grøn omstilling, og vil du være med til at skabe bæredygtige forandringer gennem spejderlivet? Har du lyst til at arbejde med projekter, hvor børn og unge lærer at fermentere fødevarer, dyrke haver og udvikle nye bæredygtige friluftsaktiviteter? Så er dette jobbet for dig.
Ansøgningsfrist
24-03-2025
Lokation
Arsenalvej 10, 1436 København
Det Danske Spejderkorps søger en projektmedarbejder til vores Kommunikations- og Relevansteam. Du vil blive en del af et inspirerende miljø, hvor vi arbejder for at gøre spejderlivet endnu mere relevant og bæredygtigt.
I denne rolle skal du være med til at omsætte fondsfinansierede projekter fra idé og vision til konkrete aktiviteter, der gør en forskel for børn og unge. Du vil arbejde tæt sammen med projektledere, frivillige og eksterne samarbejdspartnere for at sikre, at projekterne bliver realiseret og skaber værdi lokalt i spejdergrupperne. Det indebærer både praktisk planlægning, koordinering med relevante aktører og formidling af de erfaringer og resultater, der opstår undervejs.
Som projektmedarbejder vil du arbejde med to spændende projekter:
- Mad og mikroorganismer: Hjælp spejdere på tværs af spejderkorpsene med at udvikle deres egne fødevareingredienser ved hjælp af bakterier og svampe. Du vil samarbejde med en projektleder og eksterne partnere som DTU, Hotel- og Restaurantskolen og Haver til Maver.
- Nye friluftsaktiviteter: Støt spejdergrupper i hele landet i at skabe bæredygtige aktiviteter på eller ved deres spejdergrund – fx køkkenhaver, havhaver, reparationskasser eller plantning af hjemmehørende planter. Her samarbejder du også med projektlederen.
Vi søger dig, der:
- Har lyst til at eksekvere projekter og se konkrete aktiviteter lykkes.
- Brænder for grøn omstilling og bæredygtige løsninger – og ikke mindst for at inspirere børn og unge til handling.
- Trives med at arbejde med frivillige og kan motivere dem til at engagere sig.
- Har erfaring med projektledelse – også gerne i en frivillig kontekst.
- Har erfaring med fx frivilligt arbejde, madproduktion, fermentering, projektstyring, iværksætteri, friluftsliv eller naturgenopretning er en fordel, men ikke et krav.
Vi tilbyder:
- En unik mulighed for at arbejde med bæredygtige projekter i en af Danmarks største børne- og ungdomsorganisationer.
- Et stærkt fællesskab af ansatte og frivillige, der brænder for at gøre en forskel.
- Muligheden for at samarbejde med både børn, spejderledere og førende eksperter og organisationer inden for bæredygtighed og grøn omstilling.
Stillingen er en projektansættelse på to år med opstart hurtigst muligt. I stillingen må der forventes noget aften- og weekendarbejde, da vi samarbejder med frivillige, der ofte har studie eller arbejde i dagtimerne.
Ansøgningsfrist: 24. marts 2025 kl. 12.00.
Samtaler: Afholdes torsdag den 27. marts 2025.
Ansøgning og CV sendes til job@dds.dk. For spørgsmål kontakt kommunikationschef Peter Tranevig på pt@dds.dk eller 2329 3362 eller projektleder Tobias Lau på tol@dds.dk eller
8188 4281.
Bliv en del af en bevægelse, der gør en forskel for både børn, unge og vores fælles fremtid.
Opslaget kan også findes her:
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: