Få opslag som dette inden alle andre

Professor i slagtøj

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium



Det Kongelige Danske Musikkonservatorium opslår en stilling som professor i slagtøj til besættelse med tiltrædelse den 1. september 2025.

Stillingen
Den kommende professor skal varetage uddannelsen af slagtøjsspillere indtil det højeste solistiske niveau. Det forudsættes, at professoren i et tæt samarbejde med de øvrige undervisere i faggruppen, ledelsen og administrationen medvirker aktivt til at udvikle slagtøjsuddannelsen. Dette gælder ikke alene uddannelsernes solistiske elementer, men alle dele, som sigter mod at fremme de studerendes muligheder for at honorere arbejdsmarkedets forskellige krav om specialisering inden for orkestermusik, kammermusik, tidlig og ny musik, musikpædagogik, formidling, projektudvikling m.v.

Det forventes, at professoren påtager sig ansvaret for den faglige ledelse af slagtøjsfagområdet og deltager i faggruppens arbejde med orkesteruddannelsen og i konservatoriets udvikling som helhed. Det er afgørende, at de studerende forberedes både kunstnerisk, kreativt og innovativt til fremtidens musikliv, der er i forandring og udvikling.

Stillingen omfatter tillige studieadministrative forpligtelser i forbindelse med tilrettelæggelsen af og medvirken ved undervisning, eksaminer, optagelsesprøver, møder m.v. Desuden omfatter stillingen varetagelse af konservatoriets store slagtøjsinstrumentarium, herunder tilsyn og vedligehold. Stillingens indhold af kunstnerisk udviklingsvirksomhed (KUV) og pædagogisk udviklingsvirksomhed (PUV) samt eventuelle andre kunstneriske projekter aftales nærmere.

Kvalifikationer
Der foretages en vurdering af ansøgernes kvalifikationer, hvori der lægges vægt på:

  • Omfattende kunstnerisk virke som slagtøjsspiller på internationalt niveau
  • Omfattende undervisningserfaring med uddannelse af slagtøjsspillere indtil det højeste niveau (solistklassen)
  • Kunstnerisk og/eller pædagogisk udviklingsvirksomhed eller tilsvarende virksomhed på internationalt niveau
  • Orkestererfaring og/eller indgående kendskab til de vilkår, der gælder for et professionelt virke i symfoniorkester
  • Erfaring med tilsyn og vedligeholdelse af et større slagtøjsinstrumentarium
  • Evne til at samarbejde med andre personalegrupper
  • Evt. studieadministrativ erfaring

Motiveret ansøgning, CV, eksamensbeviser, materialer vedrørende kunstnerisk virksomhed, kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed samt undervisning, som ansøgeren ønsker skal indgå i bedømmelsen, indsendes elektronisk. Evt. indspilninger kan samles på en playliste. Den samlede ansøgning skal belyse og dokumentere kvalifikationskravene til stillingen samt indeholde en nærmere redegørelse for, hvilke personlige og faglige mål ansøgeren har for varetagelse af stillingen. Forslag til konkrete projekter inden for KUV og PUV kan medsendes. Der kan forventes afholdt undervisningsprøve i forbindelse med kvalifikationsbedømmelsen.

Konservatoriet er en højere videregående kunstnerisk uddannelsesinstitution med international profil, hvor det er naturligt, at alle ansatte også kan varetage undervisning på engelsk. Vi betragter forskellighed som en ressource opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Anden beskæftigelse vil være muligt i det omfang, at det er foreneligt med ansættelsen på DKDM.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen besættes på overenskomstvilkår og er klassificeret i lønramme 37, hvor lønnen pr. 1. april 2024 udgør 639.938,00 kr. årligt på fuld tid. Hertil kommer pensionsbidrag og evt. personligt tillæg.

Stillingens ansættelsesgrad fastsættes på baggrund af aftale om undervisning og øvrige opgaver i studieåret. Ansættelsen er tidsbegrænset til en periode på fem år med mulighed for forlængelse i op til tre år. Ansættelse sker i henhold til Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 1123 af 22. august 2018 om ansættelse af kunstnerisk/videnskabeligt personale ved visse uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet. Der henvises i øvrigt til cirkulære om Stillingsstruktur for kunstnerisk/videnskabeligt personale ved musikkonservatorier under Kulturministeriet.

Nærmere oplysninger om ansættelsesvilkår kan fås ved henvendelse til rektor for Det Kongelige Danske Musikkonservatorium på rektor@dkdm.dk.

Ansøgning skal være konservatoriet i hænde senest tirsdag den 8. april 2025 kl.12.00.

Afdeling: Rosenørns Allé 22 1970 Frederiksberg C

Ansøgningsfrist: 08 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Kongelige Danske Musikkonservatorium



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (08.04.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Kongelige Danske Musikkonservatorium

Hovedkontor: Rosenørns Alle 22, 1970 Frederiksberg

Det Kongelige Danske Musikkonservatorium er et kraftcenter i det klassiske musikliv, der står for det højeste internationale niveau og måler sig og samarbejder med en række af de bedste konservatorier i verden. Her udbydes de højeste uddannelser inden for musik og musikpædagogik varetaget af et lærerkorps, der rummer en række af musikkens helt store navne, herunder mange internationale kapaciteter, der bl.a. er tilknyttet som gæstelærere. Uddannelsesmiljøet er meget internationalt og præget af et sundt konkurrencebetonet samspil mellem de studerende, danske såvel som internationale.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2766604//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.