Få opslag som dette inden alle andre

Nyoprettet stilling som økonomichef i Væksthuset

Væksthuset



I Væksthuset har vi brug for at styrke vores strategiske økonomistyring. Derfor leder vi efter en fagligt velfunderet økonomichef, som har lyst til at arbejde i en mellemstor socialøkonomisk virksomhed, der i mange år har været en væsentlig aktør på det beskæftigelsesfaglige felt.

SOM ØKONOMICHEF I VÆKSTHUSET…
Skal du være garant for en bæredygtig økonomi i virksomheden. Du får ansvar for at udvikle og implementere økonomiske styringsværktøjer som forecasts, business cases, analyser og datadrevet ledelsesinformation, der samlet set skal sikre overblik og tryghed for alle beslutningstagere – både bestyrelse, direktion og afdelingschefer. Du indgår i Væksthuset ledelse og deltager i både strategiudvikling, beslutningsprocesser, herunder udbud, samt implementering.

Vi forventer, at du kan stå i spidsen for at optimere vores økonomiske processer ved både at identificere muligheder og sikre en god implementering af kommende digitale projekter.

Du får en nøgleposition i virksomheden med reference til direktionen og samarbejder på tværs af hele organisationen.

Vores økonomiafdeling, som du får ansvar for, består af en regnskabsansvarlig og et administrativt team med 4 medarbejdere.

Der er tale om en nyoprettet stilling, så du har mulighed for at sætte dit eget præg.

VI ØNSKER OS, AT DU HAR EN KOMBINATION AF FØLGENDE

  • Relevant uddannelsesbaggrund – fx cand.merc. eller cand.polit/oecon
  • +5 års erfaring som økonomichef/controller
  • Stærk i Excel og erfaring med ERP-systemer (Vi bruger Business Central)
  • Gerne erfaring med Power BI eller tilsvarende front end værktøj
  • Have stærke projektlederegenskaber, gerne indenfor IT
  • Gode kommunikations- og samarbejdsevner og respekt for andre fagligheder- særligt de humanistiske, som hellere kommunikerer i ord end tal
  • Lyst til at arbejde i en værdidrevet organisation

VI TILBYDER

  • Et job der giver mening både i forhold til spændende arbejdsopgaver med faglige udfordringer, og fordi vi sammen arbejder for at hjælpe andre
  • En fleksibel arbejdsplads, hvor der er plads til det enkelte menneske og individuelle behov
  • I Væksthuset er vi ambitiøse, selvom omgangsformen er empatisk og uformel med plads til personlighed og skæve indslag. Vi har til huse i Københavns Nordvest kvarter i lyse nyrenoverede lokaler

LIDT OM OS
I Væksthuset arbejder vi for, at alle mennesker bliver en del af et fællesskab. Vi arbejder tæt sammen med ledige med fysisk, psykisk, kognitiv og/eller social funktionsnedsættelse om at skabe de muligheder, der hjælper dem i uddannelse eller job. Det gør vi for eksempel ved at koordinere og udføre beskæftigelsesrettede, sundheds- og socialfaglige indsatser i samarbejde med jobcentre.

Væksthuset er en erhvervsdrivende fond. Vi investerer vores økonomiske overskud i ambitiøs forskning, partnerskaber, udvikling, formidling og kompetenceudvikling med det formål at skærpe beskæftigelsesfagligheden i Danmark, så flere mennesker kommer i job eller uddannelse.

Vi baserer vores arbejde på et solidt vidensgrundlag fra både forskning og praksis, da Væksthuset består af tre enheder:

  • Væksthuset Beskæftigelse - hjælper mennesker i job og uddannelse
  • Væksthuset Forskning - forsker i beskæftigelsesområdet
  • Væksthuset Kompetence - udvikler beskæftigelsesfagligheden via kurser, uddannelser og organisationsudvikling

ANSØGNING
Ansøgningsfrist: 6. april 2025

Har du brug for yderligere oplysninger: Kig nærmere på vores hjemmeside www.vaeksthus.dk. Hvis du har brug for at tale med en, inden du sender din ansøgning, kan du ringe til vores sekretariatschef Mette Thyssen Tlf. 21695277.

MANGFOLDIGHED I VÆKSTHUSET
Vi arbejder bevidst og målrettet med at have en medarbejdergruppe, som samlet set byder på et bredt udvalg af faglige og personlige kompetencer, erfaringer og kvalifikationer. Derfor opfordrer vi alle - uanset køn, alder, uddannelse og etnisk baggrund - til at søge.

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Fuldtid

Arbejdsdage:
Dag

Branche:
Økonomi

Type / niveau:
Chef

Stillingstyper:
Afdelingschef

Ansøgningsfrist:
06-04-2025

Tiltrædelse:
Snarest muligt

Arbejdssted:
København NV

Yderligere oplysninger fås hos:
Mette Thyssen
Mobil: +45 21695277

Hjemmeside:
http://www.vaeksthuset.dk

Kontoradresse:
Thoravej 26 2400 København NV

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Væksthuset



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (06.04.2025)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Væksthuset

Hovedkontor: Sundholmsvej 34, 1., 2300 København S

Væksthuset er en socialøkonomisk virksomhed og en erhvervsdrivende fond, der er sat i verden for at hjælpe ledige i udsatte positioner i job og uddannelse.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2767938//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.