TILBUDSBEREGNER / KALKULATØR til Entreprenørfirmaet SEJER PEDERSEN A/S
HR navigator
Er du vores nye Tilbudsberegner?
Entreprenørfirmaet Sejer Pedersen A/S er en af Danmarks førende og mest professionelle anlægsentreprenører med over 35 års erfaring i komplekse byggeprojekter. Sammen med ca.130 dedikerede ansatte løses store som små entreprenøropgaver i hele landet. Virksomheden vækster og søger derfor en kompetent og dygtig tilbudsberegner til en nyoprettet stilling til at indgå i salgsteamet i hovedkvarteret i Vildbjerg.
Vil du med på holdet?
Jobbet
Som tilbudsberegner vil du indgå i et dedikeret team med reference til Salgs- og Økonomichefen.
Du vil blive ansvarlig for følgende opgaver:
- Opsøgning af tilbudsgivning iht. firmaets målsætning.
- Gennemgang af udbudsmateriale og sikring af, at tilbuddet afspejler beskrivelser og tegninger.
- Udarbejdelse af tilbud og løbende opfølgning på afgivne tilbud.
- Ansvar for mængdeberegning og færdigudarbejdelse af tilbud med tilhørende forudsætninger.
- Indhente tilbud fra underentreprenører og leverandører samt udarbejde underentreprenør- og leverandørkontrakter.
- Sikre en effektiv sagsoverdragelse til projektlederen
- Vedligeholdelse af kundekontakt til hoved- og underentreprenører.
- Aktiv deltagelse i sagsøkonomier og løbende opdatering af markedspriser.
Din baggrund og erfaring
Som tilbudsberegner hos Sejer Pedersen A/S forventer vi, at du har:
- Relevant teknisk baggrund som bygningskonstruktør eller lignende.
- Erfaring som tilbudsberegner eller kalkulatør, gerne fra bygge- eller entreprenørbranchen.
- Erfaring med mængdeopmåling, kalkulation og udarbejdelse af tilbud.
- Kendskab til kalkulations- og mængdeopmålingsprogrammer herunder Bluebeam samt Officepakken.
- Gode kommunikations- og samarbejdsevner – du vil arbejde tæt sammen med både interne og eksterne parter.
- Evnen til at arbejde struktureret og selvstændigt, samtidig med at du overholder deadlines.
- Kendskab til markedspriser og evnen til at følge udviklingen på området.
- En proaktiv og løsningsorienteret tilgang til opgaverne.
Du tilbydes
=> Et afvekslende og udfordrende job med mange interessante opgaver.
=> At blive en del af et team af kompetente og engagerede kollegaer, hvor sparring og humor er en del af hverdagen.
=> Et arbejde i en virksomhed i vækst med styr på økonomien, et godt arbejdsmiljø og gode udviklingsmuligheder.
=> Løn- og ansættelsesvilkår på markeds niveau.
Ansøgningsfrist
Hurtigst mulig. Vi holder samtaler løbende og stillingsopslaget vil blive lukket, når vi har fundet den rette kandidat.
Rekruttering
HRnavigator varetager rekrutteringsprocessen for Entreprenørfirmaet Sejer Pedersen A/S. Send din ansøgning og CV ved at trykke ”Søg nu”.
Vi behandler alle ansøgninger løbende og fortroligt. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Partner Pia Foged, HRnavigator + 45 5140 9226, pf@hrnavigator.dk
PS. Din ansøgning er først gået igennem, når du har modtaget en kvittering på mail.
Sejer Pedersen som arbejdsplads
Virksomheden blev stiftet af Sejer Pedersen i 1986 og har hovedsæde i Vildbjerg samt kontor i Ballerup. Hos Sejer Pedersen er der mere end 130 kompetente medarbejdere fordelt på anlægsstruktører, håndværkere, ingeniører, projektledere, bygningskonstruktører og administrativt personale, der alle brænder for deres arbejde.
Medarbejderne bliver (heldigvis) hængende i lang tid. Det giver ro og erfaring, et bedre resultat og en god arbejdsplads for dig. Arbejdsmiljøet er præget af en uformel omgangstone, handlekraft og godt humør. Der er fokus på løbende at supplere medarbejdernes erfaring med ny viden gennem uddannelse. Det sikrer, at virksomheden hele tiden udvikler sig fagligt.
Vil du vide lidt mere om hvordan det er arbejde hos Sejer Pedersen A/S, så læs mere og se denne film her.
Om HR navigator
HR navigator arbejder målrettet med ansættelse af specialister på forskellige niveauer samt mellem- og topledere til erhvervslivet og den offentlige sektor. Vores arbejde består i at være kritiske og samtidig være imødekommende overfor kandidaten. Vi sikrer en veldokumenteret vurdering og en klar anbefaling af kandidatens styrker og begrænsninger, udfordringer og muligheder i forhold til virksomhedens situation.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: