Socialpædagog
Diakonissestiftelsen
Socialpædagog søges til botilbud - Momentet i Gentofte
Vil du være med til at udvikle Diakonissestiftelsens socialpsykiatriske tilbud?
Vi søger to socialpædagoger til vores skønne botilbud, Momentet, til faste fuldtidsstillinger med ansættelse den 1. maj 2025.
Hvem er vi?
Momentet er et helhedsorienteret og fleksibelt tilbud til unge voksne i alderen 18-35 år. Tilbuddet rummer 19 midlertidige §107-pladser for unge voksne med psykosociale udfordringer, som har komplekse problemstillinger og et moderat til svært støttebehov. Du vil få stor mulighed for at præge og udvikle tilbuddet med udgangspunkt i borgernes behov.
Vi tilbyder psykosociale indsatser, der styrker vores beboere til at leve et godt, selvstændigt og meningsfuldt liv.
Vi tager udgangspunkt i recovery-orienteret rehabilitering og søger medarbejdere, som er motiverede for at skabe virkningsfulde rammer og indsatser, der gør en positiv forskel for vores beboere.
Som socialpædagog hos os bliver du en del af botilbuddets team, der samarbejder med beboerne om deres mål for fremtiden.
Momentet er forankret i Diakonissestiftelsens mangeårige erfaring inden for omsorg, pleje og socialt arbejde. Vores indsats bygger på fem kerneværdier: medmenneskelighed, ordentlighed, faglighed, synergi og nytænkning. Høj kvalitet, pålidelighed og tværfaglig innovation står centralt i vores tilbud, og vi lægger vægt på at yde den bedst mulige pleje, omsorg og støtte til alle, der har brug for det.
Momentet har personale døgnet rundt. Derfor vil du få dag- og aftenarbejde samt arbejde hver tredje weekend.
Hvad tilbyder vi?
Som medarbejder hos os bliver du en del af:
- En dygtig, tværfaglig og engageret personalegruppe, der løser en samfundsmæssig værdifuld opgave.
- En arbejdsplads med en ambitiøs ledelse, der har fokus på kerneopgaven, fællesskabet og et godt arbejdsmiljø.
- En arbejdsplads, der kendetegnes ved høj faglighed og kvalitet.
- En dagligdag med stor indflydelse på opgaveløsning samt metode- og kompetenceudvikling.
Hvem søger vi?
Vi søger to stabile, uddannede socialpædagoger, som:
- Har erfaring med målgruppen, særligt med spiseforstyrrelser, selvskade, personlighedsforstyrrelser og andre ungeproblematikker.
- Har kendskab til ICM (Intensive Case Management) og recovery-orienteret rehabilitering – en fordel, men ikke et krav.
- Kan samarbejde med beboerne om bo-træning/ADL og indsatsplaner.
- Kan indgå i praktiske opgaver med og uden beboere.
- Kan motivere og skabe borgerrettede resultater.
- Har kendskab til medicinhåndtering – en fordel, men ikke et krav.
- Kan arbejde selvstændigt, ansvarligt og samtidig indgå i et team.
- Kan dokumentere skriftligt i relation til borgeren – gerne i Sensum One.
- Gerne har erfaring med myndighedssamarbejde på det specialiseret voksenområde, herunder VUM 2.0.
- Har kørekort til almindelig bil.
Lidt om dig:
Vi lægger vægt på, at du er fagligt kreativ, opfindsom, metodestærk og har gode relationelle kompetencer. Du er vedholdende, initiativrig og opsøgende og kan igangsætte fællesaktiviteter for beboerne.
Som person er du også stærk i kommunikation og formidling med godt humør og et positivt sind.
Det praktiske:
Du er velkommen til at kontakte leder Thomas Hald Petersen på tope@diakonissen.dk eller souschef Anette Kjærgaard Frandsen på akfr@diakonissen.dk, hvis du ønsker at vide mere om stillingen.
Vi indkalder løbende til samtaler.
Ansøg her
Ansøg her
Kontakt os:
Momentet
Mitchellsstræde 3
2820 Gentofte
Thomas Hald Petersen
Leder
21 33 24 01
tope@diakonissen.dk
Ansøg her
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: