Få opslag som dette inden alle andre

DGI Storkøbenhavn søger en studiepraktikant til idræts- og foreningsaktiviteter

DGI - landskontor



Vil du være med til at gøre idrætsforeningerne i Storkøbenhavn endnu mere attraktive?
Så er du vores nye praktikant i Idrætsteamet. Praktikperioden er fra omkring 1. september 2025 til 31. januar 2026.

I vores team arbejder vi med foreninger og aktiviteter i gymnastik, svømning, fodbold, skydning, badminton, cykling og fitness i Storkøbenhavn. Vi arbejder med idræt både for børn, unge, voksne og seniorer.

Om studiepraktikstillingen/virksomhedsprojektet
Som studiepraktikant i Idrætsteamet vil du blive en del af et hold med ca. otte dedikerede idrætskonsulenter og to studentermedhjælpere. Vi arbejder med idrætsaktiviteter for forskellige målgrupper, uddanner trænere og foreningsledere og afvikler stævner og events. Vi bidrager til udvikling af vores idrætsforeninger med det formål at skabe mere breddeidræt for alle og for at skabe større og stærkere foreninger i Storkøbenhavn. Vores arbejde med foreningsudvikling er procesorienteret og tager udgangspunkt i foreningernes behov og ønsker.

Som studiepraktikant vil dine arbejdsopgaver både være indenfor kommunikation, konceptudvikling, mindre projektopgaver, planlægning og koordinering. Der vil også være mulighed for at løse enkelte opgaver som instruktør afhængigt af dine idrætskompetencer.

I din praktikperiode kan du forvente at skulle arbejde med flere af følgende opgaver:

  • Projektet Aktive Fællesskaber i Nye Bydele, hvor vi skaber øget foreningsaktivitet omkring tre skoler i Københavns nye bydele
  • Planlægning, udbud og afvikling af arrangementer og kurser i forskellige idrætter
  • Desk research og mindre evalueringsopgaver bl.a. evaluering af arrangementer og kurser
  • Kommunikation og SoMe, grafisk udvikling, blandt andet i Canva
  • Læring og videndeling på tværs af idrætter
  • Evt. fundraising og projektudvikling

Der vil være en række konkrete opgaver, som du skal løse. Sammen vil vi også finde en lidt større opgave eller et ansvarsområde, der passer til dine færdigheder og interesser, og som du vil få mulighed for at udvikle i løbet af din praktiktid hos os.

Du vil komme til at indgå i et fællesskab med husets øvrige praktikanter, og der vil også være enkelte opgaver på tværs af huset, som I vil skulle løse sammen. Du vil også skulle deltage på en række møder internt i huset og med idrætsforeningerne.

Om dig
Din uddannelse er ikke afgørende, men vi forventer et stort engagement for idrætten i Storkøbenhavn. Du kan være idrætsstuderende, men dette er ikke et krav. Det er en fordel, hvis du selv har erfaring fra en idrætsforening som frivillig, træner eller lignende.

Vi lægger vægt på gode samarbejdskompetencer, da du vil få en bred kontaktflade både i huset, men også til foreningskontakter ud af huset. Du skal kunne arbejde struktureret, være initiativrig, og have mod på at påtage dig ansvar og sige til og fra ift. opgavemængden og dine faglige interesser.

Om DGI Storkøbenhavn
DGI Storkøbenhavn er idrætsforeningernes udviklingshus. Som foreningsidrættens udviklingshus brænder vi for at skabe stærke, lokale idrætsfællesskaber. Vi samarbejder med alle typer af idrætsforeninger om bl.a. rekruttering af frivillige, facilitetsbehov, aktivitetsudvikling, foreningsdannelse, social inklusion, markedsføring, skolesamarbejder og eventafvikling.

Vi dækker 11 kommuner og repræsenterer over 625 idrætsforeninger med i alt 276.000 medlemmer. Vores mission er at styrke idrætsforeningerne i en by, der konstant udvikler sig.

Vi er ca. 60 ansatte og har hovedkontor i Vesterbrogade 6D tæt på Københavns Hovedbanegård.

Ansøgningsfrist og samtaler
Send din skriftlige ansøgning seneste d. 18. maj via den elektronisk ansøgningsformular. Der afholdes samtaler løbende med udvalgte kandidater dog senest i uge 22. Tidspunktet aftales direkte med ansøgeren. Opslaget vil blive fjernet, når der er fundet en praktikant.

Spørgsmål og mere information
Spørgsmål kan stilles til Idrætskonsulent Sofie Hemmingsen 24 25 46 71, som også er praktikvært.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DGI - landskontor



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 18.05.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DGI - landskontor

Hovedkontor: Vingstedvej 27, 7182 Bredsten

DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Sammen med de lokale idrætsforeninger udvikler vi koncepter og aktiviteter, der tager udgangspunkt i dine behov og muligheder. Det gør vi, fordi vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2772834//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.