Få opslag som dette inden alle andre

Er du vores nye Digital Marketing Officer?

Læger Uden Grænser / Médecins Sans Frontières



Vil du bruge din ekspertise indenfor digital markedsføring til at gøre en forskel for verdens mest udsatte mennesker? Brænder du for at skabe effektfuld digital markedsføring ved at kombinere eksekvering og data med strategi? Har du erfaring med at sikre den bedst mulige performance på forskellige digitale platforme? Elsker du derudover at nørde data og grafer og ”skrue på knapperne” undervejs i en kampagne for at optimere resultaterne, så er du måske vores nye Digital Marketing Officer.

Hos Læger uden Grænser søger vi en ny kollega med stærke kompetencer inden for digital marketing til vores fundraising-afdeling. Du bliver ansvarlig for håndtering og optimering af vores digitale markedsføring og dermed sikre indtægter til vores arbejde.

Stillingen er en fuldtidsstilling med stor fleksibilitet i, hvordan du tilrettelægger dit arbejde, herunder mulighed for både hjemmearbejdsdage og daglig gang på vores kontor på Amager i København.

Dine arbejdsopgaver spænder primært over løbende digitale opgaver samt af opgaver af mere strategisk karakter, såsom idéudvikling og sparring i forbindelse med digitale kampagner.

Dine ansvarsområder:
• Planlægning, eksekvering og optimering af digitale marketingkampagner på tværs af sociale medier, søgemaskiner, display, videoannoncering, native og andre digitale kanaler i samarbejde med mediabureau, indholdsproducenter og kampagneteam.

• Hands-on opsætning, eksekvering og optimering af betalte digitale kampagner på sociale medier (primært Meta) samt løbende performancejusteringer for at maksimere resultater.

• Styring og optimering af betalte annonceaktiviteter på Google Ads og Bing Ads i samarbejde med ekstern partner.

• Overvågning, analyse og justering af kampagner baseret på dataindsigter for at sikre maksimal performance og ROI.

• Løbende udvikling af vores brug af digitale kanaler samt test af nye muligheder inden for digital annoncering.

• Initiering og implementering af lead genererende aktiviteter.

• Sikre korrekt tracking, datamåling og rapportering af alle kampagneaktiviteter via relevante analyse- og trackingværktøjer.

• Projektkoordinering af digitale kampagner i afdelingen.

Vi forestiller os, at du har mindst 3 års erfaring og en baggrund i bureauverdenen (digitalt eller mediabureau) eller fra en lignende stilling.
Vi leder efter en person, der:
• Har indgående erfaring med betalt annoncering på sociale platforme samt Google/Bing Ads, herunder evnen til at håndtere kampagner selvstændigt.

• Har et solidt kendskab til de forskellige annonceformater på tværs af kanaler og forstår, hvilke formål de bedst anvendes til – hvad enten det drejer sig om trafik, konverteringer, lead generering eller brand awareness.

• Har godt kendskab til øvrige digitale kanaler i markedet og en kreativ tilgang til, hvordan de kan bruges til at løfte vores synlighed og indtægter.

• Har kendskab til digital lead generering.

• Tænker resultatorienteret med fokus på indtægtsøgning. Du mestrer de digitale nøglemetrikker og kan bruge dem til at evaluere og optimere marketingkampagner effektivt.

• Forstår at optimere performance af digitale aktiviteter løbende ved test og evaluering af data.

Vi forestiller os, at du har indgående kendskab til
• Meta Business Manager.

• Google produkter (Google Ads, Google Analytics, Tagmanager).

• Excel.

• LinkedIn Campaign Manager.

Vi tilbyder:
• Store udfordringer og gode udviklingsmuligheder.

• En høj grad af fleksibilitet og selvbestemmelse i forhold til, hvordan du bedst tilrettelægger din arbejdstid og dine opgaver.

• Et job med en masse variation i opgaverne.

• Et godt kollegialt samarbejde internt i fundraising-afdelingen og på tværs af kontoret.

• At du bliver en del af en organisation i en spændende udvikling i Danmark og med mulighed for samarbejde på tværs af Læger uden Grænsers kontorer i Norden og globalt.

• En arbejdsplads, hvor trivsel og arbejdsglæde har høj prioritet, samtidig med at vi knokler for at levere de bedst mulige resultater til gavn for patienterne.

Du vil referere til vores Brand & Campaign Manager, Annette Milner. Stillingen er placeret i vores Acquisition & Outreach team, hvor ansvaret for vores kampagner ligger, men du kommer til at arbejde tværfagligt med både vores kommunikationsafdeling og den øvrige fundraising-afdeling.

Hvis du har nogen spørgsmål til stillingen kan du kontakte Brand & Campaign Manager, Annette Milner på anm@copenhagen.msf.org.

Vi har kontor på Strandlodsvej 44, 2300 København S.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Læger uden Grænser er meget omkostningsbevidste og ikke lønførende. Dine løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i forhold til Læger uden Grænsers gældende lønramme.
Ansøgning:
Send din ansøgning og CV ved at trykke på ”apply” knappen her på siden, senest søndag d. 13 April 2025.
Ønsket tiltrædelse er snarest muligt.
Ansøgningsfrist / Application Deadline: søndag d. 13 April 2025.
Om Læger uden Grænser

Læger uden Grænser (MSF) er en privat, international humanitær organisation, der yder akut lægehjælp til mennesker, som er truet af katastrofer, konflikter og epidemier, eller som ikke har adgang til et sundhedsvæsen. Vi hjælper hver år millioner af mennesker verden over. Vi hjælper, hvor behovet er størst. Uanset hvem vores patienter er, og hvor de kommer fra. Vi værner om vores neutralitet og uafhængighed, men fortæller om de forhold, vi er vidne til, for at forbedre patienternes vilkår. I 1999 modtog vi Nobels Fredspris som en anerkendelse af vores arbejde.

Hos Læger uden Grænser ønsker vi en rummelig og inkluderende kultur med plads til forskellighed på arbejdspladsen. Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Læger Uden Grænser / Médecins Sans Frontières



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Læger Uden Grænser / Médecins Sans Frontières

Hovedkontor: Strandlodsvej 44, 2., 2300 København S

Læger uden Grænser er verdens største medicinske, humanitære nødhjælpsorganisation. Ca. 65.000 medarbejdere redder hvert år millioner af liv verden over. Vi hjælper ofre for krige, konflikter og katastrofer, men kæmper også for adgang til livsvigtig medicin og behandling.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2774818//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.