Driftsleder med installatørbaggrund
European Energy A/S
Vil du være med til at forme fremtidens bæredygtige energisystem? Er du på udkig efter en udfordrende stilling, hvor du vil stå for driftsledelse af elektrisk arbejde for vores solparker i Danmark? Og er du drevet af at sætte dit præg på virksomheden ved at stå for implementering og drift af European Energys højspændingsanlæg? Så er vi måske dine nye kolleger.
European Energy er en dansk grøn virksomhed i stor vækst. Vi udvikler, bygger og forvalter projekter inden for sol- og vindenergi globalt samt Power-to-X. Vores kerneværdier danner grundlaget for alt vi gør; In It Together, Trust and Courage, Ambition, Excitement, Inclusion and Agility.
Dit nye team
Hos European Energy arbejder vi hver dag for at accelerere den grønne omstilling ved at udvikle, opføre og drive vedvarende energianlæg.
I Operations Execution er vi i dag 12 teknikere fordelt rundt om i Danmark, og vi står den daglige drift og service af vores 23 solparker. Vi sørger for, at parkerne drifter optimalt, og vi leverer tal i forhold til produktionen. Vi prioriterer erfaringsudveksling og har et månedligt møde på Teams samt et fysisk møde hvert kvartal, hvor vi alle samles og gennemgår fokusområder.
Vi er en del af et større team, Asset Management and Operations, der primært sidder på hovedkontoret i Søborg, København. Teamet er ansvarlige for både den tekniske og kommercielle side af vores sol- og vindparker i drift, og vi arbejder tæt sammen om drift og optimering.
”Kulturen i European Energy er helt speciel – vi har en naturlig indstilling til, at det kan lykkes. Vi tror på ansvar, innovation og samarbejde som drivkraften bag vores succes, og vi søger nu en driftsleder, der vil tage et vigtigt ansvar i driften af vores højspændingsanlæg,” fortæller din nye leder, Kristian Tilsted, Head of Operations Execution (Denmark).
Din nye rolle
Stillingen som driftsleder er forholdsvis ny i European Energy. Vores nuværende driftsleder har opnået tilladelse til, at vi som virksomhed kan være driftsansvarlig for vores højspændingsanlæg, og han har nu fået andre muligheder internt i virksomheden. Din primære opgave bliver hermed at implementere og drifte projektet fordet elektrisk arbejde med solparker i Danmark.
I denne rolle får du en unik mulighed for at sikre en stabil og sikker energiforsyning i et hurtigt voksende felt. Du bliver en nøglespiller i arbejdet med at drive og vedligeholde vores anlæg, og du vil samtidig være med til at træne og støtte vores teknikere i deres daglige arbejde.
Du vil stå for kontakten med elselskaber og sikre,at al elarbejde udføres i henhold til gældende reglementer samt, at de nødvendige lovpligtige eftersyn på vores udstyr bliver udført.
Primære ansvarsområder
- Du sikrer drift og vedligehold af elektriske anlæg iht. gældende lovgivning (BEK 1608).
- Du deltager i idriftsættelse af nye anlæg og første spændingssætning.
- Du udvikler og vedligeholder driftsprocedurer og dokumentstyringssystemer.
- Du træner og supporterer teknikere samt koblingsledere.
- Du vil stå for at opbygge og drive et SCADA-system, herunder kontrolrummet.
Vi forestiller os, at du har følgende kompetencer
- Du er uddannet el-installatør, maskinmester eller lignende, gerne med en baggrund som elektriker.
- Du har erfaring med drift af højspændingsanlæg og kendskab til BEK 1608/ DS/EN50110-1.
- Erfaring med installation, drift og vedligehold af elektriske anlæg i eksplosionsfarlige områder (ATEX) er en fordel.
- Du har stærke samarbejds- og kommunikationsevner.
- Du er analytisk, struktureret og løsningsorienteret med fokus på sikkerhed og kvalitet.
- Du taler og skriver flydende dansk samt har gode tekniske engelskkundskaber.
- Du har et gyldigt kørekort i Danmark.
Du er, løsningsorienteret, struktureret og trives med at arbejde selvstændigt. Du har begge ben på jorden og lader dig ikke stresse i pressede situationer. Du har overblikket til at kunne implementere og drifte dit ansvarsområde, og du har samtidig styr på detaljerne i forhold til sikkerhed og lovpligtige krav. Du er komfortabel med at udstikke retningslinjer og stå fast på den rette beslutning, også selvom det kræver nogle interne diskussioner.
Hos os får du
- Du får mulighed for at implementere og drifte et nyt og centralt område og dermed være med til at sætte dit præg på virksomheden.
- Du får indsigt i drift af vedvarende energianlæg herunder også vores PtX anlæg.
- Vi tilbyder et job med en god blanding af selvstændigt arbejde på kontoret kombineret med tæt samarbejde med dine kolleger rundt om i Danmark.
- Du bliver en del af et grønt væksteventyr.
- Vi har en entreprenørtilgang til vores arbejde, derfor har vi også behov for at du kan bevare roen og overblikket i en hverdag hvor tingene kan gå stærkt.
Om European Energy
European Energy er en dansk privatejet virksomhed grundlagt i 2004. Vi er med hele vejen fra udvikling, byggeri, drift og vedligehold samt til salg af vind- og solcelleparker på land såvel som på vand i Danmark og rundt om i verden. Herudover arbejder vi også med udvikling af fremtidens energiløsninger, blandt andet indenfor Power-to-X. Vi har et solidt samarbejde med lokale aktører og vi ønsker at involvere alle parter i processen.
Vi er nu mere end 860 dygtige kolleger med 43 forskellige nationaliteter repræsenteret i 21 lande. Vi arbejder alle for vores mål om at være den mest innovative aktør indenfor den grønne omstilling og skabe The Power of Tomorrow, Today.
Læs mere om vores arbejde her eller følg os på LinkedIn
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og blive en del af en virksomhed, der skaber fremtidens energiløsninger?
Arbejdssted: Fleksibelt men gerne i Jylland.
Nærmeste leder: Kristian Tilsted, Head of Operations Execution (Denmark)– arbejder fra kontoret på Nykøbing Mors
Rejseaktivitet: I Danmark. Der vil være jævnlige besøg på HQ i Søborg, København, 5-10 gange om året samt besøg i solparkerne rundt om i landet efter behov.
Ansøgning: Send dit CV og motivation for jobbet via linket til højre. Vi kalder løbende til samtale, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Afdeling:
Lokation: Kassø, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: