Centerleder
Avannaata Kommunia
Stillingen som Centerleder for Majoriaq i Ilulissat opslås hermed ledig til besættelse pr. 1. maj 2025, eller efter nærmere aftale.
Majoriaq er et job-, vejlednings- og opkvalificeringscenter, som varetager en lang række uddannelsesmæssige og vejledningsmæssige opgaver i samarbejde med virksomheder, skoler, uddannelsesinstitutioner, andre kommuner, brancheskoler og Grønlands Selvstyre.
Majoriaq arbejder blandt andet med opkvalificering, ressourceforløb, formidling og registrering. Majoriaq har også ansvaret for at skabe udvikling inden for uddannelses- og arbejdsmarkedsaktiviteter samt for vejledning rettet mod personer, der ikke umiddelbart kan optages på en erhvervsuddannelse, eller er i et forløb.
Majoriaq skal derudover danne rammen om kommunale kursus- og efteruddannelsesaktiviteter og dermed gå forrest i indsatsen for borgernes udvikling.
Der søges derfor en person, der i samarbejde med erhvervslivet, brancheskolerne og Selvstyret i Avannaata Kommunia, vil stå i spidsen for Majoriaq Ilulissat, der fortsat er under udvikling.
Stillingens indhold:
·Daglig ledelse af Majoriaq Ilulissat
·At sikre en styrkelse af arbejdsmarkeds- og uddannelsesindsatsen i byen i tæt samarbejde med arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner
·At sikre, at de fastlagte rammer og strategier følges, herunder resultatkontrakten med kommunen
·Ansvar for daglig økonomisk drift, herunder udarbejdelse af regnskabsbemærkninger, styring af budget samt andre opgaver inden for dette felt
·Personaleansvar, herunder fraværsregistrering, opkvalificering/uddannelse, trivselssamtaler m.m.
Som afgørende forudsætninger forventer vi, at du:
- Har en teoretisk, fagligt funderet uddannelse.
- Har kendskab til lovgivningen indenfor arbejdsmarkeds – og uddannelsesområdet
- Er dobbeltsproget (da./grl.) og har gode sprogkundskaber både i tale og skrift.
·Har erfaring fra en lignende stilling og har dermed ledelseserfaring.
- Er initiativrig og har lyst til at deltage i Majoriaqs udvikling.
·Virkelyst, overblik og gode samarbejdsevner.
- Kan anvende IT-værktøjer på brugerniveau.
- Ikke har problemer med alkohol og euforiserende stoffer.
Vi tilbyder:
- Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut og den forhandlingsberettigede organisation.
- Der ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning fra hjemby efter gældende regler. Dette omfatter også medrejsende ægtefælle/samlever og børn under 18 år.
- Der stilles i forhold til familiestørrelsen en umøbleret bolig til rådighed, for hvilken der betales husleje efter gældende regler.
Ansættelse sker under forudsætning af tilfredsstillende straffeattest og børneattest. Disse kan vedlægges i ansøgningen, ellers indhentes disse af Avannaata Kommunia efter fuldmagt fra ansøgeren hos Rigspolitiet.
Oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til: Koord. Afdelingsleder for Majoriaq, Karen Marie Vilhelmsen pr. telefon 70 18 00 eller e-mail kamw@avannaata.gl.
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt kopi af eksamenspapir m.v. skal være os i hænde senest den 15. april 2025. og skalsendes ved at trykke på ”søg denne stilling” ved opslaget i Avannaata Kommunias hjemmeside: www.avannaata.gl
Ansøgningsfrist: 15. april 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: