Student Assistent til People & Development i Kromann Reumert
Kromann Reumert
Vil du være en del af et dynamisk og ambitiøst team hos People and Development i en af Danmarks førende advokatvirksomheder?
Lokation
København
Du bliver en del af People & Development (P&D), som består af 10 dygtige kollegaer, hvortil vi søger den helt rigtige studentermedhjælper. Vi understøtter forretningen med rekruttering, medarbejderudvikling, learning, employer branding, trivsel og meget mere. Du kommer til at arbejde tæt sammen med nogle af branchens allerdygtigste og engagerede kollegaer, så du får en unik mulighed for at udvikle dine kompetencer indenfor HR.
Om jobbet
Du bliver en vigtig del af vores team og vil få værdifuld erfaring inden for HR-opgaver, hvor du vil blive inddraget i hele HR-årshjulet og få egne selvstændige opgaver/ansvarsområder. Du kommer til at indgå i et tæt samarbejde med øvrige kollegaer i P&D på opgaver, som typisk vil være indenfor administration, rekruttering, learning og udvikling. Her vil du få stor indflydelse på opgavens udførelse og levering.
Vi har en god stemning i teamet, hvor vi værdsætter samarbejde, humor og faglig udvikling. Vi søger en student assistent, der vil bidrage positivt til både opgaver og stemningen. Vi vil gerne lære af dig, samtidig med at vi også gerne vil bidrage til din udvikling indenfor vores speciale.
Vi kan tilbyde en arbejdstid på ca. 15 timer om ugen, men med gensidig fleksibilitet i forhold til opgaver og dit studie.
Din Profil
Vi forestiller os, at du er på din bachelor og har en interesse indenfor Human Resource Management, læring og organisation. Det vigtigste er, at du kan kende dig selv i nedenstående:
- Du har et solidt overblik, er god til at skabe struktur og formår, at tænke hele vejen rundt om opgaven.
- Du er ikke bange for selvstændige opgaver og har let ved at sætte dig ind i nye sammenhænge.
- Du er grundig, effektiv og gør dig umage for at løse opgaven på højt niveau.
- Du får energi af at skabe resultater sammen.
- Du har erfaring med administrativt arbejde fra tidligere studiejobs eller frivilligt arbejde.
Når du bliver en del af Kromann Reumert
I Kromann Reumert er vi fælles om at skabe værdi for vores klienter. Vi har høje forventninger til dig, ligesom du skal have høje forventninger til os. Derfor prioriterer vi din kontinuerlige udvikling og trivsel gennem vores udviklings- og balanceprogram, EXPECT. Vi tror på, at et stærkt sammenhold højner kvaliteten i vores arbejde. Vi vægter derfor vores mange sociale aktiviteter højt, eksempelvis fælles sportsarrangementer, julefrokost, afdelingsarrangementer, vores årlige virksomhedstur og meget mere. Alt det glæder vi os allerede til at fortælle dig meget mere om.
Sådan ansøger du – og får svar på dine spørgsmål
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte People & Development Consultant Mira Palmer Hansen på +45 21 28 64 71.
Vi behandler ansøgninger løbende og opfordrer dig til at søge hurtigst muligt og senest den 3 april 2025. Samtaler vil blive afholdt i uge 15.
Vi ser frem til at læse din ansøgning med relevante bilag, herunder dit CV og seneste karakterudskrift.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen, uanset køn, alder, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap eller religion.
Privatlivspolitik for jobansøgere hos Kromann Reumert | Kromann Reumert
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: