Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog med styrke og ro – Er du klar til at tage ansvar?

Gran Recovery and Health Aps



Vi opnormerer vores stærke team i Granhøjens Særlige Tilbud! Er du den, der kan være med til at skabe en hverdag, hvor du virkelig gør en forskel for vores domfældte udviklingshæmmede beboere?

Som pædagog hos os får du en arbejdsdag, hvor du følger beboerne i deres beskæftigelse, støtter dem i at nå deres indsatsmål, hjælper med egenomsorg, guider dem i sociale interaktioner og følger dem på ledsaget udgang. Derudover vil du tage med til forskellige aktiviteter som banko, fodbold og månedlige aktivitetsture, som er med til at skabe en varieret hverdag for beboerne.

Lyder det som noget for dig? Kan du sætte ’tjek’ til disse punkter?

  • Uddannet pædagog eller har en anden sundhedsfaglig uddannelse
  • Erfaring med - eller lyst til at arbejde med - domfældte udviklingshæmmede på et §108 botilbud i naturskønne Odsherred
  • Har pædagogisk robusthed og det sorte bælte i at bevare roen, selv når det hele bliver udfordrende
  • Mestrer struktur og kan tage ansvar for beboernes udgangsbestemmelser
  • Trives i praksisfællesskaber
  • Kendskab til KRAP, systemisk og narrative tilgange, NADA og Low Arousal (det er et plus!)
  • Stor holdspiller, der trives i et fællesskab, hvor sparring, ansvar og godt humør er i højsædet
  • Har kørekort

.. så kan vi tilbyde dig:
🤝 Et fantastisk team, hvor 29 kollegaer står klar til at byde dig velkommen – vi er fordelt på 2 lokationer, men du vil få en fast tilknytning til den ene. Du vil indgå i et kontaktpersonsteam sammen med flere af dine kolleger og referere til teamkoordinatoren.

📆 Fleksible arbejdstider, hvor du kan vælge mellem lange vagter eller skiftende vagter i tidsrummet 8-22 og arbejde hver 3. eller 4. weekend – selvfølgelig planlagt i fællesskab, så du opnår en god work-life balance.

❤ Sundhedsforsikring og tandforsikring – for vi vil gerne passe på dig, ligesom du passer på vores beboere.

💡 Intern uddannelse, kurser og temadage, så du løbende kan udvikle dig både personligt og fagligt.

🎈 Sociale arrangementer – er med til at styrke vores sammenhold på tværs af hele koncernen. Vi ses gerne blandt andet til medarbejderdag, fredagsbar, julefrokost og juletræsfest (hvor også børn og familie er meget velkomne).

Skal du være en del af teamet? Vi har gjort det nemt for dig!
Du skal ikke bruge tid på at skrive en traditionel ansøgning for at komme i betragtning til stillingen – send os blot dit motiverede CV via linket nedenfor!

-Og gerne hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende, indtil den helt rette kollega er dukket op.

Inviterer vi dig til en samtale, vil du få tilsendt en case, som vores samtale vil tage udgangspunkt i.

Har du spørgsmål? Så tøv ikke med at kontakte afdelingsleder, Maj-Britt Christensen på tlf. 53526296.

Vi glæder os meget til at høre fra dig!

Mere om Granhøjen

Granhøjen er en del af koncernen Gran Recovery and Health som er en privatpsykiatrisk koncern, hvor vi tilbyder bolig, behandling og beskæftigelse til voksne med fysiske og psykiske vanskeligheder. Vi tror på, at alle mennesker er andet og mere end deres udfordringer eller diagnoser – og vi tror på, at vi alle gør en stor forskel sammen!

Læs mere om vores arbejdsplads, og mød dine kollegaer her.

Afdeling: Granhøjens Særlige Tilbud ApS

Ansøgningsfrist: 20 April 2025

Placering: Kollegiet Kingosvej / Kingosvej, 4C, 4500, Nykøbing Sjælland

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gran Recovery and Health Aps



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gran Recovery and Health Aps

Hovedkontor: Blindestræde 1, 4300 Holbæk

Gran Recovery and Health er en privatpsykiatrisk koncern, der består af fem virksomheder, som hver især og i tæt samarbejde bidrager til en bedre psykiatri for vores beboere og patienter. Vores arbejde med hvert enkelt menneske er helhedsorienteret og sigter mod recovery og rehabilitering. Vi mener, at det man fokuserer på, får man mere af, og vores fokus er på fællesskab, ansvar og anerkendelse.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2776599//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.