Få opslag som dette inden alle andre

Key Account Manager til løsningssalg indenfor E-Mobility segmentet I Danmark hos Triarca

Guldbrandsen & Lythje ApS



Vil du være en del af en virksomhed i vækst, hvor E-Mobility er et af de helt store fokusområder? Er du en selvkørende og relationsskabende sælger, der brænder for løsningssalg og kundedialog? Så kan du meget vel være den nye Key Account Manager hos Triarca!

Triarca er en veletableret virksomhed med rødder tilbage til 1949. I dag er vi førende inden for skabs- og tavleløsninger til power distribution, fiber networks og ikke mindst e-mobility. Vi er ejet af en svensk kapitalfond og har en stærk position på det danske marked, hvor vi sælger både direkte til kunder og gennem el-grossister. Med over en million installerede skabe i Danmark alene, har vi et solidt fundament – men vi vil mere og her skal vi bruge dig!

Om jobbet
Som Key Account Manager for E-Mobility bliver du en central spiller i udviklingen af et forretningsområde, der i dag udgør en betragtelig del af vores omsætning – og som kun vokser. Du får ansvaret for både eksisterende kunder og udviklingen af nye relationer på det danske marked inden for ladeoperatører, installatører og relaterede aktører i branchen. Vi arbejder med både AC og DC-lade løsninger. Dine primære opgaver bliver:

  • Salg og kundeansvar: Fastholde og udvikle relationer med eksisterende kunder samt opsøge nye muligheder.
  • Markedsindsigt: Holde fingeren på pulsen i branchen og bidrage med input til produktudvikling.
  • Produktansvar: Sikre, at vi har de rigtige løsninger til vores kunder – uden at være decideret produktchef.
  • Tilbudsarbejde: Udarbejde tilbud i samarbejde med vores tekniske afdeling og følge salget til dørs.

Hvem er du?
Du har erfaring med løsningssalg og systemløsninger – og du forstår værdien af at sælge mere end blot komponenter. Du kommer med en teknisk baggrund som f.eks. elektriker, el-installatør eller maskinmester og har bevæget dig over i en kommerciel rolle, gerne med erfaring fra el-tavler.

  • Du er selvkørende og trives i en rolle, hvor du skal drive dit eget salgsarbejde.
  • Du har en stærk teknisk forståelse og kan rådgive kunderne om de bedste løsninger.
  • Du har erfaring med længere salgsprocesser til større kunder, men kan også håndtere hurtige handler, når det kræves.
  • Du kan arbejde fra hele landet, men være indstillet på at komme på kontoret i Hornsyld med jævne mellemrum.

Hvad tilbyder vi?
En spændende rolle i en virksomhed i vækst, hvor du får stor frihed under ansvar. Vi har en stærk organisation med dygtige kolleger inden for både salg, teknik og produktion. Vi arbejder generelt mod at sætte et grønnere aftryk så hvis du kan se dig selv i det, er her en oplagt mulighed. Desuden tilbyder vi:

  • En onboardingproces, hvor du kommer tæt på både produktionen og salgsorganisationen fra dag ét.
  • Løbende sparring med ledelsen og et stærkt salgsteam.
  • Mulighed for uddannelse og kurser.
  • Lækker kantineordning.
  • Attraktiv lønpakke med bonusordning.

Om virksomheden
Triarca A/S er en af Skandinaviens førende producenter af højkvalitets kapslinger til el, kommunikation og fiber. Desuden leverer vi ladestandere og effektfordelingsløsninger til mange af de største udbydere af ladestandere til elbiler i Danmark og Norden. Vores produkter fremstilles i høj kvalitet og efter afstemte produktionsprocesser. Hele udviklingsprocessen fra idé til færdigt produkt foregår på Hovedkontoret i Hornsyld, Danmark – her beskæftiger vi ca. 100 medarbejdere. Derudover har vi salgskontorer i Sverige og i Tyskland.

Læs mere om virksomheden her www.triarca.dk

Spørgsmål
Rekrutteringsbureauet Guldbrandsen & Lythje varetager rekrutteringen, og du er velkommen til at rette eventuelle spørgsmål til partner Lise Guldbrandsen på tlf. 2067 6757 eller partner Dan Lythje på tlf. 9384 8449.

Stillingen besættes snarest muligt, så søg allerede i dag via linket til højre. Vi arbejder ikke med ansøgningsfrister og behandler ansøgninger løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Bjørnkærvej 3 8783 Hornsyld

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Guldbrandsen & Lythje ApS



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Guldbrandsen & Lythje ApS

Hovedkontor: Porsvej 2, 1. sal, 9000 Aalborg

Rekruttering & rådgivning handler om menneskelige relationer og om at skabe værdi for alle parter. Vi arbejder professionelt og fokuseret på at matche den rette kandidat til virksomheden, som vi samarbejder med. Det kræver stor indsigt og forståelse for både mennesker, relationer, processer, organisationer og kulturer for at kunne løse opgaven bedst muligt.

Arbejdspladsen har lige nu 1 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de ingen færdiguddannede samt 1 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2778082//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.