Studentermedhjælper til regulatory affairs inden for vedvarende energi, PtX og internationalt samarbejde
Green Power Denmark
Har du en skarp evne til at holde mange bolde i luften på en gang? Interesserer du dig for at arbejde med regulatoriske rammevilkår, der muliggør at der fortsat investeres i sol, vind og PtX i Danmark? Så er det lige dig, vi leder efter til vores VE- og PtX team i Danmarks grønne erhvervsorganisation, Green Power Denmark.
Stillingen er på 10-15 timer om ugen. Arbejdstiden er fleksibel, så det kan passe ind med dit studie.
Om stillingen
Du bliver en del af vores team i Afdeling for Vedvarende Energi, PtX og Internationalt Samarbejde.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. indbefatte at:
- Assistere med drift af afdelingens medlemsudvalg og partnerskaber.
- Understøtte effektiv interessevaretagelse overfor nationale og internationale partnere på energiområdet.
- Bistå afdelingen som helhed på ad hoc-basis med praktiske såvel som analytiske opgaver.
- Forberede arrangementer og events som iscenesætter vores medlemsvirksomheder.
- Hjælpe med at skrive høringssvar, lave oplæg, mm.
Vi forestiller os, at du:
- Går på en relevant uddannelse – gerne inden for det samfundsvidenskabelige område. Et vist kendskab til, og erfaring med, energiområdet er en fordel, men er ikke en forudsætning.
- Interesserer dig for samspillet mellem embedsværk, politikere og kommercielle interesser.
- Har interesse i at sætte dig ind i tekniske/komplekse problemstillinger, og kan kommunikere dette skriftligt i et professionelt og letforståeligt sprog.
- Er initiativrig og kan arbejde selvstændigt.
- Har interesse for at arbejde i en politisk medlemsorganisation.
Hvad tilbyder vi
Du kommer til at indgå i en afdeling, som tager sig af regulatory affairs ift. havvind, landvind, sol og PtX primært i Danmark og EU, samt med et ben i det internationale, når det kommer til bilaterale samarbejder og deltagelse i diverse FN fora.
Vi har en arbejdskultur, hvor vi er seriøse og ambitiøse, når det gælder arbejdet. Vi interesserer os for hinanden og har let til latter.
Din arbejdsplads bliver på Green Power Denmarks hovedkontor på Christianshavn. Vi bor i en tidligere fabriksbygning, som er ombygget til moderne storrumskontorer. Fra din arbejdsplads er der udsigt til Københavns Havn.
Hvem er Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og fungerer som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm – både direkte og indirekte.
Vi har ca. 1.500 medlemmer og repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energien.
Green Power Denmark er en arbejdsplads, hvor stort engagement, høj medarbejdertrivsel og stor faglighed mødes i målet om at elektrificere det danske samfund og fremme den grønne omstilling. Vi er drevet af overbevisningen om, at vedvarende energi er nøglen til vækst, velstand og grundlaget for en højere livskvalitet og løsningen på klimakrisen. Vi er privilegeret med at arbejde med en dagsorden, der har høj politisk opmærksomhed og som har stor betydning. Vi tager ansvaret alvorligt i vores løbende direkte dialog med beslutningstagerne, der har det ultimative ansvar for at forme morgendagens samfund – et ansvar vi bærer med stolthed, da vores arbejde gør en mærkbar forskel.
Ansøgningsfrist
- Ansøgningsfrist til og med den 21. april, 2025.
- Samtaler afholdes løbende.
- Ønsket startdato: Snarest muligt herefter
- For at højne diversiteten og mindske bias i vores rekrutteringsproces vil vi gerne bede dig om at sende din ansøgning uden billede
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte konsulent Oskar Sebastian Ernst på OSE@greenpowerdenmark.dk og tlf. 25 29 19 52 eller afdelingschef for PtX Michael Madsen på mma@greenpowerdenmark.dk og tlf. 25 80 00 05.
I Green Power Denmark ønsker vi at fremme ligestilling og opfordrer alle kvalificerede til at ansøge, uanset alder, køn, religion, handicap, seksualitet eller etnisk baggrund.
Ansøgningsfrist:
21. april 2025
Ansættelse:
Snarest muligt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: