Få opslag som dette inden alle andre

Logopæd til PPR

Fredericia Kommune



Brænder du for at skabe trivsel og udvikling for børn og unge?
Ønsker du at bidrage til et tværfagligt samarbejde, der fremmer ressourcer og understøtter udviklingen hos både børn og unge og deres nære voksne?
Så er du måske vores nye kollega!

Vi søger en logopæd til en fast 30 timers stilling pr. 1. august 2025.

Du er uddannet audiologopæd, har en pædagogisk diplomuddannelse i specialpædagogik med modulerne tale, sprog og høre, eller en speciallæreruddannelse med speciale i børn og unge med talesproglige og hørevanskeligheder.

Opgaverne i PPR består af rådgivning og vejledning til forældre, dagplejere, pædagoger, lærere samt skole- og dagtilbudsledere i såvel private som kommunale dagtilbud og skoler på almen- og specialområdet. Målgruppen er børn og unge i alderen 0-18 år.

I PPR prioriterer vi faglig og tværfaglig udvikling og samarbejde højt
Vi tilbyder et stærkt, fagligt, støttende arbejdsfællesskab med kompetente og venlige kollegaer, der har en humørfyldt omgangsform. Vi er en selvstændig afdeling i Børn & Læring med 35 medarbejdere og har et solidt fælles fundament med et højt fagligt niveau. Afdelingen rummer en mangfoldig gruppe af spændende, dygtige og engagerede mennesker, herunder fysioterapeuter, familievejledere, logopæder og psykologer.

Det tværfaglige samarbejde i PPR har fokus på en tidlig forebyggende indsats i samarbejde med øvrige enheder i Børn & Læring og Familie & Sundhedsfremme. Vi har ligeledes et stort fokus på at omsætte logopædisk viden til pædagogisk praksis og i fællesskab arbejde hen imod at fremme børnenes muligheder for at deltage i fællesskaber og opleve læring og trivsel i Fredericia Kommune.

Du bliver en del af et spændende, tværfagligt arbejdsfelt blandt engagerede kollegaer på en arbejdsplads, hvor et godt socialt arbejdsmiljø vægtes højt af både ledelse og medarbejdere. Vi arbejder i et komplekst felt med mangeartede ønsker og håb til vores indsatser. Derudover tilbyder vi dig en høj grad af fleksibilitet og frihed til at tilrettelægge din arbejdsuge.

Vi vægter, at du har et bredt og solidt fagligt kendskab til 0-18 årsområdet
herunder bl.a. erfaring med den konsultative metode, procesfacilitering og udarbejdelse af pædagogisk-psykologiske vurderinger af børn og unge. Dette stiller krav til, at du selvstændigt kan strukturere, planlægge og udføre opgaver i en kompleks hverdag.

Det er afgørende, at du er god til at skabe relationer og opbygge en tillidsfuld kontakt. Du skal være imødekommende og serviceminded, således at du kan etablere positive relationer i en hverdag med mange bolde i luften. Det er vigtigt at være bevidst om, at en anerkendende tilgang og dialog er en forudsætning for et godt arbejds- og læringsmiljø.

Dine opgaver

  • Yde logopædisk bistand i PPR-regi med betjening af dagtilbud og skoler
  • Give rådgivning og vejledning til forældre og tværfaglige samarbejdspartnere samt tilrettelægge og udføre direkte interventioner
  • Skrive pædagogisk-psykologiske vurderinger
  • Halvdelen af stillingen vil bestå af logopædisk understøttelse i Fredericia Kommunes taleklasser.

I din ansøgning må du gerne beskrive, hvad der motiverer dig i forhold til stillingen og opgaverne, samt hvilke kompetencer og erfaringer du har, der gør, at du kan løfte opgaverne.

Vil du vide mere
Kontakt faggruppeleder Anna Louise Benn Morgenstern, 6192 1195. Send gerne en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Du kan læse mere via link: Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) | fredericia.dk

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og evt. bedt om en straffeattest.
Fredericia Kommune indhenter børneattest på medarbejdere, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn.

Fredericia Kommune er en tobaksfri arbejdsplads.

Der er tale om en fuldtidsstilling.

Tiltrædelse 1. august 2025 eller snarest derefter.

Ansættelsessamtaler
Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 10. april fra kl. 8.00 -11.00.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis og andre relevante erfaringsbilag online.
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
8. april 2025 kl. 12.00.

Afdeling: Fredericia Kommune

Ansøgningsfrist: 08 April 2025

Placering: Vendersgade, 49, 7000, Fredericia, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Fredericia Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Fredericia Kommune

Hovedkontor: Vendersgade 30D, 7000 Fredericia

Som medarbejder i Fredericia Kommune bliver du en del af en innovativ og udviklingsorienteret arbejdsplads. Vi er organiseret i en koncernmodel, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab tager ansvar såvel for helheden som for egne opgaver, for byrådet lægger vægt på, at kommunens service udvikles i tæt dialog med ledere og medarbejdere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2778504//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.