Få opslag som dette inden alle andre

Spændende stilling som sygeplejerske i Team for Personlighedsforstyrrelser og Traumer, Lokalpsykiatri Odense

Region Syddanmark


Vi søger en sygeplejerske med interesse og erfaring inden for misbrugsområdet.

Har du lyst til et spændende og udfordrende job, hvor der er god energi, godt sammenhold og ikke mindst fokus på et godt og sundt arbejdsmiljø? Så er denne stilling måske lige noget for dig.

Vi søger en ny kollega til vores team, da vi i forbindelse med integrering af dobbeltdiagnosebehandlingen i psykiatrien udvider vores team med en sygeplejerske.

Team for Personlighedsforstyrrelser og Traumer udreder og behandler patienter med personlighedsforstyrrelser og traumer – herunder såvel tilpasningsreaktioner som PTSD. Teamet består af 25 medarbejdere fordelt på forskellige faggrupper og ledes af en funktionsleder og en overlæge. Vi prioriterer en god omgangstone og respekt for hinandens fagområder, som understøtter et godt og tværfagligt samarbejde.

Om jobbet
Psykoterapien i teamet udøves primært med baggrund i psykodynamiske teorier og metoder, f.eks. i form af den mentaliseringsbaserede tradition.

Dine arbejdsområder vil bl.a. være at indgå i misbrugsbehandlingen hos patienter med komorbide psykiatriske problemstillinger med fokus på afdækning af misbrugsmønster, somatisk tilstand, motivationsafklaring i forhold til videre behandling (med afsæt i Motivational Interview) foruden regelret behandling af misbruget. Herudover vil du også indgå i den øvrige del af den psykiatriske behandling af pt psykiatriske grundmorbus med afsæt i mentaliseringsbaseret terapi.

Vi søger en sygeplejerske med følgende kvalifikationer

  • Psykiatrisk erfaring, gerne også med misbrugsbehandling, farmakologisk såvel som non-farmakologisk
  • Du har interesse for at arbejde med personlighedsforstyrrelser og traumer
  • Aktiv deltagelse i behandlingskonferencer, supervision og undervisning
  • Gode samarbejdsevner og erfaring i at arbejde i tværfaglige teams med respekt for hinandens faglighed
  • Du er vant til at arbejde selvstændigt og samtidig indgå i tværfaglige relationer
  • Fagligt engagement og vilje til fortsat faglig udvikling og forandring
  • Vilje til at bidrage til at skabe et positivt og godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder

  • Et personligt og struktureret introduktionsprogram, hvor oplæring i vores arbejdsopgaver indgår
  • Mentorordning
  • Stor selvstændighed i det daglige arbejde
  • Et stærkt fagligt og socialt fællesskab
  • Godt tværfagligt samarbejde på tværs af alle faggrupper
  • Ugentlig supervision
  • Mulighed for hjemmearbejde hver 14. dag, når opgaverne er til det

Psykiatrisk Afdeling Odense
Lokalpsykiatrien ligger i et nybygget hus på Odense Havn og rummer alle ambulante teams på Psykiatrisk Afdeling Odense. Herudover er 6 psykiatriske sengeafsnit og Psykiatrisk Akutmodtagelse placeret ved OUH. Psykiatrisk Afdeling Odense er en del af Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark. I tilknytning til Psykiatrisk Afdeling Odense, er der en Forskningsenhed, der har til huse ved sengeafsnittene.

Løn og ansættelsesforhold
I henhold til overenskomst mellem den faglige organisation og Danske Regioner. Såfremt du ikke allerede er ansat i Region Syddanmark, vil der være prøvetid på 3 måneder.

Afdelingen har en rygepolitik og rygning er ikke tilladt i arbejdstiden.

Yderligere oplysninger kan hentes hos:
Funktionsleder Gitte Hundtofte, telefon 9944 8905
Specialsygeplejerske Merete Jahn, telefon 9944 9291

Ansøgningsfrist den 21. april kl. 12.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 23 april om morgenen

Vi glæder os til at høre fra dig.

Bliver du i tvivl om, hvad psykiatrisk sygepleje er?
Det skal du ikke være bekymret for! - Der er nemlig i 2024 udarbejdet en sygeplejefaglig referenceramme, der skal tydeliggøre hvordan der arbejdes med Psykiatrisk sygepleje når man er ansat som sygeplejerske eller social og sundhedsassistent i Psykiatrisygehuset.
Den sygeplejefaglige referenceramme er udarbejdet med henblik på at tydeliggøre hvad Psykiatrisk sygepleje består af. Formålet er at inspirere medarbejderne i deres arbejde med den konkrete patient, skabe fælles sprog og faglig dialog mellem kollegaer og studerende.
Læs mere her
Sygeplejefaglig referenceramme - en ramme for psykiatrisk sygepleje (psykiatrienisyddanmark.dk)

Afdeling: Psykiatrisk Afdeling Odense - Svendborg

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37

Arbejdssted: Odense

Ansøgningsfrist: 21 Apr 2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.04.2025
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2778909//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.