Få opslag som dette inden alle andre

Scrum Master – saml trådene, når vi sikrer den danske gasforsyning

Energinet



Vil du sikre fremdriften af et system, der er kritisk for vores forretning – og lige så afgørende for den danske forsyningssikkerhed? Og vil du samtidig være en del af et team, der deler en helt særlig energi?

Så er du måske den nye kollega, der samler trådene for seks sammentømrede SCADA-ingeniører og deres Product Owner – når bare du har erfaring som Scrum Master eller er
godt inde i værktøjerne.

”Dit nye team arbejder allerede med de agile arbejdsmetoder, og du overtager derfor et godt fundament. Samtidig er der plads til, at du kommer med dit eget perspektiv og videreudvikler processerne og arbejdsgangene i samarbejde med teamet,” siger din nye leder, Anne Sofie Knæsted Sørensen.

Dit team tager opgaven alvorligt – og gas på hinanden
På kontoret i Erritsø bliver du en del af Gas Solutions, som består af tre teams, der sikrer,
at Energinets forretning har de it-værktøjer til rådighed, der skal til for at drive den danske gasinfrastruktur. Hvor de to andre teams tager sig af driften og de kommercielle værktøjer,
står dit team – SCADA-teamet – for at overvåge og monitorere gasnettet.

De syv kolleger i dit team spænder bredt, hvad angår erfaring og anciennitet. Men det, de har til fælles, er begejstringen for at skabe noget godt sammen. Og så nyder de hinandens selskab.

”Folk er engagerede og vender tingene med en åben tilgang til hinandens perspektiver. Det gælder også personligt, og vi har mange gode snakke og masser af humor hen over frokosten,” fortsætter Anne Sofie.

Du skaber tværgående samarbejde i en klassisk Scrum-rolle, når du:

  • sikrer, at vi gennemfører de forskellige Scrum-events, og at hvert enkelt event skaber den tiltænkte værdi
  • skaber fremdrift, også når opgaverne har afhængigheder til andre teams i vores Tech og Innovations-organisation
  • bidrager til at nye, komplekse opgaver bliver nedbrudt til synlige leveranceplaner, der skaber klarhed for både teamet og resten af organisationen
  • samarbejder tæt med vores Product Owner og resten af teamet om at nå i mål

Vi håber på, at din opstart passer med, at du kan få en overlevering af den nuværende Scrum Master, som er en ekstern konsulent. Derefter har du stor frihed til at forme vores scrum-setup, som du vurderer, giver bedst mening.

”Det er vigtigt, at du både skaber overskuelighed i arbejdet internt i teamet, og at du har helhedsforståelsen. Vi spiller så tæt sammen, at vi fx laver samlet PI planning for alle tre
gas-teams,”
afslutter Anne Sofie.

Du har scrum-værktøjskassen og samarbejdsevnerne i orden
Du har måske været Scrum Master i nogle år eller arbejdet med værktøjerne som udvikler, proceskonsulent eller lignende, og er klar til at tage rollen på dig.

Desuden forestiller vi os, at du:

  • er nysgerrig på at sætte dig ind i vores komplekse SCADA-system – vi forventer ikke, at du har SCADA-erfaring
  • kan navigere i en organisation, hvor du har brug for at spille sammen med mange forskellige interessenter

Særlige forhold: Jobbet kræver, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse.
På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse. I enkeltstående situationer kan det være nødvendigt at foretage et baggrundstjek forud for sikkerheds-
godkendelsen.

Vil du være med til at gøre en forskel sammen med os?
Så ser vi frem til at modtage din motiverede ansøgning og CV senest den 22. april. Vi inviterer til samtale løbende, så send det til os allerede i dag. Vi holder 1. samtale online og 2. samtale i Fredericia.

Er du nysgerrig på din kommende leder, eller har du spørgsmål til jobbet? Se nærmere på LinkedIn eller ring til Agile People Lead & Chief Product Owner, Anne Sofie Knæsted Sørensen på tlf. 5215 9737.

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Tech & Innovation, der understøtter hele Energinet inden for innovation, digitalisering, IT-udvikling og -drift. Som strategisk partner arbejder vi på tværs af hele Energinet for at levere innovation og teknologiske løsninger, der støtter Energinets kerneopgave med at forsyne samfundet med el og gas. Tech og Innovation er organiseret efter agile principper, hvor teams samarbejder effektivt for at skabe de mest effektive løsninger for Energinet.

Afdeling:

Lokation: Fredericia

Ansøgningsfrist: 22 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 22.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i Akademikernes Jobbank

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Hovedkontor: Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://jobbank.dk/job/2778986//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.