Dygtig økonom til udvikling af økonomisk regulering af el og gas
Forsyningstilsynet
Er økonomiske incitamenter og regulering både interessante i teori og i praksis? Er det vigtigt, at vi gennemfører den grønne omstilling, og at det ikke bliver dyrere end nødvendigt? Lyder direkte betydning for danskernes pengepung spændende? Ønsker du en chef, som understøtter din succes? Og er du enig i at sammmenhold og faglighed er centrale værdier?
Så søg jobbet i Forsyningstilsynet i ”Center for økonomisk regulering af el- og gasnet” (ØRN), som udvikler og anvender den økonomiske regulering af monopolerne i el- og gasnettene.
Vores arbejde
I ØRN er vi ca. 25 engagerede kollegaer, flest økonomer men bl.a. også jurister. Vi har ansvaret for den økonomiske regulering af el- og gasnetvirksomhederne for at sikre rimelige priser for forbrugerne og at skabe rammerne for en velfungerende og effektiv forsyningssektor. Du får bl.a. mulighed for at arbejde med spørgsmål som disse:
- Hvordan tilskynder vi energisektorens monopoler til effektivitet?
- Hvordan skal økonomiske incitamenter til investeringer i energitransport designes, når de også skal sikre brugernes interesser, forsyningssikkerheden og den grønne omstilling?
- Hvor meget må monopolerne helt konkret skrive på regningen til de danske forbrugere?
Dine ansvarsområder tilpasses din profil, og dit arbejde munder ud i regulering, der har direkte betydning for økonomien i danske husholdninger og erhverv og for den grønne omstilling. Du deltager i møder med interessenter fra både andre myndigheder og branchen. Du vil med tiden kunne opbygge et stort netværk med bl.a. energiforsyningsvirksomheder, danske offentlige myndigheder og europæiske/nordiske energireguleringsmyndigheder. Efter nogle år hos os er du en dygtig specialist i regulering, og har dyb indsigt i både økonomiske regulering og energibranchen.
Du får ansvar, faglig sparring, gode udviklingsmuligheder og en alsidig hverdag. Vi sørger for oplæring via vores onboardingprogram, hvor din egen faglighed suppleres med indgående kendskab til vores konkrete ansvarsområder.
Vi forestiller os, at du:
- har en baggrund som økonom, f.eks. cand.polit., cand.oecon., cand.scient.oecon cand.merc., cand.merc.mat eller lignende samfundsfaglig uddannelse med en økonomisk specialisering, f.eks. cand.scient.pol eller cand.scient.adm, og har solide analytiske evner
- kan lide at arbejde systematisk og struktureret og har kendskab til eller mod på at arbejde med modeller i R
- kan lide at arbejde sammen med andre faggrupper - f.eks. jurister
- besidder nysgerrighed og lyst til at sætte dig ind i nye problemstillinger.
Socialt arbejdsmiljø med fokus på faglig udvikling, trivsel og arbejdsglæde
I Forsyningstilsynet bliver du en del af en flad organisation. Vi har en uformel tone og lægger vægt på holdånd, og at være gode kollegaer for hinanden. Vi har fokus på arbejdsglæde og udviklingsmuligheder for den enkelte. Det er vigtigt for os, at du får de bedste muligheder for at anvende dine faglige kompetencer og udbygge din viden. Derfor tilbyder vi både interne og eksterne kurser, evt. suppleret med kursusophold i udlandet.
Vi bor i flotte, renoverede lokaler i Frederiksværk, tæt på skoven, hvor der er gode muligheder for en walk and talk eller en løbetur. Vi har en dejlig have med WI-FI og et træningsrum. Der kører dagligt en medarbejderbus direkte fra København (Nørrebro St.) til din nye arbejdsplads.
Du vil i det daglige opleve en stor grad af frihed og fleksibilitet, som er med til at sikre en god balance mellem arbejde og fritid. Vi er en familievenlig arbejdsplads, og du får bl.a. mulighed for hjemmearbejde og for at arbejde under transport.
Du kan læse mere om vores arbejde på www.forsyningstilsynet.dk og bl.a. se videoklip med tre af dine kommende kolleger på www.forsyningstilsynet.dk/job. På samme side er der en oversigt over onboardingprogrammet samt oplysninger om kompetence- og karriereudvikling i Forsyningstilsynet.
Interesseret?
Vil du høre mere om stillingen, så kontakt gerne kontorchef Jens Hauch på telefon 4171 5430 eller chefkonsulent Tomas Skov Lauridsen på telefon 4171 5376.
Søg stillingen gennem linket her på siden. Du kan sende en skriftlig ansøgning eller, hvis du foretrækker det, en videopræsentation.
Husk at vedhæfte relevante dokumenter, herunder eksamensbeviser for både bachelor- og kandidatuddannelse.
Ansøgningsfrist: d. 21. april 2025. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Ansættelse sker efter den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Du vil blive ansat som fuldmægtig, special- eller chefkonsulent ud fra en samlet vurdering af de kompetencer og erfaringer, du har i forhold til stillingens indhold.
Afdeling:
Lokation: Forsyningstilsynet, Torvegade 10, 3300 Frederiksværk
Ansøgningsfrist: 21 Apr 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: