Koncerncontroller til regnskab, konsolidering og økonomiske analyser
Aalborg Forsyning
Vil du have en central rolle i koncernregnskab og økonomiske analyser i en organisation i rivende udvikling?
Aalborg Forsyning søger en erfaren og analytisk stærk koncerncontroller, der kan sikre ensartethed i regnskaber, være ansvarlig for konsolidering, udarbejde business cases og større økonomiske analyser samt generelt være med til at sikre et højt fagligt niveau i afdelingen.
Om Aalborg Forsyning
Aalborg Forsyning består af 11 aktieselskaber, der forsyner kunderne med vand, varme, gas, fjernkøling og håndterer spildevand. Koncernen havde i 2023 en samlet omsætning på 2,3 mia. kr. og en balancesum på 11,3 mia. kr.Økonomi og Indkøb består af mere end 60 medarbejdere fordelt på tre afdelinger med syv teams. Du vil blive en del af Team Driftscontrolling og vil samarbejde tæt med både Team Business Controlling, Team Finans og vores cheføkonom.
Om jobbet
Som koncerncontroller vil du få en bred og selvstændig rolle, hvor du blandt andet vil:
- Være ansvarlig for koncernregnskab og konsolidering i Aalborg Forsyning
- Håndtere skatteberegninger, herunder sambeskatning for koncernens skattepligtige selskaber
- Deltage i planlægning og koordinering af årsregnskabsprocessen samt håndtere den løbende dialog med revisor i samarbejde med relevante parter
- Varetage kvartalsvise afstemninger og opgaver vedrørende moderselskabet
- Sikre overholdelse af lovgivning inden for regnskab og bogføring
- Understøtte ensartethed i processer og regnskaber på tværs af selskaberne
- Udarbejdelse af businesscases og større økonomiske analyser, der understøtter strategiske beslutninger
- Være intern sparringspartner i økonomiske og regnskabsmæssige forhold med kommunikation både til direktionen og på tværs af afdelingen
Om dig
Vi forestiller os, at du er uddannet cand.merc.aud. og har en stærk regnskabsmæssig baggrund.
Desuden lægger vi vægt på, at:
- Du arbejder struktureret og analytisk og har en stærk talforståelse
- Du trives i en rolle, hvor du arbejder på tværs af teams og tager ansvar for processer og deadlines
- Du er selvstændig, proaktiv og løsningsorienteret
- Du vil bidrage til, at det er sjovt at gå på arbejde, og du har lyst til at indgå i et socialt fællesskab
Vi tilbyder
Hos Aalborg Forsyning får du en nøgleposition i en af Danmarks største multiforsyninger, hvor økonomisk styring er afgørende for den grønne omstilling og fremtidens forsyningsløsninger.
Vi tilbyder:
- Et spændende og udfordrende job i en organisation i udvikling
- En rolle med høj grad af selvstændighed og ansvar
- Et stærkt fagligt miljø med gode kollegaer og mulighed for udvikling
- Høj fleksibilitet, så arbejdet kan tilpasses dine fritidsinteresser. Vi mødes to dage om ugen på kontoret og administrerer selv arbejdssted de øvrige dage
- Stor berøringsflade både internt i økonomiafdelingen og opad i organisationen
Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og fastsættes ud fra dine kompetencer og erfaring. Vi tilbyder fleksible arbejdstider, mulighed for efteruddannelse, fri telefon, fitness- og kantineordning. Ansættelsessted er Aalborg Service A/S, Norbis Park 100, 9310 Vodskov.
Aalborg Forsyning opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Koncernsproget er dansk.
Interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Kasper Varmløse Kristensen på telefon 2682 9918. Ansøgningsfristen er den 21. april 2024, og ansættelsessamtaler afholdes den 28. og 29. april. Stillingen er som udgangspunkt fuldtid, men med mulighed for deltid, hvis det ønskes.
Fakta om Aalborg Forsyning
- 500 medarbejdere
- 65.000 kunder
- Mission: Vi skaber tryghed og bæredygtighed - også for kommende generationer
- 5 værdier: Tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling
Læs mere om vores arbejdsplads
Afdeling: Aalborg Forsyning - Norbis ParkAnsøgningsfrist: 21 April 2025Placering: Vodskov Norbis Park 100
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: